Nic Blædel

Nic Blædel, Nicolai Gottlieb Blædel, 17.4.1882-1.12.1943, journalist. Nic Blædel der blev student 1900 fra Østre Borgerdyds skole følte sig forpligtet af et løfte hans dybt religiøse forældre endnu før han blev født havde givet farfaderen Nicolai Gottlieb Blædel om at deres førstefødte hvis det blev en dreng skulle blive præst. Nic Blædel blev cand. teol. 1906. Allerede forinden havde han imidlertid mistet troen, og han blev knyttet til Københavns skolevæsen hvor han forblev som lærer på Nørrebro til 1917.

Ved siden af sin lærergerning deltog han i den skolepolitiske og kirkelige debat. Hans bibelkritiske studier førte ham til udsendelsen af bogen Født af Jomfru Maria, 1910. I tiden op mod den første verdenskrig kom den udenrigspolitiske udvikling til at stå i centrum for Nic Blædels interesser. 1914 overtog han redaktionen af tidsskriftet Krig og Fred, og 1917 knyttedes han fast til Politiken som udenrigspolitisk medarbejder. Medarbejderskabet ophørte 1927 da Nic Blædel der fra studentertiden havde været radikal ikke kunne gå ind for det radikale partis og bladets holdning, specielt i forsvarsspørgsmålet. Han blev derefter udenrigspolitisk medarbejder og medredaktør ved Dagens Nyheder og dette blads chefredaktør 1933–34.

Den noget lunefulde måde bladets daværende ejer, Gyldendals direktør Frederik Hegel, optrådte på medførte et brud, og Nic Blædel blev derefter fra 1934 udenrigspolitisk redaktør for de Berlingske aviser indtil han ved Danmarks besættelse den 9. april 1940 på tysk forlangende fik skriveforbud. I radioen talte Nic Blædel regelmæssigt fra 1926 og indtil den danske radio ved krigsudbruddet 1939 indstillede udenrigspolitiske kommentarer. Hans foredrag genoptryktes i den nordiske presse og gjorde ham overalt i landet til en efterspurgt taler.

Under sin påtvungne udelukkelse fra den legale presse under besættelsen blev han en af pionererne i den underjordiske presse, og han stiftede 1942 det illegale Danske Tidende. Han udarbejdede samtidig manuskriptet til sit posthumt udgivne værk om forspillet til den anden verdenskrig, bogen Forbrydelse og Dumhed. Under massearrestationerne den 29. august 1943 blev også Nic Blædel. arresteret af det tyske politi, men på grund af den sygdom der tre måneder senere medførte hans død løslodes han efter få timers forløb. 1941 var han den første dansker den engelske regering opfordrede til at komme til London. Man tilbød at hente ham med en ubåd, men han afslog for ikke at risikere repressalier over for en datter der befandt sig i det tyskbesatte Paris.

I den nationale, moralske og ideologiske modstand mod den tyske nationalsocialisme havde han en helt central placering. Som blændende skribent og taler formidlede han en filosofisk indsigt og en omfattende udenrigspolitisk viden i en dramatisk form der i begyndelsen måske kunne føles noget fremmedartet for dansk gemyt, men som epokens store drama kom til at retfærdiggøre. Hvad han skrev og sagde var båret af et passioneret engagement. Med statsraisonen, og endda sin egen avis for hvilken neutralitetskravet indebar en accept af den fortolkning af dét som den nære, stærke stormagt fandt for godt at anvende kom Nic Blædel i konflikt. Allerede 1938 da han efter Tjekkoslovakiets underkastelse havde antydet nazistisk fremfærd blev Nic Blædel en tid sat i karantæne. Hans fastholden ved at pressen har et andet ansvar over for folket end staten kom imidlertid til at gøre Nic Blædel til en væsentlig inspirationskilde for den holdning der rejste den danske modstandsbevægelse.

Foruden de to nævnte bøger har Nic Blædel udgivet Verdenspolitisk Aarbog, 1928 og 1929, Storpolitik, 1937, 1938 og 1939, Hvad kan det nytte?, 1929 og Er vor Sydgrænse truet?, 1935.