Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Vinding

Oprindelige forfattere MeHa og GoHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Ole Vinding, 5.2.1906-31.8.1985, journalist. Ole Vinding udgik fra Frederiksberg gymnasium og rejste efter endt skolegang 1925 til Paris hvor faderen i en årrække havde sin bopæl som fast korrespondent for Politiken. Hans lange ophold i Frankrig, hvor han en kort overgang havde ansættelse på et forsikringskontor, men ellers ernærede sig som freelance korrespondent til danske og udenlandske blade, kom til at præge hele hans livsholdning. Med et modtageligt sind og åben for de herskende strømninger i 1920ernes Europa blev han stærkt påvirket af fransk kultur, og navnlig kom fransk kunst til at dominere et gryende forfatterskab. 1942 udsendte han sin bog om Auguste Renoir og året efter Foraaret i fransk Kunst, en skildring af impressionismens gennembrud, og 1948 Syner og Virkelighed, fingerede interviews med de store malere og efter samme mønster Samtaler i Elysien, 1968 og albummet Franske Streger, 1949. Men Ole Vinding holdt sig ikke udelukkende til kunsten, dertil var hans interesser for vidtfavnende. Som rejsende journalist og en overgang fast knyttet til Ekstrabladet kom han vidt omkring. Efter borgerkrigen i Spanien udkom Spanien i Nærbilleder, 1937 og 1945 Farlig Fred og 1946 bogen om Grønland. For disse reportagebøger modtog han 1946 Cavling-prisen.

Også som kulturhistoriker gjorde Ole Vinding sig gældende både som den kloge ræsonnør i radiocauserier og som forfatter. Ofte hentede han sine emner fra Frankrigs bevægede historie. Vejen til den halve verden, 1963, Tolv romerske kejsere, 1971 og den seneste erindringsskitse Nat og dag, 1980 bekræfter, sammenholdt med hans øvrige forfatterskab, Hakon Stangerups karakteristik af Ole Vinding som "en dannet mand der ved hvad han taler om".

Det er dog utvivlsomt som lidenskabelig forkæmper for naturfredning og som en nidkær beskytter af dyre- og planteverdenen at Ole Vinding sikrede sig en fremskudt plads i publikums bevidsthed. Allerede 1941 udgav han kroniksamlingen En anden Verden (2. saml. 1958), derefter Øjeblikke i naturen, 1956 og først 1981 Et bymenneske i naturen, dagbogsblade fra 1970ernes miljødebat delvis baseret på hans månedlige radioudsendelser der både ved den formfuldendte stil, de kloge ræsonnementer og de barske udfald mod myndighederne fascinerede mange radiolyttere. Ærefrygt for livet, 1985, består af causerier bragt i radioen. Dertil kommer utvivlsomt det inciterende ved hans karakteristiske stemmeføring der også jævnligt dominerede den populære radioserie Kardinalernes middag (1978) hvor han i selskab med Hans Bendix,Sv. Kragh-Jacobsen og Olaf Ussing var den kloge ræsonnør fortrolig med en verden større end den hjemlige. For teatret skrev Ole Vinding Foran spejlet, 1950, en lille enakter der jævnligt stod på Det kgl. teaters program og TV-spillet Dr. Belhommes pensionat, 1961.

Annonce

Ole Vinding betragtede sig selv som journalist og præsterede som faderen ypperlig journalistik, bl.a. i tidsskriftet Perspektiv hvor han i serien Hos Fotografen gav små rammende portrætter af berømtheder som han havde mødt (Ernest Hemingway, James Joyce, Gertrude Stein, André Gide m.fl.). Som forfatter skabte han sig hurtigt et navn, men i hans otium dominerede hans interesse og kærlighed til naturen helt hans virke, og det er fortjent at han 1976 modtog Den grønne pris, 1977 Naturfredningsprisen, 1980 E. V. Brandts legat til bevarelse af den danske dyreverden og 1981 Fuglebeskyttelsesprisen. Ole Vinding levede på en egen lavmælt måde op til sit eget bon-mot: "Hvis man helt forbliver sig selv, er man uden mindste anstrengelse fuldstændig original".

Familie

Ole Vinding blev født i København (Holmens) og døde i Virum; begravet på Bispebjerg kirkegård, Ny fællesgrav.

Forældre: journalist Andreas V. (1881-1950) og skuespiller Anto(i)nette Kathrine Helene Nielsen (Agis Winding) (1875-1943). Gift 1. gang 1947 med Marie-Louise Castenschiold, født 23.2.1901 i Göteborg, d. af Johan Lorentz C. (1868-1924) og Paula Bertelsen (1872-1950). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 9.6.1955 i Kgs. Lyngby med lægesekretær Karin Gamst Nielsen, født 9.6.1922 i Rungsted, d. af direktør, konsul C. G. Gamst N. (1888-1980) og Emmy Linde (1884-1952).

Ikonografi

Mal. af V. Lundstrøm, 1927. Tegn. af Ivan Opffer, 1975 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

O. V.: Vejen til den halve verden, 1963. Samme: Nat og dag, 1980 (erindr.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Godfred Hartmann: Ole Vinding i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299040