Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marie Grubbe

Oprindelig forfatter COBA

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Marie Grubbe, Maren Grubbe, ca. 1643-juni eller juli 1718, adelsfrue. Marie Grubbe, der som ganske lille mistede sin mor, synes at have levet det meste af sit barndomsliv på Tjele. Hendes ægteskab med den unge kongesøn kom formodentlig i stand under medvirken af hendes fars halvsøskendebarn Regitze Grubbe som stod hoffet nær. Allerede straks efter brylluppet viste hun efter Gyldenløves senere vidnesbyrd denne en "umanerlig og moros Comportement", og forholdet blev ikke bedre da hun efter mandens udenlandsrejse 1661-63 fulgte ham til Norge.

Ifølge skilsmisseakterne af 1670 indlod hun sig i forhold til andre (der nævnes statholderens sekretær Joachim Lambert og franskmanden Blanquefort, derimod ikke svogeren Stygge Høg som en senere tradition satte hende i forbindelse med), og vistnok i foråret 1667 sendte Gyldenløve hende fra Akershus i et Erik Grubbe tilhørende skib. Han ville skilsmisse, hun vistnok også, men først efter Frederik 3.s død kom den i stand.

Den skulle ikke være nogen af parterne til præjudits og Marie Grubbe fik sin medgift tilbage. Den kontante del af denne bortødslede hun derpå under et toårigt udenlandsophold. Efter hjemkomsten fik faderen hende gift med den jævne jyske adelsmand som fik gårdene Trinderup og Nørbækgård i medgift, men heller ikke nu faldt der ro over Marie Grubbe der forblev barnløs. Hun synes at have stået i forhold til flere, men samlede fra 1685 al sin attrå om den langt yngre kusk, senere ladefoged på Tjele Søren Sørensen Møller.

Annonce

Faderen forlangte hende 1690 i en klage til kongen indespærret på Hammershus for hendes forargelige levneds skyld, men den længe tålmodige ægtemand krævede nu skilsmisse og fik den gennemført, skønt Marie Grubbe påstod sig frikendt "som en ærlig ægtehustru". Han beholdt medgiften, og Marie Grubbe fulgte sin Søren i hans skiftende levekår som lirendrejer (ifølge senere tradition), tærsker og senere kvartermester ved bådsmændene på Møn, endelig fra 1706 enkedronning Charlotte Amalies "vedfoged" med bolig i "Borrehuset" ved Grønsunds færgested på Falster og ret til færgefart og (synes det) krohold.

Skønt Søren skal have mishandlet hende, fik et barn med en pige fra egnen og måtte stå offentlig skrifte derfor (1709) og dømtes til tre års jern på Bremerholm for vådedrab på en skipper (1711), var hun – som hun 1711 udtalte til den undrende Ludvig Holberg - langt lykkeligere i ægteskabet med ham, end da hun var statholderens fornemme gemalinde. Bevarede udtalelser af Søren antyder, at hun - trods alt – øvede en vis etisk indflydelse på hans liv.

Marie Grubbes sælsomme livsløb gjorde hende i hendes sidste år til en seværdighed og er flere gange taget op i dansk digtning, fyldigst i J.P. Jacobsens psykologiske kvindeskildring Fru Marie Grubbe, 1875.

Familie

Marie Grubbe blev formentlig født på Århusgård.

Forældre: Erik Grubbe til Tjele (1605-92) og Maren Juul (ca. 1608-17). Gift 1. gang 16.12.1660 i Kbh. med rigens jægermester, oberst, senere statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve, født 4.6. el. 20.7.1638 i Flensborg el. Bremen, død 17.4.1704 i Hamburg, s. af hertug, senere Frederik 3. (1609-70) og Margrethe Pape. Ægteskabet ophævet 1670. Gift 2. gang 1673 med Palle Dyre til Sindinggård, død 17.2.1707 i Holstebro (gift 2. gang 1693 med Margrethe Jensdatter Rodsten, død 1747, gift 2. gang med Frands Rantzau til Bratskov, 1684-1738), s. af oberst Claus D. til Sindinggård (1610-93) og Edel Rodsten (1617-77). Ægteskabet ophævet 1691. Gift 3. gang i udlandet med tidligere ladefoged på Tjele Søren Sørensen Møller.

Ikonografi

Skildret på. mal. af C. Clausen, 1891, af H. Nik. Hansen 1892 og 1916, af Kr. Zahrtmann 1903, af V. Neiiendam 1920 samt i illustrationer af Gudmund Hentze 1909.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XII, 1895 161f. Severin Kjær: Erik Grubbe til Tjele og hans tre døtre, 1904. Aug. Fjelstrup: M.G., 1904. Matthias Skaanlund: Gyldenløves lakaj, 1912 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XVII. H. Hjelholt: Falsters hist. II, 1935 368-71. Vilh. Mossing i Danmark V, 1945 315-20.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Marie Grubbe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290224