Birgitte Olufsdatter Thott, d. 1498, til Hammersta, adelsdame. Levede endnu 9.3.1498. Under krigen 1452 holdt T. ifølge den svenske rimkrønike Christian I underrettet om svenskernes planer; men da spionagen afsløredes, måtte hendes mand fratræde sin stilling som høvedsmand på Orebro slot, ligesom flere af det danske parti mistede deres len. Enkelte blev henrettet, mens andre reddede livet ved at flygte ud af landet. Hendes mand beholdt sin plads i rigsrådet og fik senere andre forleninger. T. skal være blevet dømt til døden på bålet, men blev dog benådet. Under de vidtløftige godsstridigheder hvori hun som enke indviklede sig, søgte hun ved omdiskuterede transaktioner at hævde sin måske tvivlsomme ret. 1460 havde hun og hendes mand frasagt sig ethvert krav på faderens gård Vallø mod at få fuldt vederlag, men efter hans død og hans brødres brud med Danmark gjorde hun, støttet på breve som er blevet stemplet som falske, sin adkomst til Vallø gældende og fik 1467 Christian I til at købe hendes andel. For den pengesum som afståelsen 1460 havde indbragt synes hendes mand at have givet hende brev på sin gård Hammersta i Södermanland; men efter hans død rejstes modkrav af ridderen Erengisle Gädda som havde ægtet hendes steddatter. Under sagen herom klarede hun atter frisag og beholdt gården som hun 1475 testamenterede til Uppsala domkirke i sin vrede og skuffelse over farbrødrenes ændrede holdning. Hendes forskellige aktiviteter samt holdningsændringen hos onklerne medførte, at hun n.å. måtte underkaste sig farbroderen Erik Axelsen
Birgitte Olufsdatter Thott
Familie
Forældre: Oluf Axelsen T. (død 1464) og Karen Falk. Gift 14.1.1442 pa Hjuleberg med svensk rigsråd og lagmand på Oland Erengisle Nilsson af Hammerstaslægten, død jan. 1469 (gift l. gang med Marta Håkansdotter), s. af lagmand i Sodermanland Nils Erengislesson (død 1440, gift 2. gang med Katerina Knuts-dotter, død tidligst 1444) og Marta Magnusdotter.
Ikonografi
Thotts formynderskab. Værre gik det da hendes stedmor Anne Present gjorde krav på Vallø, og en af T.s skrivere tilstod på dødslejet, at han havde lavet falske signeter til hende. Mere eller mindre frivilligt forlod hun 1478 Sverige hvor Nils Sture fik overdraget styrelsen af hendes svenske gods som hun i øvrigt 1494 nødtes til at sælge til Sten Sture. Resten af sit liv opholdt hun sig mest i Danmark; her boede hun i det mindste ved midten af 1480erne på Dronningholm ved Arresø som hun havde i forlening, sandsynligvis som pant for sit tilgodehavende hos kronen; sine sidste år levede hun derimod på Snedstrup i Halland som hun havde lejet af Lundekapitlet. Da hendes halvsøster Birgitte, Anne Presents datter skulle giftes med Niels Eriksen Rosenkrantz fik dennes mægtige slægt indsat den bestemmelse i kong Hans' håndfæstning 1483 at kongen ikke måtte købe eller tilpante sig adelsgods. Denne retsregel fik udtrykkeligt tilbagevirkende kraft med hensyn til Valløgodset; alligevel opretholdt kronen sin modstand, og først 1523 fik Niels Eriksens enke og arvinger det omstridte gods tilbage. Også om T.s svenske ejendomme, navnlig "Lederne" ved Stockholm, stod der strid endnu længe efter hendes død.
Bibliografi
P. v. Moller: Bidrag til Hallands hist. I, Lund 1874 111–15. Bidrag till Skandinaviens hist., udg. C. G. Styffe IV, Sth. 1875 CXIII-CXX. Samme: Skandinavien under unionstiden, 3. opl. Sth. 1911 515. A. Heise: Familien Rosenkrantz's hist. II, 1882 56–67. Gösta Kellerman: Jakob Ulvsson och den svenska kyrkan under aldre Sturetiden, Sth. 1935. Thelma Jexlev i Profiler i nord. senmiddelalder ..., 1983.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.