• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Grundtvig

Oprindelige forfattere PBir og SDahl
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Vilhelm Grundtvig, Gustav Vilhelm Grundtvig, 26.7.1866-22.4.1950, overbibliotekar. Født i Kbh. (Vartov), død i Århus, begravet på Frbg. kgd. G. blev student 1884 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, cand.mag. i dansk 1891. N.å. blev han bibliotekar ved landbohøjskolens bibliotek, over hvilket han udgav et trykt katalog 1898, og herfra kom han 1903 som underbibliotekar til statsbiblioteket i Århus hvis chef han blev 1905 og virkede som sådan i en menneskealder. G. stilledes hermed over for den vanskeligste opgave med et meget lille personale at skulle administrere et få år gammelt meget heterogent og endnu for store deles vedkommende ukatalogiseret bibliotek. Det lykkedes ham imidlertid i løbet af få år at organisere en storstilet udlånsvirksomhed, og han tilstræbte i nært samarbejde med folkebiblioteker over hele landet ved udsendelse af vandrebogsamlinger, trykte kataloger og ved lempelige forsendelsesvilkår m.v. at gøre biblioteket til et virksomt led i folkeoplysningsarbejdet. Sammen med H. O. Lange, Andr. Sch. Steenberg og andre pionerer virkede han til fremme af folkebibliotekstanken, og på landsudstillingen i Århus 1909 indrettede han et mønsterbibliotek og arrangerede det første danske almindelige biblioteksmøde.

Efter at folkebibliotekerne landet over havde vokset sig store og selvstændige og efter at spørgsmålet om et universitet i Århus o. 1920 konkretiseredes indså G. meget forudseende at det måtte blive Statsbibliotekets opgave inden for et overskueligt åremål at varetage opgaven som universitetsbibliotek. Den ændring i bibliotekets'målsætning som derved kom til orde vakte modstand i mange kredse, og i den store bibliotekskommission som arbejdede fra 1924-26 stod G. sammen med Statsbibliotekets anden repræsentant, Emanuel Sejr, alene over for kommissionens øvrige medlemmer i sit syn på Statsbibliotekets fremtid. G. havde ikke nogen udpræget forhandlingsevne, og hans stejle fastholden ved sine synspunkter kunne ofte give anledning til visse modsætningsforhold, men selv hans modstandere måtte til enhver tid anerkende hans retlinede karakter, loyalitet og kollegiale sindelag -egenskaber som også gjorde ham til en meget afholdt og respekteret chef. Den linje som G. og hans medarbejdere forfægtede i kommissionen viste sig at være den rigtige, og da universitetsundervisningen i Århus i slutningen af 1920erne tog sin begyndelse var Statsbiblioteket rede til at påtage sig opgaven som universitetsbibliotek. At biblioteket nu i vidt omfang koncentrerede sig om denne opgave gav anledning til nogen debat og kritik i folkebibliotekskredse, og 1938, to år efter G.s afgang som overbibliotekar 1936 blev det officielt fastslået at Statsbiblioteket skulle fungere såvel som universitetsbibliotek for Århus univ. samt som overcentral for landets folkebiblioteker. – G. viste i hele sit arbejde en udpræget sans for detaljen, men han havde også blik for de store linjer i biblioteksvæsenet. Allerede 1898 skrev han i Berlingske Tidende om samarbejdet mellem de videnskabelige biblioteker og fremkom her med forslag og synspunkter som først langt senere blev realiseret. Af væsentlig betydning for hele bibliotekssagen var også hans skrift fra 1910 Bibliotekssagen i Danmark, dens Maal og Midler, og af hans andre biblioteksfaglige publikationer kan nævnes Statsbiblioteket i Aarhus og Universitetet i Jylland, 1921, ligesom han i Statsbibliotekets jubilæumsskrift fra 1927 bl.a. skrev en udførlig redegørelse for bibliotekets historie.

En anden gren af biblioteksvidenskaben som G. viede en særlig interesse var bibliografien. Allerede 1903 offentliggjorde han i Zentralblatt für Bibliothekswissenschaft en større artikel Gedanken über Bibliographie, og 1919 kom et mindre skrift Om Bibliografi og Bibliografier, ligesom han, der på et tidligt tidspunkt begyndte at undervise studerende i biblioteksbenyttelse, 1935 udgav Indledning til Bibliografien. Gennem mange år samlede han materiale til en bibliografi over fagbibliografier, og på en bibliotekskongres i Rom 1929 forelagde han planen om et internationalt samarbejde på dette område. Sammen med den ansete tyske bibliograf J. Vorstius gik han nogle år senere i gang med den kæmpemæssige opgave, men krigen satte en stopper for værkets realisering. G. deltog endvidere i en anden international bibliografisk opgave, nemlig i udarbejdelsen af en Bibliographia universalis silviculturae, og sammen med professor A. Oppermann udgav han i denne serie Den danske Skovbrugs-Litteratur indtil 1925 I–II, 1931-35. Ved siden af sin embedsvirksomhed dyrkede G. videnskabelig terminologi og ordforskning, og allerede 1890 skrev han i Udsigt over det filologiskhistoriske Samfunds Virksomhed en artikel om orientalske ord i dansk. 1925 udgav han Begreberne i Sproget. Orientering i systematisk Ordforskning, og skrev indledningen til Harry Andersen: Dansk Begrebsordbog, 1945. G. var medudgiver af N. F. S. Grundtvig: Breve til hans Hustru under Englandsrejserne 1829-1831, 1920, og har i forskellige tidsskrifter skrevet om bedstefaderen. – G. spillede gennem årene en betydelig rolle i det århusianske kulturliv. Han var således medlem af bl.a. Humanistisk samfund, af bestyrelsen for Købstadmuseet Den gamle by og for Jydsk selskab for historie, sprog og litteratur.

Annonce

Familie

Forældre: arkivar, historiker Joh. G. (1822-1907) og Oline V. C. Stenersen (1828-93). Ugift. – Bror til Elisabeth G. og Stener G.

Udnævnelser

R. 1922. DM. 1930.

Ikonografi

Mal. af Stefan Viggo Pedersen, 1936 (Statsbibl., Århus). Foto.

Bibliografi

Laur. Nielsen i Bogens verden XVIII, 1926 153-55. E. Sejr i Statsbiblioteket i Århus. Medd. om virksomheden 1927-39, 1940 9-15 (m. bibliogr.). Samme i Nord. t. för bok- och biblioteksvæsen XXXVII, Uppsala 1950 71-74. Samme: Århus-mosaik, 1967 213-20. Samme: Biblioteks- og kulturliv i Århus, 1977 132 42. Karl V. Thomsen i Århus univ. 1928-78, red. G. Albeck, 1978 521-34. – Papirer i Statsbiblioteket, Århus.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Palle Birkelund, Svend Dahl: Vilhelm Grundtvig i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290234