Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ingeborg, adelsfrue

Oprindelig forfatter JOLR
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Ingeborg, adelsfrue, d. .1267, adelsfrue. Død i Slesvig. Mens Peder Strangesen havde anfægtet Sorø kloster i besiddelsen af det gods som l.s bror Jens Marsk havde skænket dette, viste I. sig i sin enkestand som klosterets velgører. Med samtykke af sine frænder, deriblandt hendes halvbror hertug Knud, tilskødede hun det nemlig alt sit gods i Bringstrup og Ørslev (1250). Ligeledes skal hun til Hellig Niels' ære have skænket Århus domkirke gaver. I. kaldes i reglen efter sin fars borg Kalundborg, hvor hun sad som mægtig frue. Men under spændingen mellem den danske krone og hertug Erik Abelsen af Sønderjylland ses I.s søn Anders, fordum Abels marsk, at have stillet sig på hertugens side, idet han findes i hans følge efter slaget på Lohede (1261). I. selv har uden tvivl også været mistænkt for at være Abels æt gunstig; i hvert fald blev hun n.å. fordrevet fra Kalundborg som kronen nu bemægtigede sig. Nogle år efter døde hun.

Familie

Forældre: Esbern Snare (ca. 1127–1204) og Helene. Gift Peder Strangesen, født ca. 1170, død 1241 i Ribe, s. af Knud Valdemarsens staller Strange.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Olrik: Ingeborg, adelsfrue i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 27. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291786