Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rudolph Varberg

Oprindelige forfattere HLars og PEng
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Rudolph Varberg, Rudolph Peter Christian Varberg, 28.2.1828-8.5.1869, journalist, politiker. Født i Århus, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). V. blev student fra Århus katedralskole 1845 og cand.jur. 1854. Han ansattes som revisionsassistent i landstinget 1855, blev landstingssekretær 1859 og justitssekretær ved sø- og handelsretten 1862. I studietiden havde han på Valkendorfs kollegium sluttet venskab med Fr. Dreier hvis synspunkter i politik og religion han delte i meget. Allerede i studieårene drev han journalistik som medarbejder ved Corsaren 1845-47. Efter deltagelse som frivillig i krigen 1848 skrev han i Kjøbenhavnsposten, fra 1852 i Dagbladet og 1860-67 i det af vennen Erik Bøgh redigerede Folkets Avis hvor han navnlig beskæftigede sig med politiske emner. 1855 udgav han skriftet Hvad har Rigsdagen udrettet? Constitutionelle Bidrag, udgivne af Foreningen til at værne Grundloven og under pseudonym Ein Wort an die Holsteiner über den dänischen Verfassungskampf. Under mærket H-t udsendte han 1851 et lille skrift Striden mellem Ørsted og Mynster eller Videnskaben og den officielle Theologi hvori han forkyndte den Feuerbachske ateisme. Det inspirerede Fr. Paludan-Müller til digtet Luftskipperen og Atheisten hvor V. øjensynlig er model for sidstnævnte. V. repræsenterede Frederiksværkkredsen i rigsdagens folketing juni 1864-juni 1866. Han tilhørte de nationalliberales venstre fløj og rejste i Martsforeningen under Londonkonferencen 1864 spørgsmålet om at drøfte Slesvigs deling som en mulig løsning, men fandt ikke tilslutning. Han stod oprindelig forsonligt til bondevennerne, men fjernede sig senere fra dem. Dog var han imod grundloven af 1866. Under forhandlingen om straffeloven 1866 leverede han klare og vægtige indlæg. V. var en solid journalist uden større originalitet, en ærlig og retlinet natur der holdt fast ved sin ungdoms ateisme til det sidste.

Familie

Forældre: boghandler Sebastian V. (ca. 1797-1875) og Louise Frederikke Heldt (født 1802). Gift 1. gang 15.11.1861 i Kbh. (Trin.) med Karen Emarentze Nicoline Wilhelmine Sonnesen, født 3.9.1839 på Tårnholm, død 9.7.1865 i Kbh. (Trin.), d. af godsforvalter på Tårnholm, senere gårdejer i Hjortespring Ole Christian S. (1802– 86) og Lucie Emerentza Krej (1810-86). Gift 1. gang 17.5.1866 i Herlev med Conradine Susette Elisabeth Sonnesen, født 23.1.1849 i Hjortespring, død 14.10.1934 i Middelfart, søster til 1. hustru.

Ikonografi

Tegn. af Erik Bøgh (Kgl. bibl.). Foto.

Annonce

Bibliografi

Theori og praxis 1, 1869 164-70 (brev). – Folkets avis 12.5. og 14.5.1866. Erik Bøgh sst. 10.5.1869. Samme: Min første forfattertid, 1897 110 120f. Fr. Paludan-Müller: Poetiske skr. i udv., ved Carl S. Petersen III, 1909 327-42.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen, Povl Engelstoft: Rudolph Varberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298930