• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

K.P. Korsgaard

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

K.P. Korsgaard, Kristen Peter Kristensen Korsgaard, 16.9.1846-24.6.1904, redaktør, politiker. Født i Kbh. (Garn.), død i Ordrup, begravet i Kbh. (Ass.). K. voksede op i Jylland, var elev på Gerlev højere bondeskole 1862 og tog lærereksamen 1866 fra Blågård seminarium. 1868 blev han student, privat dimitteret af Ludvig Trier, tog filosofikum og studerede filologi og nationaløkonomi, men gled over i journalistik og var fra 1873 rigsdagsreferent ved Morgenbladet. Han knyttedes nært til C. Berg og blev bladets redaktør da V. Hørup og Edvard Brandes måtte gå fra bladet 1.1.1884. Ved bruddet i venstre 1887 fik Frede Bojsen hovedindflydelsen på Morgenbladet og afskedigede K. der omgående oprettede Aftenbladet. Det lagde ud som politisk kamporgan for den rene venstrepolitik og fik det første år et mindre tilskud fra Berg, men tog ret hurtigt karakter af en folkelig boulevardavis med løssalgspris to øre. Dets succes blev overvældende med et oplag på 30 000 få år senere. Det var Kbh.s første demokratiske aftenavis som bidrog til Kbh.s erobring fra højre og gav sin ejer store indtægter. – K. havde 1872 og 1876 forgæves søgt valg til folketinget i Rønnekredsen og valgtes ved suppleringsvalg i Odsherredkredsen 1889. Partidisciplin lå ikke for hans impulsive og til tider stejle natur. 1891 kom det til brud med Berg fordi K. havde indladt sig på forhandlinger med P. A. Alberti som mishagede Berg og fordi K. var imod Bergs genoptagne samarbejde med Hørup. K. var de følgende år radikal løsgænger, stemte mod forliget 1894, men mistede 1895 Odsherredskredsen som han forgæves søgte at tilbageerobre 1898 og 1901. Til støtte for sin kandidatur udgav han i Nykøbing S. 1892–1902 Nykøbing Venstreblad. Midlerne kom fra Aftenbladet som var i stadig fremgang indtil K. 1897 afskedigede dets redaktør Emil Rex der gjorde K. kunststykket fra 1887 efter og startede Folkets Avis. K. redigerede selv Aftenbladet til 1903 da yngre folk trådte til som medudgivere. K. anvendte en betydelig del af sine indtægter fra Aftenbladet til køb af gårde i Gentofte og Ordrup som han derefter udstykkede. I folketinget var K.s betydning ikke særlig stor, bl.a. fordi han størstedelen af tiden var løsgænger uden udvalgsposter. På hans initiativ gennemførtes dog lov om æresoprejsning uden bevilling. Som journalist og bladudgiver satte hans virke derimod varige spor.

Familie

Forældre: soldat, senere husmand i Gerlev, Randers amt, Peder Christensen (Smedegaard) (1817–63) og Maren Ingvorsdatter (1821–96). Navneforandring fra Kristensen 19.12.1890. Gift 27.11.1874 i Kbh. (Johs.) med Anna Kirstine Thomsen, født 25.2.1847 i Kbh. (Holmens), død 1.6.1921 i Hellerup, d. af høker Peter T. (1796–1850) og Caroline Lemvig (1818–1911, gift 2° 1860 med høker Jens Christian Pedersen, 1827–1912).

Ikonografi

Træsnit 1889. Afbildet på træsnit af folketingets møde 10.10.1889 og på karikatur af K. Gamborg s.å. (Fr.borg). Buste af J. Hofmann, 1894.

Annonce

Bibliografi

Nutiden 20.10.1889. Aftenbladet 25.6., 29.6.-3.7.1904. Politiken 26.6.s.å. N. P. Madsen-Mygdal: Politiske oplevelser, 1912 53 98 116 127. Carl E. Simonsen: Af min egen roman I, 1927 23–28. Jens Peter Jensen i Fra Holbæk amt, 1935 150–94; 1937 140–91. Niels Thomsen: Dagbladskonkurrencen 1870–1970 I-II, 1972.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: K.P. Korsgaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292877