Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sophus Sørensen

Oprindelig forfatter VeJes
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Sophus Sørensen, Hans Sophus Sørensen, 1.7.1865-1.3.1947, redaktør. Født i Silkeborg, død sst., begravet sst. S. var en af de redaktører der i dansk provinspresses gyldne tid blev et med både deres blad og deres egn – en position, han nok i nogen grad tog i arv fra faderen men som han dog først og fremmest skyldte egne evner og virketrang. Faderen havde 1862 købt Silkeborg Avis (navneforandring til Midtjyllands Avis 1974) der som andre "bogtrykkerblade" var uden markeret landspolitisk holdning, og gjorde den trods en i begyndelsen hård modstand til egnens venstreorgan med solid opbakning fra den midtjyske landbefolkning. I de tidlige drengeår kom S. og hans tvillingebror Johannes – den senere indehaver af mineralvandsfabrikken Skt. Nicolaus Kilde i Århus – sammen med forældrene i hjemmet hos "Silkeborgs grundlægger" Michael Drewsen. S. skulle selv få en eminent betydning for byens og egnens udvikling og således følge i Drewsens spor. Han påvirkedes i sin opvækst af faderens folkelige bestræbelser, og da han efter præliminæreksamen og bogtrykkeruddannelse blev elev på Askov højskole fik denne påvirkning en yderligere uddybning og afklaring gennem det grundtvigske syn han her mødte og som inspirerede ham i hans senere livsværk – helt direkte da han gik stærkt ind for oprettelsen af den nu opløste Silkeborg valgmenighed. Han startede 1884 som medarbejder på faderens blad, blev 1885 redaktionssekretær, 1891 ansvarhavende redaktør og efterfulgte 1899 faderen som bladets udgiver og ejer af bogtrykkeriet. Med sans navnlig for lokalstoffets betydning og vigtigheden af et tidssvarende teknisk apparatur gjorde han Silkeborg Avis og bogtrykkeriet til et særdeles velkonsolideret foretagende. 1922 overdrog han det redaktionelle ansvar for avisen og dens filialudgaver i Kjellerup og – senere – Hammel til sønnen, cand.polit. Hans Svend S. (1892–1975) og 1940 omdannedes virksomheden til et interessentskab med denne og en anden søn Kai S. (f. 1907) som interessenter. Med sine betydelige organisatoriske, forligende og repræsentative evner blev S. draget ind i en mangfoldighed af aktiviteter uden for bladhuset i Silkeborg og beklædte et usædvanlig stort antal tillidsposter- i adskillige tilfælde i en menneskealder eller mere – inden for den bladlige og politiske verden, turismen og det almindelige lokale foreningsliv. Han var således i over 30 år, fra 1909 til 1940. formand for Foreningen af venstreblade i Danmark (omfattende både venstre og radikale). 1904–24 sad han i hovedbestyrelsen for Dansk provins-bogtrykkerforening. Han var formand for venstrevælgerforeningen i Silkeborgkredsen og for Silkeborg bys venstreforening og sad i to perioder i byrådet. Fra det kommunalpolitiske virke er hans navn især knyttet til bygningen af kammerslusen. 1906–38 var han formand for Silkeborg turistforening, 1925–44 for den lokale naturfredningskomité, ligesom han i en årrække var formand for De samvirkende jydske turistforeninger og medlem af præsidiet for Turistforeningen for Danmark. Naturkærligheden lå bag hans køb af de to karakteristiske lyngbakker Sindbjerg og Stoubjerg ved Sejs som han lod fredlyse – hvilket if. Julius Bomholt "vil blive erindret i taknemmelighed til de seneste tider". Et par mdr. efter hans død rejstes her en mindesten for ham. S. efterfulgte sin far som formand for Himmelbjergets tårnkomité og var medarrangør af en lang række folkemøder og -fester her. Fra 1899 og mange år frem organiserede han ildrcgattaerne på Silkeborgsøerne. Han var ivrig rosportsmand og i 40 år, lige til sin død, formand for Silkeborg roklub, endvidere bl.a. 1924–44 formand for Silkeborg Bank og i en periode for Silkeborg håndværkerforening. Fra 1907 sad han i bestyrelsen for Silkeborg Bad som han sammen med dets overlæge Arne Faber skrev en bog om ved badets 50 års-jubilæum 1933. Ved hans død havde følgende foreninger udnævnt ham til æresmedlem: Silkeborg turistforening, De samv. jydske turistforeninger, Turistforeningen for Danmark, Foreningen af venstreblade i Danmark, Silkeborg håndværkerforening, Silkeborg skyttelav og venstre i Silkeborgkredsen.

Familie

Forældre: bogtrykker, redaktør Hans Simon S. (1838–1902) og Bodil Cathrine Schmidt (1835–1909). Gift 12.12.1892 i Kolding med Nina Vilhelmine Busse, født 11.9.1868 i Randers, død 6.3.1938 i Silkeborg, d. af købmand, senere bankdirektør Jakob Henrik B. (1835–1920) og Ane Kirstine Margrethe Christensen (1837–1920).

Udnævnelser

R. 1924. DM. 1935.

Annonce

Ikonografi

Mal. af M. Kaalund-Jørgensen, 1925. Tegn. af fru Toustrup Raadal, 1942. – Mindesten på Sindbjerg 1947. Foto.

Bibliografi

Foreningen af venstreblade i Danm. 1887–1932, 1932. Fyns tid. 27.6.1935. Ringsted folketid. 29.6. s.å. Sorø amtstid. s.d. Silkeborg avis 3.3.1947. Johs. Nygård sst. 26.6.1965. Fr. Egebjerg i Årbøger udg. af hist. samf. for Århus stift XLVII, 1954 241–48. Midtjyllands avis, jubilæums-nr. 6.5.1982.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Verner Jespersen: Sophus Sørensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298108