Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik

Oprindelige forfattere CBjø og PEll
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Frederik, 11.10.1753-7.12.1805, arveprins. Født på Christiansborg (Slotsk.), død på Amalienborg, begravet i Roskilde domk. F. var eneste barn i ægteskabet mellem Frederik V og Juliane Marie, og han fik den bedste opdragelse tiden kunne byde. Af prinsens lærere kan nævnes J. S. Sneedorff og O. Høegh-Guldberg samt schweizeren E.-S.-F. Reverdil. Særlig Juliane Marie lagde desuden stor vægt på at F. fik en nationalt danskpræget opdragelse og undervisning. Bestræbelserne bar imidlertid kun ringe frugt, da F. var middelmådigt begavet. Han var i det hele taget en ubetydelig person, kejtet og uheldig i sin omgang med andre, legemligt uskøn og næsten misdannet. Tre år gammel valgtes han efter omfattende forarbejder fra regeringens side til koadjutor over bispedømmet Lübeck, en post der måtte opgives ved mageskiftetraktaten med Rusland 1767.1 kraft af sin fødsel blev F. et samlingspunkt for oppositionen mod J. F. Struensee uden at han selv tog del i forberedelserne eller i kuppets gennemførelse. I det efter Struensees fald nyoprettede gehejmestatsråd indtog han pladsen som præses, og i perioden 1772-84 fremstod F. formelt som leder af regeringsarbejdet. Han synes at have taget sig opgaven alvorligt, og han bestræbte sig gennem henvendelser til kollegierne og påvirkning af de ledende personligheder på at øve reel politisk indflydelse. Hans beskedne evner forbundet med ustabilt temperament og vanskelighed i omgangen med andre forhindrede ham dog i at opnå faktisk og vedvarende politisk betydning. Sympatisk virker gentagne forsøg på at støtte og hjælpe bønder der henvendte sig til ham i kongens sted. Den afgørende politiske indflydelse lå i denne periode hos andre, først og fremmest hos moderen, Juliane Marie og Høegh-Guldberg. 1774 ægtede F. Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, et giftermål der blev stærkt fremskyndet af J. O. Schack-Rathlou, bl. a. af hensyn til arvefølgen hvor den svagelige kronprins Frederik (Frederik VI) gav anledning til bekymringer. Ægteskabet blev ikke lykkeligt. Den livsglade og begavede prinsesse måtte føle sig lidet tilfreds i samlivet med den godmodige, men sygelige og ubetydelige F. Hans paternitet til børnene, i det mindste til Christian Frederik (Christian VIII) er yderst tvivlsom.

1773 overtog F. Jægerspris hvor han ansatte Esaias Fleischer (1732-1804) som inspektør. Der gennemførtes adskillige forbedringer på bøndergodset, driften moderniseredes, og i parken lod F., hvis nationale holdning var udpræget, indrette et panteon for berømte danske, norske og holstenere, og 1778-82 opstilledes 54 mindesmærker i marmor udført af Johs. Wiedewelt. F. afstod atter Jægerspris til kronen 1797. – Med kuppet 14.4.1784, hvor F. et øjeblik fysisk søgte at modsætte sig aktionen, var enhver politisk indflydelse afsluttet, og F. levede nu som privatmand til sin død. Ved Christiansborgs brand 1794 flyttede han med familie til Amalienborg med Sorgenfri som sommeropholdssted. Det var under F. at Sorgenfri slot og park fik sit nuværende udseende. Forholdet til kronprinsen var fra 1784 køligt, hvad der fik betydning for den senere Christian VIIIs opvækstår. F. døde efter længere tids svagelighed.

Familie

Forældre: Frederik V (1723-66) og Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbuttel (1729-96). Gift 21.10.1774 på Christiansborg med Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, født 24.8.1758 i Schwerin, død 29.11. 1794 i Kbh., d. af hertug Ludvig af Mecklenburg-Schwerin (1725-78) og Charlotte Sophie af Sachsen-Koburg-Saalfeld (1731-1810). – Far til Charlotte, Christian VIII og Ferdinand.

Annonce

Ikonografi

Elfenbensfigur af F. som svøbelsesbarn, udført af J. C. L. Lücke 1753 (Rosenborg). Afbildet s.m. sine søskende på stor min. af C. Foltmar, 1756 (Fr.borg), s.m. moderen på min. af samme (?) (sst.). Afbildet på gouache af J. A. Muller, 1757 (Neue Hofburg, Wien). Mal. af J.-L. Tocqué 1758-59 (Fredensborg), gentagelse (Bregentved). Mal. efter dette af A. Brünniche (?) (Vemmetofte), min. af J. Brecheisen, 1760 (Rosenborg) og kopi af H. Kofoed, 1763. Mal. formentlig af Brünniche (Nysø). Mal. af C. G. Pilo, 1762. Min. af W. A. Muller ca. 1765 (Jægerspris) forestiller muligvis F. Afbildet på mal. af J. G. Ziesenis af moderen, 1766 (Fr.borg, Ehrenburg, Coburg), portr. af samme malet 1767 (Fredensborg, Rosenborg). Mal. af P. Als, 1767. Min. af Cornelius Høyer ca. 1770-73 (Rosenborg), samme type i flere min. af samme ca. 1775-80 (sst., Fr.borg m.fl.), herefter stik af J. M. Preisler, 1774. Afbildet på tegn. af Høyer (St.mus.). Forlæg af Høyer for stik af J. F. Clemens, 1774. To medaljer af D. J. Adzer, 1774. Mal. af P. Als formentlig 1775 (Fr.borg, depon. på Gl. Estrup). Stik af T. Kleve, 1776. Relief af J. Wiedewelt, 1776 (Corselitze). Afbildet i profil på dørstykke (Jægerspris). Relief tilskr. H. Beeken (St.mus.). Afbildet på min. s.m. moderen af W. A. Muller (Fr.borg). Mal. af Vigilius Erichsen, 1778. Relief af D. D. Dey, 1779 (Fr.borg). Buste af C. F. Stanley, 1779 (sst., Rosenborg). Relief af L. Grossi (Sølyst ved Stavanger). Afbildet på et par folkelige træsnit. Mal. af Vigilius Erichsen (Eremitagen i Leningrad), pastel af samme (Rosenborg, Fr.borg). Mal. af Jens Juel (katedralskolen i Trondheim; Jægerspris), raderet af C. C. Andersen, 1871. Silhouet af C. Limprecht. Afbildet på Haffners mal. af et selskab 1781 (Rosenborg). Lille medalje af Enhörning, 1782. Mal. af Juel, 1782 (Kunstakademiet, Rosenborg), gentagelse i pastel og kopi i min. (Rosenborg), bl.a. af C. G. Lind 1843 (Jægerspris). Afbildet på silhouet s.m. familien ca. 1783 (Fr. borg), på allegorisk mal. med Fama af N. A. Abildgaard, 1783 (Fr.borg), malet skitse hertil. Buste af P. Floberg, 1785 (Fr.borg). Silhouet af F. Anthing ca. 1787 og af B. J. Greve ca. 1788. En række silhouetter (Fr.borg). Stik af P. Haas efter tegn. af G. Haas; lille relief efter dette (Vestlandske kunstindustrimus., Bergen). Mal. af Juel (Rosenborg, Fr.borg, Adolphseck ved Fulda), herefter min. af Høyer (kongehuset), litografi og træsnit. Malet s.m. ægtefælle og børn af Jens Juel, 1789 (sst.), skitser af samme med to og tre børn (Fr.borg). Afbildet på C. Vierteis mal. af kongefamilien, 1794 (Gunderslevholm) og på Haffners af selskab s.å. (Jægerspris). Silhouet raderet af W. Weitlandt ca. 1794. Små tegn. af G. L. Lahde, 1795 (Fr.borg) og 1796 (Rosenborg). Min. af Høyer, 1795. Mal. tilskr. samme. Min. af C. N. N. Nøragger (Rosenborg). Satirisk stik af G. Fahrenholtz, 1799. Min. af G. Seiptius. Buste af J. J. Holm, 1781, efter Beeken (Kunstindustrimus.). Statuette af C. Tvede, 1781, efter L. Grossi, og efter denne af A. Hald, 1791 (Rosenborg). Mal. af C. Viertel (Rosenborg).

Bibliografi

C. F. Wegener: Hist. efterretn. om Abrahamstrup II, 1856 159-232. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 IV-VI, 1902-09. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. I–II, 1903-19. Axel Linvald: Kronprins Fr. og hans regering, 1923 56. Samme: Kong Chr. VIII. Den unge prins, 1943 35-116. Th. Thaulow: En dansk statsminister. J. O. Schack-Rathlou, 1932 108-221. Sv. Cedergreen Bech: Struensee og hans tid, 1972. Jægerspris slot og kong Fr. VIIs stiftelse, red. Roar Skovmand, 1974.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn, Povl Eller: Frederik i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289647