Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik Fischer

Oprindelig forfatter KnFa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Frederik Fischer, 7.2.1809-4.6.1871, redaktør. Født i Åbenrå, død sst., begravet sst. Allerede som niårig mistede F. førligheden, idet begge benene lammedes og ophørte at vokse; han kunne derfor ikke senere følge sin lyst at gå til søs som så mange af hans nærmeste slægt, men sattes efter en god skoleundervisning i urmagerlære (1824). 1830 blev han mester. Sin ensomme fritid anvendte han på læsning, rejsebeskrivelser, styrmandskunst og til sidst astronomi; i denne drev han det så vidt at han ikke blot anstillede vanskelige beregninger, men også sleb forstørrelsesglas og lavede instrumenter. Da den nationale bevægelse begyndte, vakte den straks hans opmærksomhed, og med Christian Flors hjælp åbnede han et lille dansk lejebibliotek i sin fødeby. Men modsætningerne var foreløbig endnu så lidt udprægede at privilegiet til at udgive Apenrader Wochenblatt som var blevet frataget den hidtilværende ejer Kopperholdt, af de tyske konservative myndigheder overdroges F. fremfor fem andre ansøgere, idet borgmester Georg Schow anbefalede ham som "en beskeden, stille Mand der havde holdt sig fjernt fra Tidens politiske Røre". Således fik han det attråede privilegium (1839). Det gik imidlertid snart op for byens ledere at man havde forregnet sig. Efter et halvt års forløb lod F. bladet udgå på dansk og optog med talent og ihærdighed kampen mod de slesvigholstenske lærdomme og for det danske folkelivs genrejsning på sine gamle enemærker. Arbejdet med bladets udbredelse og bogudlånene gik hånd i hånd, og navnlig hos omegnens skolelærere bidrog de danske bøger til at bane vejen for dansk avislæsning. Dog nåede F. før 1848 ikke op over nogle få hundrede abonnenter. Modstanderne, hvis forbitrelse var dobbelt stor på grund af den skuffelse F. havde beredt dem, søgte at komme ham nær, først ved bestikkelse, senere ved trusler om helt at tilintetgøre hans borgerlige eksistens; men alle disse forsøg strandede på hans dybe overbevisning og uforfærdede mod: "F. ist ein enragirter Dannismand" skrev en af hertugens agenter der havde gjort et mislykket forsøg hos ham, "und wenn am jungsten Tage die Posaune zum Weltgericht nicht dänisch bläszt, ersteht er nicht aus dem Grabe!" F. selv havde formuleret sin trosbekendelse i de berømte ord: "Danske er vi; Dansk tænker og føler vi; som Danske har vi Navn i Fortiden og er kendt over hele Kloden".

Krigen 1848 bragte selvfølgelig F. mange tab og lidelser; han måtte gentagne gange forlade hus og hjem, og hvad han ejede blev ødelagt, deriblandt hans astronomiske instrumenter. 1849 begyndte han igen udgivelsen af sin avis som han nu kaldte Freja, men ti år efter nødtes han, bl.a. på grund af censurens forfølgelse, til at sælge den til sin svoger N. Sørensen; F. var overhovedet i disse år i en vis modsætning til de nye åndsstrømninger som i 1850erne nåede til Åbenrå, således den grundtvigske bevægelse. Bladet blev fortsat til 1903, i de senere år i forening med "Dannevirke". F. forsøgte sig også i den novellistiske litteratur i bladets føljeton; bekendt er især hans samling af Slesvigske Sagn, 1857 der 1929 udkom i 4. oplag. Hans fattige hjem der oplivedes af en talrig børneflok var i en lang årrække det daglige samlingssted ("Børs") for danskhedens forkæmpere i Åbenrå og gæstedes jævnlig af omegnens bønder; dette fortsattes også efter ulykkerne 1864 der ikke var i stand til at kue F.s mod og nationale forhåbninger.

Familie

Forældre: skibsfører Fester F. (1774-1863) og Catharina Regina Callsen (1783-1840). Gift 1. gang 15.10.1833 i Åbenrå med Anna Barbara Christensen, født 26.3.1811 i Ribe, død 13.6.1852 i Åbenrå, d. af garver Christen Hansen (ca. 1782-1835, gift 2. gang 1830 med Anna Cathrine Jensdatter) og Maren Hansdatter (ca. 1777– 1828). Gift 2. gang 6.5.1853 i Åbenrå med Clara Vilhelmine von de Bendt, født 22.12.1804 i Bergen, død 23.8.1881 i Åbenrå (gift 1. gang 1825 med skibstømrer Frantz Andersen Beck, født 1800, ægteskabet opløst 1834, gift 2. gang 1839 med skibsbygmester Jacob Paulsen, 1784-1874), d. af Jacob v.d.B. og Anna Johanne Bendixdatter.

Annonce

Ikonografi

Litografi 1869, efter dette flere træsnit 1871 og af bl.a. H. P. Hansen. Mal. af Petersen-Stubbæk (Folkehjem, Åbenrå). Relief af G. Hammerich på mindesten 1930 (ved Folkehjem). Foto. -Mindesmærke på Åbenrå kgd.

Bibliografi

F. F.s dagbog 1864 i Sønderjyske årbøger, 1930 161-222. – L. G. V. Hasselriis i III.tid. 27.6.1869. Karl Hede i Nordslesv. søndagsbl. 27.1.-2.3.1884. Hans Kau: J. P. Junggreen, 1894. P. Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede I–II, 1909-11 (m.breve). Samme i Hist.t. 9.r.II, 1921-23 235. – Breve i Kgl.bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Fabricius: Frederik Fischer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289471