• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gabriel Knudsen Akeleye

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Gabriel Knudsen Akeleye, 1616-.1652, adelsmand, forfatter. Født i Skåne, begravet i Ørsted k., Fyn. A. gik fra 1627 i Sorø skole, studerede senere i udlandet, bl.a. i Oxford (1636), fik 1641 bestalling som skibsløjtnant og ansattes 1643 i Danske kancelli hvor han i flere år var sekretær. 1643 skrev han en vejledning for unge adelsmænd der ville rejse i udlandet Peregrinaloriæ prudentiæ præcepta; han fremhæver her stærkt udenlandsrejsernes åndsdannende indflydelse og tilråder især at studere de fremmede landes statsforhol'd. Om sit eget studium af statsretten, hvortil han vistnok har modtaget tilskyndelser af Sorølæreren Henrik Ernst (1603–65), aflagde han vidnesbyrd i et skrift om Tacitus' bog om de gamle germanere XXV exercitationes sive politico-philologici discursus in librum C. Cornelii Taciti de moribus Germanorum veterum som han 1646 forsvarede som disputats på Sorø akademi. Skriftet der er tilegnet Christian IV er mærkeligt ved sin sympati for en stærk kongemagt. 1649 modtog A. sammen med Henrik Bielke (1615–83) på Frederik IIIs vegne hyldingsed af indbyggerne på Færøerne og Island og havde forfatterandel i den "korte historiske Narration" herom som udkom 1650. S.å. aflagdes han med domprovstiet og et vikarie i Århus og blev tillige oberst i den skånske hærafdeling. Til A.s alsidige litterære produktion hørte også et nu tabt værk om fægtekunst og en efter Frederik IIIs befaling foretagen oversættelse af den engelske læge Thomas Brownes Pseudodoxia epidemica.

Familie

Forældre: landsdommer i Halland Knud Gabrielsen A. til Krenkerup og Hjulerød (død 1661) og Sofie Enevoldsdatter Voyen (død 1623). Ugift; forlovet med Merete Sofie Prebensdatter v. Ahnen der døde før A., d. af lensmand over Nordlandene Preben Staffensen v. A. til Fossum og Holder jernværk m.m. (1606–75) og Else Knudsdatter Urne (død før 1657).

Bibliografi

Danm.s adels årbog, 1937 88. H. F. Rørdam i Pers. hist. t. V, 1884 229f. – H. D. Lind: Kong Kristian d. fjerde og hans mænd på Bremerholm, 1889 308. Knud Fabricius: Kongeloven, 1920 107–16. – G. K. A. Peregrinatoriæ...., hdskr. i Kgl. bibl. Knud Bøgh i Fund og forskning XVIII, 1971 15-70.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Gabriel Knudsen Akeleye i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285816