Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Westergaard

Oprindelig forfatter OBertolt
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Carl Westergaard, Niels Frederik Carl Westergaard, ved dåben Karl, 26.12.1885-25.5.1954, redaktør, landarbejderorganisator. Født i Vindum sg., Viborg amt, død i Odense, begravet sst. (Ass.). W. kom 11 år gammel ud at tjene hos bønder og på herregårde og prøvede efterhånden livet som landarbejder, fodermester og tørvegraver på forskellige egne. 1904-05 var han elev på Køng højskole og 1905-06 på Askov. Revet med af det røre omkring "tyendesagen" der var fremkaldt af P. Sabroe, J. Jensen o.a. i disse år, og styrket af Johan Skjoldborgs og Jeppe Aakjærs realistiske skildringer af herregårdsarbejdernes liv (Gyld-holm, 1902; Vredens Børn, 1904) satte W. sig 1906 i forbindelse med gamle medtjenere rundt i landet og tilskyndede dem til at oprette tjenestekarleforeninger. Fastelavn 1907 samledes femten repræsentanter for sådanne i Odense og stiftede Tyende- og landarbejderforbundet med W. som formand, den første landsomfattende organisation af sin art. Dens væsentligste krav gik ud på tyendelovens og skudsmålsbogens afskaffelse, valgret for tyendet, højere løn og kortere arbejdstid og karlekamrenes forbedring; også oprettelse af en arbejderhøjskole stod på programmet. S.å. flyttede W. til Århus og redigerede her forbundets ugeblad Tyendebladet. Han udgav pjecerne Tyendets Stilling i Samfundet, 1907 og Landarbejderspørgsmaalet, 1914, fik med en deputation foretræde for tyendekommissionen af 1905 og opnåede støtte fra forskellige sider til det nye forbund. Han holdt samtidig talrige møder rundt i landet, og der stod ofte gny om hans skarpe og ildfulde agitation. Brydninger mellem upolitiske, georgistiske og socialistiske opfattelser i forbindelse med personlige modsætninger mellem de ungdommelige ledere medførte de følgende år gentagne delinger af bevægelsen. Til dette kom en stadig kritik af W.s administration med uorden, ikke kriminelt, i regnskaberne. Ved kongressen 1909 blev W. ikke genvalgt som formand, men redigerede fortsat Tyendebladet som nu fik navnet Arbejderbladet; afsat som redaktør udgav han s.å. under medvirkning af Skjoldborg, Aakjær m.fl. et nyt blad, Arbejdervennen, hvorom der 1910 dannedes en ny sammenslutning Landarbejdernes fagforbund. Denne splittelse som naturligvis var til afbræk for det positive arbejde for en forbedring af standens kår varede til 1915. Da indkaldtes, væsentlig på Thorvald Staunings initiativ, en kongres i Odense hvor de skilte retninger forenedes i Landarbejderforbundet, hvis første formand blev W.s bror Sofus Westergaard, og som fra 1916 under Oscar Levinsens ledelse hurtigt vandt fremgang og fasthed. Partilederens indgriben på dette tidspunkt var et led i partiets bevidste arbejde på landet hvor stillingen hidtil havde været svag. W., som siden 1912 var bosat i Odense, afgav 1915 redaktørposten ved landarbejdernes forbundsblad til Marius Olsen og blev en slags fynsk leder af landarbejderforbundet, efter dets opgang i Dansk arbejdsmands forbund 1934 kredsformand i dette. Hvis han havde haft lettere ved at finde sig til rette inden for et enkelt partis rammer, ville hans begavelse som taler og skribent sikkert have bragt ham ind i mere fremskudte stillinger, men han lærte aldrig, som Aakjær udtrykte det, at pløje lige. Han var fra ungdommen meget litterært interesseret (han samlede Landarbejdernes sangbog), og indgående historiske studier danner grundlaget for en lang række personal- og kulturhistoriske skildringer han gennem årene offentliggjorde i den socialdemokratiske presse o.a.st. Aakjær har væsentlig benyttet W. som model til hovedpersonen i landarbejderromanen Hvor der er gjærende Kræfter (1916).

Familie

Forældre: husmand og gartner Peder Jensen W. (1855-1924) og Dorthea Kirstine Jensen Kirkegaard (1857-95). Gift 22.1.1909 i Århus (b.v.) med Anna Helene Juliette Thingvad, født 25.7.1885 i Århus, død 1.3.1962 i Odense, d. af skomagermester Jens T. (1859-1939) og Ane Kirstine Marie Michelsen (1857-1913).

Ikonografi

Mal. af Alex Andersen, 1940. Foto.

Annonce

Bibliografi

C. W. i Landarbejderbl. 19.12.1924 og 5.2.1932; sst. 16.5.1930. Jeppe Aakjær i Socialdemokraten 2.7.1907; sst. 17.5.1930. Jeppe Aakjær i Arbejdervennen 4.8.1909. Samme: Efterl. erindr., 1934 119f. Alfr. Hansen i Socialisten, 1916 juniokt.nr. Fyns socialdemokrat 15.5.1930; sst. 5.6.1941 (interview), A[rne] M[ikkelsen] sst. 25.5.1954. Land og folk 26.5. s.å. Henning Grelle i Årbog for arbejderbevægelsens hist., 1982 7-59.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt: Carl Westergaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299286