Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hugo Seligmann

Oprindelig forfatter TKrogh

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hugo Seligmann, 24.6.1877-8.7.1947, musikkritiker, komponist. Hugo Seligmann blev student 1896 fra Borgerdydskolen i København og n.å. cand.phil. Kærligheden til musikken vågnede tidligt hos ham, og han fik sin uddannelse i musikteoretisk og kompositorisk henseende hos Fini Henriques og Carl Nielsen. Disse studier resulterede bl.a. i en strygekvartet og en række sange, af hvilke fx Ro, ro til Fiskeskær til tekst af V. Krag og Stæren til tekst af Harald Bergstedt vandt en vis popularitet.

Det skulle dog først og fremmest blive gennem sin udstrakte virksomhed som musikskribent Hugo Seligmann fastslog sit navn inden for dansk musikliv. Sin egentlige karriere begyndte han, da han ved Charles Kjerulfs død 1919 ansattes som musikanmelder ved Politiken. Hvervet var ikke let, da Kjerulf med stor virtuositet og journalistisk talent havde fastslået en stil der passede til dette blads særprægede intellektuelle tone. Hugo Seligmann viste sig hurtigt situationen voksen, takket være sin stilistiske begavelse, sin evne til at omforme et musikalsk indtryk i en levende og farverig form.

Som musikkritiker fik han ganske særlig betydning gennem sin varme sympati for klassicismen, særlig Mozart, og sit stærke forsvar for Carl Nielsen. En række af sine bedste kronikker samlede han under titlen Skikkelser i Tonekunsten, 1938. 1931 udgav han en lille bog om Carl Nielsen og posthumt kom 1949 Efter koncerten.

Annonce

Familie

Hugo Seligmann blev født i Middelfart, døde i København. (Chr.) og blev begravet sst. (Holmens).

Forældre: læge, senere distriktslæge Maximilian Seligmann (1842–1929) og Camilla Sophie Meyer (1847–95). Gift 1. gang med Rosa (Rose) Andrea Harrel, født 7.1.1888 i Nykøbing S. (gift 2. gang med forfatter Oskar Thyregod, 1875–1944), d. af restauratør Rasmus Harrel (navneforandring fra Hansen 1901) (1851–1922) og Karen Hansen (1849–1941). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 31.3.1925 i Kbh. (b.v.) med pianist Gudrun Ingrid Agnete Papsøe, født 12.1.1887 i Kolding, død 18.8.1971 i Ålsgårde (gift 1. gang 1907 med klaverstemmer Carl Frederik Udsen, 1879–1941), d. af handelsfuldmægtig Christian Papsøe (1859–1926) og Thora Emilie Thilo (1848–1932, gift 1. gang 1867 med købmand Jens Weilgaard Schmidt, 1839–85). Gift 3. gang 29.7.1936 i Kbh. (b.v.) med operasanger Karen Bidtsch Pedersen, født 10.8.1903 i Kbh., død 28.3.1939 i Cannes, d. af musiker Peter Johan Georg Bidtsch Pedersen (1876–1917) og Lydia Margrethe Christensen (1882–1937).

Ikonografi

Karikatur af P. E. Johannessen, 1918. Tegn. af Arne Lofthus, 1930. Mal. af Margrethe Levy udst. 1945. Foto.

Bibliografi

J. V. E. Seligmann: Stamtvl. over Jonas Wolff Seligmanns og hustru Sara Lorentzens efterslægt, 1930 12f. Politiken 9.7.1947. Kai Flor i Journalisten XLIII, s.å. nr. 3 12f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Krogh: Hugo Seligmann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297369