Lauritz Nielsen

Lauritz Nielsen, Lauritz Martin Nielsen, 30.4.1881-15.7.1947, overbibliotekar. Født i Kbh. (Holmens), begravet Ordrup kgd. N. blev student 1897 fra Efterslægtselskabets skole og påbegyndte et universitetsstudium inden for filologien. På grund af sygdom måtte han afbryde studiet, og efter en kort tids ansættelse ved Landbohøjskolens bibliotek blev han 1906 knyttet til Det kongelige bibliotek som "ekstraordinær assistent". Denne midlertidige tilknytning, der 1910 afløstes af fast ansættelse som underbibliotekar, blev afgørende for N.s løbebane idet bibliotekets samlinger bestandigt blev baggrunden for hans højt fortjenstfulde forskning og litterære virksomhed. – N. var i den første menneskealder af sin ansættelse ved biblioteket knyttet til danske afdeling og efter en kort periode at have tjenstgjort ved udenlandske afdeling blev han 1941 leder af håndskriftafdelingen for 1943 at blive udnævnt til overbibliotekar for universitetsbibliotekets humanistiske afdeling, en stilling han varetog til sin død.

Påvirket og tilskyndet af H. O. Lange blev N. tidligt interesseret i studiet af ældre dansk boghistorie, og efter en række forarbejder i Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen udsendte han 1919 Dansk Bibliografi 1482-1550 der 1931-33 efterfulgtes af Dansk Bibliografi 1551-1600. Heri beskrives efter en i den internationale inkunabelvidenskab udformet og herhjemme indtil da ret ukendt metode alle ældre danske tryk. Værket er et monument i dansk bibliografi og boghistorie og det vil, selv om det vil kunne suppleres med nye titler næppe nogen sinde blive overgået. Det kan fuldt ud måle sig med tilsvarende udenlandske arbejder, og takket være forfatterens imponerende arbejdsevne, stringens og skarpsindighed har det givet ham en varig og fremtrædende plads i dansk nationalbibliografis historie. Bibliografien afrundedes 1935 med et udførligt registerbind, ligesom også det store Dansk typografisk Atlas 1482-1600 fra 1934 slutter sig nært til bibliografien. Det metodiske grundlag for bibliografien er skildret i hans Boghistoriske Studier til dansk Bibliografi 1550-1600, med hvilken han, skønt uden embedseksamen, 1923 erhvervede den filosofiske doktorgrad; den hidtil eneste danske disputats om et boghistorisk emne. I disputatsen og bibliografien bragte N. den typologiske metode i anvendelse, og ved en systematisk og kronologisk ordning af det type- og ornamentmateriale hver trykker anvendte, lykkedes det ham at tids- og stedfæste en række hidtil mangelfuldt eller slet ikke oplyste tryk og indordne hele den ældste danske bogproduktion i faste rammer. Til trods for den store arbejdsbyrde det var at fuldføre de store værker, fik N. også tid til andre bibliografiske arbejder. Således udgav han 1931 Register til Bibliotheca Danica (den systematiske fortegnelse over den danske litteratur fra 1482 til 1830), til hvilken han allerede 1914 havde udgivet et supplement, og 1934, i sin egenskab af sekretær for Kommissionen for registrering af litterære kilder til dansk historie, den store Registrant over Breve fra og til Danske i udenlandske Biblioteker. Nævnes må også at det, i den korte tid han arbejdede i Det kgl. biblioteks håndskriftafdeling, lykkedes ham at få udgivet den store Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter, 1943.

Selv om N. var udpræget videnskabsmand, forstod han også at udmønte sin meget omfattende viden i publikationer af mere populært tilsnit og skrevet i en let og ukunstlet stil. Inden for det boghistoriske område kan således nævnes oversigtsværket Danmarks middelalderlige Haandskrifter, 1937, og den 1941 udgivne Den danske Bog, den hidtil største samlede behandling af alle sider af dansk boghistorie fra middelalderen til nutiden. Af mindre boghistoriske arbejder bør nævnes Rokokoen i dansk Bogkunst, 1936 og Tycho Brahes Bogtrykkeri, 1946. N. behandlede også ved forskellige lejligheder bibliotekshistorien og udgav 1925 en nyttig oversigt Danske Stifts- og Skolebiblioteker. Et særligt studium viede N. de private bibliotekers historie, og han arbejdede i sine sidste år meget intenst med det store værk Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne der for første gang skulle skildre dansk bibliofilis historie. Desværre blev værket ufuldendt, idet kun første bind omfattende tiden indtil ca. 1700 så dagens lys (1946). – Også forlagshistorie interesserede N., og han udgav 1945 Gyldendal gennem 175 Aar, en oversigt over forlagets historie, især set ud fra et boghistorisk synspunkt.

Døden forhindrede ham i at fuldføre udgivelsen af et stort anlagt leksikon, Nordisk Leksikon for Bogvæsen, som han grundlagde sammen med Esli Dansten, og hvoraf kun et par hæfter forelå ved hans død. Også rent biblioteksaktuelle spørgsmål behandlede N., og af særlig karakter er den håndbog han udgav under titlen Vejledning i Biblioteksbenyttelse og almindelig Bibliografi, 1931. Bogen var et resultat af de forelæsninger han holdt på universitetet for, hvad dengang var noget nyt, at instruere de studerende i brugen af biblioteker og bibliografi som et led i deres studier. Bogen udkom i ny udgave 1943 og var på mange områder en nyskabelse inden for dansk bibliotekslitteratur. 1923 udgav N. et debatskrift Pligtafleveringen til vore Biblioteker, som forårsagede at han blev medlem af den store bibliotekskommission af 1924. Også organisatoriske forhold interesserede ham, og han var en overgang formand for Bibliotekarsammenslutningen for videnskabelige og faglige biblioteker, og sammen med andre var han med til at stille et radikalt forslag om reform i bibliotekaruddannelsen, et forslag som dog ikke blev realiseret. N.s imponerende arbejdsevne og hans vidtspændende interesser kom til udtryk i bogen Herman Bangs Vandreaar og biografien om Holger Drachmann fra henholdsvis 1918 og 1942. Til N.s ovennævnte videnskabelige og litterære produktion kan føjes en lang række artikler i tidsskrifter, samleværker m. v. – Hele N.s væsen bar præg af værdighed og rankhed og af en bunden varme som de, der ikke kendte ham, kunne udlægge som kølighed og tillukkethed. Hans personlighed og indsats aftvang respekt i alle kredse han kom i berøring med, og han blev kendt langt ud over landets grænser. N. vil altid stå som en af de mest markante skikkelser i dansk videnskabeligt biblioteksvæsen i første halvdel af 1900-tallet.