Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Birgitte Bille

Oprindelig forfatter HBruun
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Birgitte Bille, 8.2.1575-4.3.1639, adelsdame. Født på Billesholm i Skåne, død på Gammel Køgegård, begravet i Højelse k. B. opholdt sig efter moderens død 1592 dels på Hvidkilde hos sin bror Marquard B., dels på Nakkebølle hos sin svoger Eiler Brockenhuus. Efter denne sidstes død 1602 tog hun sammen med søsteren Elisabeth ophold på dennes gård Gammel Køgegård. De stod deres berømte søskendebørn Tyge og Sophia Brahe nær, og navnlig tog de sig med rørende omhu af Sophia da hun 1602 befandt sig i Holsten i fattigdom og nød. Også efter søsterens død 1633 blev B. på Gammel Køgegård. Visse optegnelser i Eiler Brockenhuus' kalendarium skyldes hende. Derimod skyldes rimværket Hr. Jens Billes Slægtsregister – i alt fald i den overleverede form – Lyschander.

Familie

Forældre: Jens B. (1531–1575) og Karen Rønnow (død 1592). – Søster til Claus B. (1560–1600) og Steen B. (1565–1629).

Bibliografi

Danm.s adels årbog VII, 1890 93. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. II, 1893 374f. F. Carlsen: Efterretn. om Gammelkøgegård I, 1876 121–26.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henry Bruun: Birgitte Bille i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286954