Chr. Nielsen (redaktør)

Chr. Nielsen, Christen Nielsen, 15.6.1838-15.8.1895, redaktør, bladudgiver. Født i Horne, Hjørring amt, død i Århus, begravet sst. Efter folkeskolen kom N. i handelslære i Blokhus, men besluttede snart at bryde sig en anden livsbane. 1860 tog han præliminæreksamen i Kbh., blev exam.jur. 1862 og fuldmægtig ved Kær herreds kontor i Nr. Sundby 1864 og fik sagførerbestalling 1872. Under opholdet i Kbh. var hans interesse for journalistik vakt, og da han var kommet til Nr. Sundby skrev han hyppige artikler i Nordjyllands Folkeblad hvis redaktion han overtog 1874. Journalistikken blev nu hans egentlige livsgerning. 1877 købte han ved egne midler og et lån fra godsejer Chr. Juul-Rysensteen det seks år tidligere oprettede morgenblad Jyllands-Posten i Århus som han ejede og redigerede til sin død. Han kastede sig med stor energi ud i opgaven at gøre bladet til avis for hele Jylland. Han indså at det gjaldt om at gøre bladet til en hurtig og pålidelig nyheds-bringer og gik i spidsen for at udvikle provinspressen. Efter engelsk mønster sluttede han kontrakt med statstelegrafen der hver aften og nat stillede en ledning til rådighed så bladet hver morgen kunne bringe læserne de seneste nyheder. Det var for den tid en revolution, og ved udstrakt brug af specielle korrespondenter, herunder lokale meddelere fra alle egne i Jylland, befæstede han bladets position. Han ledede det ud fra et højresynspunkt og havde sin hovedmodstander i det Bjørnbakske Aarhus Amtstidende, men også Aarhuus Stiftstidende, der var talerør for byens lokale højrestyre, polemiserede han hyppigt imod og påførte det 1881-90 en særlig konkurrence ved at udgive en aftenudgave af Jyllands-Posten. N. var en fremragende politisk skribent hvis ord havde vægt blandt både venner og fjender. Han slog ofte hårdt og hensynsløst, især mod Lars Bjørnbak og hans tilhængere, og veg ikke tilbage for også at rette skarp kritik af sine partifæller når han fandt det fornødent. Gennem flere år var han et virksomt bestyrelsesmedlem af foreningen for højrepressen i provinsen. Personligt var han kun kendt af få da han tilbragte den meste tid af døgnet på sit kontor, men ved hans død var alle enige om at han altid havde kæmpet ærligt og med blanke våben.