K.P. Korsgaard

K.P. Korsgaard, Kristen Peter Kristensen Korsgaard, 16.9.1846-24.6.1904, redaktør, politiker. Født i Kbh. (Garn.), død i Ordrup, begravet i Kbh. (Ass.). K. voksede op i Jylland, var elev på Gerlev højere bondeskole 1862 og tog lærereksamen 1866 fra Blågård seminarium. 1868 blev han student, privat dimitteret af Ludvig Trier, tog filosofikum og studerede filologi og nationaløkonomi, men gled over i journalistik og var fra 1873 rigsdagsreferent ved Morgenbladet. Han knyttedes nært til C. Berg og blev bladets redaktør da V. Hørup og Edvard Brandes måtte gå fra bladet 1.1.1884. Ved bruddet i venstre 1887 fik Frede Bojsen hovedindflydelsen på Morgenbladet og afskedigede K. der omgående oprettede Aftenbladet. Det lagde ud som politisk kamporgan for den rene venstrepolitik og fik det første år et mindre tilskud fra Berg, men tog ret hurtigt karakter af en folkelig boulevardavis med løssalgspris to øre. Dets succes blev overvældende med et oplag på 30 000 få år senere. Det var Kbh.s første demokratiske aftenavis som bidrog til Kbh.s erobring fra højre og gav sin ejer store indtægter. – K. havde 1872 og 1876 forgæves søgt valg til folketinget i Rønnekredsen og valgtes ved suppleringsvalg i Odsherredkredsen 1889. Partidisciplin lå ikke for hans impulsive og til tider stejle natur. 1891 kom det til brud med Berg fordi K. havde indladt sig på forhandlinger med P. A. Alberti som mishagede Berg og fordi K. var imod Bergs genoptagne samarbejde med Hørup. K. var de følgende år radikal løsgænger, stemte mod forliget 1894, men mistede 1895 Odsherredskredsen som han forgæves søgte at tilbageerobre 1898 og 1901. Til støtte for sin kandidatur udgav han i Nykøbing S. 1892–1902 Nykøbing Venstreblad. Midlerne kom fra Aftenbladet som var i stadig fremgang indtil K. 1897 afskedigede dets redaktør Emil Rex der gjorde K. kunststykket fra 1887 efter og startede Folkets Avis. K. redigerede selv Aftenbladet til 1903 da yngre folk trådte til som medudgivere. K. anvendte en betydelig del af sine indtægter fra Aftenbladet til køb af gårde i Gentofte og Ordrup som han derefter udstykkede. I folketinget var K.s betydning ikke særlig stor, bl.a. fordi han størstedelen af tiden var løsgænger uden udvalgsposter. På hans initiativ gennemførtes dog lov om æresoprejsning uden bevilling. Som journalist og bladudgiver satte hans virke derimod varige spor.