Nele Sørensen

Nele Sørensen, Nele Poul Sørensen, 8.9.1915-4.5.2012, redaktør. Da Nele Sørensen blev født var hendes far under første verdenskrig indkaldt til tjeneste som militærlæge i Bruxelles. Her læste han den belgiske forfatter Charles de Costers Ulenspiegel hvor han mødte ordet Nele som betegnelse for Flanderns sjæl. Det betog ham stærkt og da han var hjemme på orlov nogen tid efter datterens fødsel fik hun navnet Nele. Efter moderens død 1922 kom Nele Sørensen april 1923 til Danmark hvor faderens venner direktør for B. & W. Christen Overgaard og fru Ellen Overgaard modtog hende i deres hjem. Hun kom i skole på Aurehøj gymnasium og blev student derfra 1933. Hun uddannedes derefter som journalist på Jydske Tidende i Kolding, blev efter endt uddannelse ansat som redaktionssekretær ved Børn – Alle Forældres Blad, redigerede en kort tid Magasin du Nords personaleblad og blev 1942 knyttet til Berlingske Tidende. 1944–57 var hun lægemedarbejder ved Berlingske Aftenavis, udgav et par bøger Det første Barn, 1947 og Nerver, 1952 og blev 1957 medredaktør af Søndags B.T. 1961–77 var hun bladets ansvarshavende redaktør og var 1977-86 knyttet til Weekendavisen Berl. Aften. 1978–82 var Nele Sørensen medlem af Gentofte kommunalbestyrelse, valgt af det konservative folkeparti.

Hun havde gennem årene bevaret forbindelsen med sin far, dels gennem breve, dels ved besøg hos ham i Tyskland og hans besøg hos hende i Danmark. Efter hans død udgav hun Mein Vater Gottfried Benn, 1960, på Limes Verlag Wiesbaden. Hun beretter først kort om sin tidlige barndom i Tyskland og giver derefter en skildring af faderen i skiftende faser af hans tilværelse, først accept af det ny styre 1933, derefter hans brud med nazismen og skriveforbudet der ramte ham 1936–49, hans arbejde som militærlæge under anden verdenskrig og hans sidste år da han kunne genoptage sit forfatterskab – en åben, ærlig og smuk skildring.

Nele Sørensen tildeltes Cavling-prisen 1948; begravet på Østre kirkegård, Roskilde, anonymt i ægtefælles grav.