Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Kiilerich

Oprindelig forfatter VeJes
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ole Kiilerich, Ole Gerhard Kiilerich, 10.6.1907-27.3.1983, journalist. Født i Kbh. (Fødsst.). Adopteret 1912 af godsbestyrer ved DSB Johannes Svendsen (1869–1920) og Carlie Kiilerich (1876–1954), død på Frbg. (Mariendal), urne på Søndermark kgd. I skoleårene fik to lærere overordentlig betydning for K. fordi de prægede ham med en stærk national og konservativ livsholdning. Det var tidligst og dybest engelsklæreren på Skt. Jørgens gymnasium i Kbh. K. Ingemann Ottosen med sine britisk-liberale konservative synspunkter, dernæst historikeren Vilh. la Cour på Birkerød kostskole. Opholdet her blev i øvrigt afbrudt i utide, og K. var i en periode journalistelev på det radikale Esbjerg Venstreblad, men tog så 1926 studentereksamen fra Statens og hovedstadskommunernes kursus. Derefter slog han for alvor ind på journalistikken som medarbejder på den store venstreavis Sorø Amtstidende hvis redaktør Hans Jensen var ham en fremragende læremester. Efter militærtjenesten 1928–29 kom K. til dagbladet København, senere Morgenbladet, var 1930–32 på Berlingske Tidende og blev så knyttet til Nationaltidende-Dagens Nyheder som indenrigspolitisk medarbejder. Han fik et nært samarbejde med den konservative partileder J. Christmas Møller og agiterede 1938–39 energisk for det grundlovsforslag som denne var enedes med socialdemokratiet og de radikale om – og som faldt.

Med besættelsen 1940 ændrede K.s livsbane retning, han blev tidligt aktiv i det fremvoksende modstandsarbejde – ikke mindst gennem forbindelsen med Christmas Møller. Da den konservative politiker omkring årsskiftet 1941–42 sammen med kommunisten Aksel Larsen grundlagde det illegale Frit Danmark indsatte han K. som tidsskriftets konservative redaktør ved siden af den kommunistiske Børge Houmann. Før besættelsen da de to mænd repræsenterede retninger der forholdt sig hadefuldt og mistænkeliggørende til hinanden ville tanken om et sådant samarbejde være betragtet som fantasteri, nu blev det starten på en frodig modstandsvirksomhed. På samme tid som Frit Danmark lagde ud begyndte englænderne nedkastning af fald-skærmsfolk i Danmark, og K. blev en af deres kontaktmænd – af besættelseshistorikeren Jørgen Hæstrup karakteriseret som en af de vigtigste. I slutningen af 1942 bragte en arrestationsbølge inden for Frit Danmark og et mislykket forsøg på at overføre tre faldskærmsmænd til Sverige K. i politiets og de tyske myndigheders søgelys. 1.2.1943 blev han og Mogens Fog efterlyst med løfte om dusører på 5000 kr. pr. hoved for oplysninger der førte til pågribelse. Men K. var da på vej til London. Natten til 29.1.1943 padlede han i kano fra Skotterup over sundet til Helsingborg og smuglede sig derfra videre. Kort forinden havde han sammen med folk fra Konservativ ungdom grundlagt et nyt illegalt blad, Hjemmefronten. Nogle uger senere nåede han London og genoptog her sit samarbejde med Christmas Møller der siden maj 1942 havde virket i England. Som udsending fra Det danske råd i London prøvede K. – der var færøsk gift – i sommeren 1943 på Færøerne at mægle i konflikter mellem selvstyrefolk og danske marts-sept. 1944 arbejdede han på Island dels ved den danske ambassade, dels med danske radioudsendelser. Kort før befrielsen 5.5.1945 vendte han fra London tilbage til Danmark og genoptog sit arbejde på Nationaltidende men indtrådte i juni i redaktionen af det tidligere illegale Information der under Børge Outzes ledelse var blevet legalt dagblad. K. fandt i det sydslesvigske spørgsmål Christmas Møllers standpunkt for defaitistisk, trods principiel enighed om at grænsen lå fast, og det kom til et brud mellem dem. Efter divergenser i Informations ledelse om forholdet til kommunisterne fratrådte K. som medredaktør og slog sig 1949 ned i Rom som korrespondent først til Information, siden til Ekstra-Bladet. Personlige sorger ramte ham. To børn druknede under en oversvømmelse, og derefter druknede hustruen, der var alvorligt syg af ledegigt – en årsag til bosættelsen i det solrige Rom – i et badekar. K. vendte hjem, knyttedes 1951 til Ekstra-Bladet, 1952 til organisationen Folk og Værns blad Folk og Forsvar, 1954 til det nystartede fjernsyns aktualitetsafdeling og endelig 1956 til BT hvor han var udenrigspolitisk medarbejder indtil 1974. Først under pseudonymet Hamar siden under eget navn skrev han en daglig orienterende og kommenterende spalte med sigte på hurtig indføring i døgnets storpolitik. – Allerede i førkrigsårene på Nationaltidende var K. fagligt aktiv som medarbejderforeningsformand, og den faglige virksomhed genoptog han på BT som formand for bladets medarbejderforening 1958–70, desuden var han 1961–63 formand for Dansk Journalistforbunds kreds I og medlem af hovedbestyrelsen.

Samarbejdet med Outze i de første efterkrigsår fik på sin vis en forlængelse en snes år senere da Outze var gået i stå med det store værk Danmark under den anden verdenskrig. K. gjorde værket færdigt med et sidste bind, summarisk i skildringen – men opgaven var bundet (1968). Tidligere havde han udgivet Kong Konstantin II og det græske monarki, 1967 og 1971 udsendte han en bog om Mao-Kina, Kina drejer skæbnens hjul. Allerede i 1953 havde han beskæftiget sig med Kina i Bogen om alt og intet, en fordanskning af den gammelkinesiske Tao Teh Kingdigtning. Hans hidtil mest personlige værk kom 1975: Politikeren Estrup og hans konge. Lige fra drengeårene har K. været fængslet af den omstridte konseilspræsident hvis syn på parlamentarismen som ansvarsforflygtigende han deler, og i hvis grundholdning han finder sin egen konservatisme, bestemt af troskab mod tilværelsens sammensathed og i modsætning til utopi og idealisme. "Man har glemt, hvad det er at være konservativ. Det er at bekræfte livet".

Annonce

Familie

gift 1. gang (b.v.) 21.1.1933 med Bergljot Djurhuus, født 1.2.1913 i Nr. Eskildstrup, Falster, død 30.9.1950 i Rom, d. af Ole D., Kollefjord, Færøerne, og Kathe Jacobsen. Gift 2. gang 27.7.1951 på Frbg. (b.v.) med Dagmar Hertha Mogensen, født 11.1.1909 i Nyborg, død 2.4.1991 (gift 1. gang 1934 med direktør Erik Brünnich Mogensen, født 1906; ægtesk. opløst 1951), d. af lokomotivfører Kirstein. Ægteskabet opløst 1963. Gift 3. gang 1.11.1963 i Kbh. (Holmens k.) med Marlin Østergaard, født 13.2.1937 på Frbg., d. af direktør Martin Ø. (1893–1966) og Sonja Sørensen (født 1907).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Jørgen Hæstrup: Kontakt med England, 1954 især 26 178–84. Børge Outze: Danm. under den anden verdenskrig III, 1964 496–500. Samme: Sådan begyndte det, 1970 især 63–67 75f. Hans Snitker: Det illegale Frit Danmark, 1977 især 16–20.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Verner Jespersen: Ole Kiilerich i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292559