Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

T. Vogel-Jørgensen

Oprindelige forfattere HHW og PBir
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

T. Vogel-Jørgensen, Torkild Vogel-Jørgensen, 29.6.1891-4.10.1972, journalist, forfatter. Født i Svendborg, død i Hellerup, begravet Ordrup kgd. V.-J.s livslange journalistiske løbebane tog sin begyndelse da han som 18-årig blev ansat på Svendborg Amtstidende, men allerede dengang viste han at han var mere end blot journalist idet han 1911 med held debuterede som skønlitterær forfatter med kriminalromanen Hænderne. En ung Kvindes Historie som i de følgende år blev fulgt af andre i samme genre. Nævnes kan De falske Fingre, 1914, Den stjaalne Abe, 1915, Lyset fra Rundetaarn, 1916, Smilet, 1917, Et Søm, 1918 og Den sjældne Fisk, 1921, hvoraf flere opnåede en række oplag. Af anden karakter var romanerne Professor Tempus, 1918 og Erotik og anden Svindel, 1920. I samme periode indledte han også sit historiske forfatterskab med Rasputin. Profeten, Libertineren, Rænkesmeden, 1917 der kom i ni oplag og oversattes til engelsk. Efter et års virksomhed i Svendborg blev han medarbejder ved dagbladet København, kom derfra til avisen Vort Land og var derefter i nogle år medarbejder ved Ekstrabladet. 1922 knyttedes han til det berlingske hus og denne tilknytning varede til hans død. 1926-33 var han redaktionssekretær ved Berlingske Tidende og havde sin store andel i bladets fremgang i disse år. 1943-45 var han bladets korrespondent i Stockholm. Fra 1926 og i en menneskealder redigerede han det dengang litterære, om end i den lettere genre, Søndags-B.T., og var 1937-50 leder af Det Berlingske Forlag. Ved siden af hans mange andre gøremål overdroges det V.-J. at være medredaktør af det af Berlingske Tidende udgivne 24-binds leksikon Illustreret dansk Konversations-Leksikon, der, selv om det var en urimelig kort tid der levnedes redaktionen, blev et forsvarligt opslagsværk. Til trods for de mange løbende opgaver der blev pålagt V.-J. svigtede han ikke sin interesse for historie og personalhistorie. 1937 udgav han således en fortræffelig biografi Peter Lassen af California, der baseret på grundige studier skildrer en af de berømte danske udvandreres liv og indsats. Hans evne til levende personskildring kom også til udtryk i det store to-binds værk Winston Churchill som udkom allerede 1945 og blev oversat til finsk, svensk og norsk. Det lå V.-J. stærkt på sinde at styrke interessen for historie og gøre den levende også for bredere kredse, og dertil tjente de billedværker med kortfattede og præcise tekster han udgav 1939 til 1963 med titler som Verden siden 1914, Verden siden 1939, Verden siden 1945 (s.m. Niels Nørlund), Krigen 1864 i samtidens billeder og De gode gamle Dage. Vore Oldeforældres og Bedsteforældres Liv, ill. af danske Malere. Gennem årene ofrede V.-J. megen tid på at samle stof til hans nu klassiske håndbog Bevingede Ord, 1940, hvis 5. udgave fra 1963 i alfabetisk orden rummer ca. 12 000 historiske ytringer, talemåder, sprogklicheer, ordsprog, slagord, kendte revyviserefræner osv. Som en kuriøs, men seriøs pendant til dette værk udgav han 1957 bogen Ubevingede Ord, der indeholder aforismer, litterære citater, meninger, påstande osv. Af samme karakter er hans Ord om Krig og Fred, 1940.

V.-J.s virksomhed på de litterære, journalistiske og historiske områder var meget vidtspændende, men uomtalt er dog endnu den sikre position han erhvervede sig som pressehistoriker. Hans første arbejde på dette område er det lille skrift Da Flyttelæssene arriverede i Pilestræde 3. April 1765, der udkom 1930, og i de følgende år, afbrudt af opholdet i Stockholm, indsamlede han materiale til sit hovedværk, Berlingske Tidende gennem lo Hundrede Aar der udkom i bladets jubilæumsår 1949 i tre digre kvartbind på ialt ca. 1200 sider. Bogen, skrevet i en livfuld men sober journalistisk stil, er resultatet af en med sjælden sporsans gennemført kulegravning af en rigdom af trykte og utrykte kilder. Mest vægt er lagt på at skildre avisen som nyhedsformidler, men naturligvis forbigås dens politiske rolle ikke. Fremragende er skildringen af de mest markante personer i bladets historie: E. H. Berling, M. L. Nathanson og Chr. Gulmann, som V.-J. i øvrigt hyldede i Nogle Mindeblade om Berlingske Tidende knyttet til 1913, 1963. Af hans andre pressehistoriske arbejder kan nævnes Storpolitik og journalistik og Spredte træk fra dagbladet Københavns redaktion (i Pressehist. årb. 1963 og 1966). I øvrigt kan nævnes Livet lærte mig. Tredive menneskelige vidnesbyrd, 1950, og det vægtige bidrag til dansk leksikografi, Evner contra Karakter, om F. Algreen-Ussings projekt til et biografisk leksikon (Fund og Forskning XIII, 1966). Sammen med Jul. Bomholt og Svend Aakjær udgav han 1967 en for svensk publikum beregnet jubilæumsbog Köpenhamn ligesom han i Danske hjem ved århundredskiftet 3. saml. 1951 skrev om hjemmet i Svendborg. V.-J. var medredaktør af forskellige af Berlingske Forlags håndbøger og leverede desuden bidrag til en række tidsskrifter og samleværker, og både kvantitativt og kvalitativt er hans skribentvirksomhed imponerende. Den er præget af omfattende viden og historisk sans parret med omhyggelighed, soberhed og journalistisk verve. -V.-J. var en af dansk presses markante personligheder. På mange måder var han en ener og hans hele fremtræden var præget af en vis eksklusivitet og trang til uafhængighed. Der stod respekt om hans navn i vide kredse, og også hans kolleger betroede ham i årenes løb flere tillidshverv. 1915-22 sad han i bestyrelsen for Journalistforbundet og redigerede i nogle år medlemsbladet. Han var 1961-66 næstformand i Dansk pressehistorisk selskab og en årrække i Dansk pressemuseums bestyrelse, ligesom han ydede en indsats som næstformand i Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie.

Familie

Forældre: redaktør af Svendborg amtstidende Michael Ulrik V.-J. (1844-1905) og Dagmar Mentzler (1863-1933). Gift 20.6.1913 i Kbh. (Frue) med pianist Edel Thomsen, født 10.3.1889 i Kbh. (Johs.), død 29.12.1959 i Hellerup, d. af bogtrykker Laurits Emil T. (1848-1927) og Olga Emilie Rasmussen (1862-1941).

Annonce

Udnævnelser

R. 1955.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interviews i Berl. aften 30.9.1940 og Berl. tid. 16.4.1950. T. V.-J. i Danske hjem ved århundredskiftet III, red. Tove Clemmensen, 1951 111-34. – Em. Sejr i Fortid og nutid XVIII, 1949-52 210f (anm. af V.-J.: Berl. tid. I-III). Nele Poul Sørensen i 100 publicister om 100 publicister, red. Paul Hammerich og Bent A. Koch, 1980 131-33. Harald Mogensen: Mord og mysterier, 1983 60f. – Papirer i Kgl. bibl.

Vogelius Slægten V. hvis navn er en latinisering af Ugilt har samme oprindelse som slægten Steenstrup (se denne), idet provst i Ugilt og Tårs Mikkel Christensen var søn af rådmand i Sæby Christen Mikkelsen Riber, død efter 1641.

J. C. L. Lengnicks genealogier II, 3.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans H. Worsøe, Palle Birkelund: T. Vogel-Jørgensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299053