Niels Hak (adelsmand)

Niels Hak, d. 6.8.1524, adelsmand. Død i Kbh. "Unge" H. til Mogenstrup, som var på en gang fætter og svoger til ovennævnte "gamle" H., var en noget letsindig natur og en dårlig økonom som – bl.a. ved høje væddemål – efterhånden satte sit jordegods over styr. Fortvivlet pengenød drev ham til sidst ind i skæbnesvangre ejendomstransaktioner, idet han 1512 på visse vilkår solgte Mogenstrup til Torben Oxe og n.å. uden klart at have frigjort sig fra sine forpligtelser til denne, atter solgte gården til sin rige fætter Henrik Krummedige der tidligere havde forstrakt ham med penge. Som rimeligt var førte dette dobbeltsalg til langvarige retstrætter og åben fejde mellem alle tre fordringshavere; truet på livet af Torben Oxe måtte H. 1517, kort før dennes fald, afstå sit store pant i Lindholm slot, hvormed allerede kong Hans havde forlenet ham. I striden om Mogenstrup gik imidlertid Henrik Krummedige af med sejren. Utvivlsomt blev forholdet til denne forretningsdygtige slægtning i mere end én henseende H.s ulykke. Hans livfulde breve der vidner om ikke ringe opvakthed med stærke stemningsudslag fortæller ikke blot om hans afhængighed af den stormægtige fætter, men røber også megen bitterhed; hans krænkede selvfølelse havde svært ved at affinde sig med at den højadel, han ved sin fødsel selv tilhørte, på grund af hans formueomstændigheder så ham over hovedet. Trang til personlig oprejsning var da sandsynligvis et medvirkende motiv, når han under striden om de skånske almindinger 1514 virksomt tog bøndernes parti mod sine egne standsfæller, hvad disse aldrig glemte ham. Han indtog dermed sin plads jævnsides mænd som Niels Brahe og Søren Norby inden for den kreds af misfornøjede adelige, blandt hvilke Christian II fandt nogle af sine mest hengivne tilhængere. Under det store opgør 1523 gjorde han fælles sag med borgerne i Malmø og var en af deres førere ved ødelæggelsen af Skabersjö; under den påfølgende belejring blev han i byen og stod fremdeles i forbindelse med den landflygtige konge. Imidlertid havde rigsrådet allerede 10.8.1523 erklæret hans breve og vidnesbyrd i almindingesagen for løgnagtige og magtesløse. Ved Malmøs overgivelse jan. 1524 søgte han tilflugt i et af byens klostre uden at hylde Frederik I inden den fastsatte frist. På dette grundlag dømte rigsrådet ham derfor 26.2. fra livet; et brev af 27.1., hvori han havde tryglet Henrik Krummedige om beskyttelse for sig og sine børn, forblev virkningsløst; fætteren deltog selv ligesom de fleste andre skånske råder i dommen. Først 1.8. skal dog H. være pågrebet i Malmø og fem dage efter eksekveredes dødsdommen der både af samtid og eftertid med rette er blevet betragtet som en hård politisk klassedom.