Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicolai Svendsen

Oprindelige forfattere Rerup og HLund

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Nicolai Svendsen, Nicolai Thomsen Svendsen, 10.8.1873-14.7.1966, redaktør. Født i Hjemsted, Skærbæk sg, død i Tønder, begravet Visby kgd. Skønt født som ældste søn i en traditionsbevidst vestslesvigsk bonde- og sømandsslægt valgte S. at gå den boglige vej og uddannedes til lærer på Tønder seminarium, hvorfra han tog afgangseksamen 1894. Han fik anvist en stilling i Brodersby ved Eckernförde 1894–96, siden i Sande-Bergedorf ved Hamburg 1896–97. Dette arbejde uden for hjemstavnen tilfredsstillede ham ikke og 1897 rejste han til Kbh. Her underviste han en tid i den tyske Skt. Petri skole og kom ind på Statens lærerhøjskole hvor han gennemgik et kursus i dansk og historie. Allerede før dette kursus var afsluttet var S. kommet i forbindelse med H. P. Hanssen i anledning af nogle artikler han havde sendt Hejmdal om valgkampen i Vestslesvig forud for rigsdagsvalget sommeren 1898, og havde fået tilsagn om en stilling ved bladet. Han tiltrådte denne juli 1899 og virkede her til 1904 som ansvarshavende redaktør. Selv om der ikke fra myndighedernes side blev taget så hårdt på pressens folk som før, fik dog også det kuld af yngre bladmænd, der i disse år gik i den danske presses tjeneste, deres andel af bøder og fængselsstraffe. S. afsonede bl.a. en straf på en måneds fængsel for angreb på fru Margrethe v. Wildenradt-Krabbe.

1904 flyttede han til Haderslev hvor selskabet Modersmaalet havde overtaget Dannevirke efter episoden med v. Wildenradt-Krabbe og blev de forenede blades redaktør. Under hans dygtige journalistiske og forretningsmæssige ledelse genvandt den danske presse hurtigt sin stilling i by og amt og oplevede nogle fremgangsrige år; holdertallet steg til ca. 7000, bladene kunne udvides betydeligt, og trykkeriet blev moderniseret. Selv vandt han sig i disse år en ledende stilling i byen. Ved krigsudbruddet blev S. som andre ledende sønderjyder fængslet i nogle uger. Under grænsestriden 1918–20 stod han på H. P. Hanssens side. 1920 opgav S. pressearbejdet og konstitueredes i overgangstiden som borgmester og politimester i Haderslev. Efter genforeningen ønskede han at virke for skolen og udnævntes til amtsskolekonsulent i Tønder. I denne stilling virkede han til 1946 i nært samarbejde med amtmand, lensgreve O. D. Schack og landstingsmand H. Jefsen Christensen. Vel orienteret i både danske og tyske skoleforhold, med et indgående kendskab til vesteregnens befolkning og i besiddelse af en smidig forhandlingsevne havde han fremragende forudsætninger for at ordne skolevæsenet efter dansk lov under behørig hensyntagen til det tyske mindretal. Han vandt stor tillid i begge nationale lejre og hans indlæg som udenrigsministeriets delegerede i folkeforbundsligaernes union 1924–25 skabte respekt om den mønsterværdige danske mindretalsbehandling. Nationalsocialismens fremvækst også inden for de tyske mindretalsskoler beredte ham en dyb skuffelse. Ikke desto mindre følte S. det efter 1945 som et nederlag, at 1920ernes frisindede mindretalslovgivning med tysksprogede kommunale skoleafdelinger ved siden af et privat tysk skolevæsen blev slået i stykker, og at kun den sidste skoleform blev fortsat. S. indrettede efter genforeningen sammen med lensgreve Schack Tønder amtsmuseum og var dets første formand; han blev siden æresmedlem af dets bestyrelse og af Sprogforeningens bestyrelse. S. var medarbejder ved den af F. v. Jessen udgivne Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie, 1901, dens franske oversættelse 1906, og Haandbog i det slesvigske Spørgsmaals Historie 1900–1937, 1938, og ved andre sønderjyske oversigtsværker, hvori han især behandlede skoleforhold. – Under et fængselsophold 1902 skrev han under pseudonymet Broder Boysen fortællingen Mens Stormen raser der skildrer en vestslesvigsk egn i 1890'erne. 1904 fulgte Hjemstavn der handler om en nordslesvigsk præsts kampe. Sin hjemegn skildrede han også i Festskrift til H. P. Hanssen, 1932 og i jubilæumsbogen Spare- og Laanekassen for Skærbæk og Omegn gennem 90 Aar, 1950. Hans erindringer, Sønderjydsk Skæbne, udkom 1953–68 i tre bind. I bøgerne De fire onde Aar, 1933, udg. af Ingeborg Thomsen og Svend Thorsen, Paa Vej til Danmark, 1935, udg. af S. og Svend Thorsen og Tiende Februar, 1939, udg. af samme, har S. givet værdifulde skildringer af de daglige kår under første verdenskrig og i overgangsårene.

Familie

Forældre: gårdejer Peder Andersen S. (1832–1900) og Else Margrethe Beck (1837–1913). Gift 11.10.1904 på Visby hedegård med Gyde Marie Knudsen, født 11.2.1878 på Visby hedegård, død 19.11.1948 i Tønder, d. af gårdejer Kresten K. (1836–1922) og Louise Amalie Feddersen (1837–1923).

Annonce

Udnævnelser

R. 1923. DM. 1933. K.2 1947.

Ikonografi

Mal. af Franciska Clausen (Folkehjem, Åbenrå). Foto.

Bibliografi

N. S.: Sønderjysk skæbne I–III, 1953–68 (erindr.). N. S. i Sprogforen.s almanak 1926, 1925 42–57; 1941, 1940 67–80 og 1942, 1941 88–106 samt i Bladet Dannevirke 1838–1938, 1938 331 43. Sønderjyske årbøger, 1963 I-57 89–152 og 1965 37–82 (Alfr. Torps optegn.). Hans Andersen i Sønderjysk månedsskr. XLII, 1966 276–80. Morten Kamphøvener i Grænsevagten XLII, s.å. 199– 201 (optr. fra Jyske tid. 15.6. s.å.). Samme i Sprogforen.s almanak, 1967 112–15. – Papirer i Landsark., Åbenrå. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lorenz Rerup, Hans Lund: Nicolai Svendsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298030