P.H. Nygaard

P.H. Nygaard, Peder Hansen Nygaard, 2.3.1857-19.11.1929, redaktør. Født i Ulbølle på Sydfyn, død i Odense, begravet sst. Efter et par år i folkeskolen fik N. og hans søskende huslærer hvorved hans forældre grundlagde hvad der blev Vester Skerninge friskole. N. var 1875 elev på Testrup højskole og senere en vinter på Askov højskole og uddannedes i øvrigt ved praktisk landbrug og mejeribrug med to års kursus på Tune landbrugsskole. Et par år var han bestyrer af Slagelse mejeri og skulle have overtaget fædrenegården, men da den overtoges af en ældre bror der kom hjem fra USA ansattes N. 1885 på Fyns Tidende i Odense. Han avancerede hurtigt til redaktionssekretær, blev 1898 medredaktør og ved redaktør, landstingsmand Jørgen Pedersens fratræden 1902 hans efterfølger som ansvarshavende redaktør. Jørgen Pedersen tilhørte det forhandlende venstre og Fyns Tidende var partiets førende dagblad. N. ønskede imidlertid som mange andre venstremænd at forene det forhandlende venstre og venstrereformpartiet i ét venstreparti og i forståelse med Jørgen Pedersen og Niels Neergaard skrev han 3.11.1902 en udglattende og forsonende artikel der få dage efter fulgtes af en meddelelse om at det forhandlende venstre fremtidig kun udgjorde en valggruppe i rigsdagen. Venstrereformpartiet havde imidlertid ikke brug for det forhandlende venstres stemmer og J. C. Christensen der ikke havde glemt dets forlig med højre 1894 afviste en forening af de to partier. N. lod dog ikke målet ude af syne. Da det radikale venstre var dannet 1905 fik han de ikke-radiale venstreorganisationer på Fyn samlet i en fællesorganisation 1906 og blev organisationens sekretær. Under told-lovsforhandlingerne 1907 arbejdede han for at få Neergaard valgt som fællesordfører for de to partier. Det skete, men alene på grund af Neergaards enestående indsigt i toldforhold, og J. C. Christensen afviste påny en sammenslutning af partierne. Først da striden mellem J. C. Christensen og Neergaard om forsvarslovgivningen var bilagt under ministeriet Holstein-Ledreborg kunne N. se sit ønske opfyldt ved sammenslutningen af de ikke-radikale venstregrupper i partiet venstre 1910. S.å. nåede N. et andet mål ved dannelsen af venstres redaktørforening hvis næstformand han var til 1921. Den linje N. havde anlagt med sin artikel 3.11.1902 havde imidlertid ikke blot et landspolitisk, men også et bladpolitisk sigte. Venstrereformpartiet havde 1892 i Odense oprettet Fyns Venstreblad. Det var ikke nogen farlig konkurrent til Fyns Tidende, men N. måtte anse det for spild af kræfter med to venstreblade, repræsenterende to partier han ønskede forenet. Fyns Venstreblad var også sin undergang nær da de radikale overtog det 1905, men under redaktør P. V. Elmholt blev det en farlig konkurrent og nåede 1918 samme oplag som Fyns Tidende. Påskekrisen 1920 og dens eftervirkninger gav imidlertid Fyns Venstreblad et knæk det ikke forvandt, og N. kunne ved sin afgang som redaktør 1922 overlevere sin efterfølger et blad som i hans tid havde øget sit oplag fra 8000 til 17000 og stod som det førende dagblad på Fyn og var blandt de mest betydende inden for venstrepressen. I folkelig henseende havde N. videreført Jørgen Pedersens redaktionelle linje og givet omfattende omtale af det grundtvigske skole- og kirkeliv, af skytte- og gymnastikforeninger m. m. Han førte her en midterkurs hvad der tydeligst kom frem 1912 da grundtvigianismens venstrefløj, anført af bl. a. frimenighedspræst Morten Larsen og højskoleforstander Holger Begtrup på et møde i Odense krævede ritual- og præstefrihed antaget som grundtvigske krav til folkekirken. N. gik stærkt imod i en skarp og langvarig debat.