Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gunnar Nielsen

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gunnar Nielsen, 17.9.1889-3.3.1969, redaktør. Født i Skovby ved Århus, død i Kbh. (Sions), urne på Bispebjerg kgd. N. levede sin barndom og ungdom på Randersegnen og regnede sig for kronjyde. 1908-09 var han elev på Mellerup højskole, 1909-10 og 1910-11 på Askov og tog 1913 studentereksamen fra Wedels kursus i Kbh. Umiddelbart efter ansattes han ved pressebureauet Centralen og indledte dermed det journalistiske virke der gjorde ham til den førende indenrigspolitiske reporter gennem mere end en menneskealder. 1918 knyttedes han til det radikale venstres korrespondancebureau, blev 1920 Kbh.s-korrespondent til Fyns Venstreblad og overtog redaktionen af bladet efter P. V. Elmholt 1927. Som reporter opbyggede han et net af forbindelser i den overordentlige kommission under første verdenskrig og i centraladministrationen og var i stand til at bringe nyheder før konkurrenterne. Embedsmænd måtte læse Fyns Venstreblad, sagdes der, for at være orienteret om forhold i centraladministrationen. Ofte stod der gny om hans evne til at skaffe sit blad store nyheder. Som redaktør af Fyns Venstreblad følte han nok selv, at han var mere reporter end bladleder. 1929 tog han mod tilbud om ansættelse ved Politiken hvor han virkede til han 1959 pensioneredes, den sidste halve snes år dog mere som lederskribent end som reporter. – N. brød på skelsættende vis med de alenlange referater af rigsdagens møder som før første verdenskrig var dagspressens væsentligste politiske information. Journalister som F. J. Borgbjerg og Ove Rode der også var folketingsmænd havde så småt begyndt at ændre dette, men det var N.s indsats at overbevise ministre og partiledere om at offentligheden havde krav på hurtig og korrekt information om loves udarbejdelse, deres behandling i udvalg og endelige vedtagelse. Denne politiske reportage kunne han opbygge i kraft af den tillid han indgød og befæste den ved sin ubrydelige loyalitet. Bag den lå en grundfæstet demokratisk holdning forenet med stærkt samfundssind og en etisk bevidsthed om journalistens ansvar. Han arbejdede ikke blot for at bringe nyheder i sit blad før alle andre, men også for at udbygge og befæste demokratiet, politisk og socialt. I kraft af sin viden og indsigt og sin journalistiske flair kunne han i et par korte og klare spørgsmål trænge ind til kernen i en sag og ofte overrumple den spurgte minister eller folketingsmand. Fik han pålæg om ikke at bringe omtale af sagen, fulgte han pålægget. Fik han tilbud om en nyhed som ikke måtte bringes i trykken kunne han sige nej tak til tilbudet. I modsætningsforholdet mellem kravet til reportagens nyheder og hensynet til en sags fortrolige behandling evnede han at finde balance mellem krav og hensyn. Som radikalt partimedlem havde han adgang til alle partimøder i den radikale rigsdagsgruppe og var derigennem med til at åbne andre gruppemøder for vedkommende partis rigsdagsjournalist. Den garderhøje, kraftige N. med det noget brøsige ansigt var et fint, medfølende menneske der kunne få tårer i øjenkrogen ved andres nød og ulykke. Blandt kolleger nød han en enestående tillid og sad i journalistforbundets bestyrelse 1922-27 og 1930-53, fra 1938 som formand, derefter forbundets æresmedlem. 1922-27 redigerede han Journalisten. Desuden var han medlem af Danske journalisters fællesrepræsentation 1937-53, dens formand 1942-44 og 1948-50, og vicepræsident i International Organization of Journalists 1947-49 samt en årrække formand for Nordisk jornalistforbund. For journalisters pensionsforhold gjorde han en betydelig indsats som formand for Kbh.ske journalisters pensionsfond i 1940'erne. Efter sin pensionering fra Politiken skrev N. nekrologer og historiske mindeartikler i bladet og var en flittig medarbejder ved det radikale pressebureau. Hans artikler og reportager fandtes hyppigt i den radikale provinspresse, ofte på lederpladsen under hans kendte mærke: Gun. Til det sidste var han journalistikken og sin overbevisning tro.

Familie

Forældre: mølleforpagter, vognmand Jens Søren N. (ca. 1860-1934) og Petrea Petersen (født ca. 1868). Gift 5.2.1915 med Annalise Bang, født 23.8.1889 i Udbyover, d. af boelsmand Peter B. (1849-1929) og Maren Laursen (1855-1938).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Vald. Koppel: Af Politikens hist. II, 1946. Politiken 4.3.1969. Journalisten, s.å. nr. 3. Sv. Thorsen i Presse-hist. årbog s.å. 80-83.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Gunnar Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294947