A. Svensson

A. Svensson, Adolph Bernhard Svensson, 19.11.1880-14.10.1963, redaktør, politiker. Født i Løjt sg, død i Haderslev, urne på Damager kgd. sst. Faderen var indvandret til Nordslesvig fra Sverige, mens moderen var ivrig dansk sønderjyde der især påvirkede S. som barn. Allerede før konfirmationen var S. ude at tjene, kom på Hejls efterskole og arbejdede så ved landbruget, bl.a. hos P. Skau, Bukshave. Efter at have besøgt Vallekilde, Testrup og Askov højskoler, var han 1901–03 soldat i Konigsberg. S. havde som andre danske børn i Sønderjylland i preussisk tid skrevet stile til Nordslesvigsk Børneblad, og gennem dem var Sprogforeningens formand M. Andresen blevet opmærksom på den unge S.s særlige stilistiske evner, og takket være ham blev S. 1903 elev på Flensborg Avis. Her gjorde redaktør J. Jessens stejle og stærke personlighed et uudsletteligt indtryk på ham. Ved omrokeringerne efter Jessens død blev S. 1907 i en alder af kun 27 år redaktør af Dybbøl-Posten i Sønderborg der i årevis havde ført en hensygnende tilværelse ved siden af byens tyske blad. S. indførte Jessens kompromisløse nationale linje i bladet rettet mod tyskerne hvad der i de følgende år kostede ham talrige bøder og flere fængselsophold. Men under S.s dygtige ledelse øgede bladet i løbet af seks år sit holdertal fra 550 til 1750. Hans skarpe pen kritiserede desuden fra starten H. P. Hanssens politiske linje, første gang i optant-spørgsmålet, og synspunkterne fremsatte han ligeledes som medlem af Vælgerforeningens tilsynsråd 1907–19.

Sønderborgs danskhed var i disse år ved at blive kvalt i national fraternisering, alt imens tyskheden styrkedes ved en betydelig tilflytning af militære og civile embedsmænd. Denne udvikling lykkedes det at vende ikke mindst gennem S.s indsats for dansk foreningsarbejde i byen og for rejsningen af forsamlingsbygningen Sønderborghus 1913–14. Ved første verdenskrigs udbrud blev S. som andre ledende danske interneret, men derpå indkaldt og deltog i krigen i fire år. Ved hjemkomsten gik S. i gang med at oprettet et blad, Danskeren, i Haderslev (1919) der kunne tale Flensborg-retningens sag i grænse-dragningsstriden idet han pga. sit lange fravær den 1.1.1916 var ophørt som redaktør af Dybbøl-Posten. Efter genforeningen blev Danskeren en del af den konservative presse i Nordslesvig. Det gik op i Haderslev Stiftstidende 1923, og da denne 1929 blev overtaget af Jydske Tidende fortsatte S. som bladets grænsepolitiske redaktør indtil 1945. S. havde sluttet sig til det konservative folkeparti hvis repræsentantskab han var medlem af fru 1920, ligesom han 1929–36 var leder af det konservative højskolearbejde. 1932–45 var han medlem af folketinget, hvor han især arbejdede med sønderjyske spørgsmål – en forbedring af krigsinvalidelovgivningen 1935 skyldtes bl.a. ham. Ganske bevidst undlod S. fra 1926 i modsætning til tidligere at søge konfrontation i den nationale kamp. Da Nordslesvigs vanskelige økonomiske forhold var grundlaget for den nationalt blakkede selvstyrebevægelse krævede S. en vidtgående sanering af gældsforholdene. Desuden søgte han at føre bevægelsen over til konservatismen, og med held som valget i 1932 viste. S. anså nu også en imødekommende holdning over for det tyske mindretal for klogest, bl.a. gik han ind for en mere selvstændig skoleordning for mindretallet, og 1930–32 åbnede han Jydske Tidendes spalter for endda ret udfordrende hjemmetyske indlæg. Over for det stærkt voksende tyske pres på Nordslesvig dannedes 1939 en fællesfront af politiske partier og nationale foreninger, Dansk samråd, hvis formand S. var 1939–44 og 1945–47. Han udviste her samme moderate holdning som efter besættelsen i opgøret med landssvigernt, og 1945–46 som medlem af den sønderjyske skolekommission der tog mindretallets skoleordning op til overvejelse. I sine sidste år skrev S. forskellige historiske afhandlinger med tilknytning til sit livs oplevelser. Hovedværket var fremstillingen af den beundrede mester Redaktør J. Jessen I–III, 1955–60 og erindringerne om tiden i Sønderborg før første verdenskrig i Kamp og Fest I–11, 1960–61, om krigsårene i De stille Aar, 1962, mens han allerede i 1951 i Sønderjyske Årbøger havde fortalt om Dansk samråds virke under besættelsen.