L. Mylius Erichsen, Ludvig Mylius-Erichsen (skrev sig med bindestreg), 15.1.1872-ca. 25.11.1907, journalist, forfatter, polarforsker. L. Mylius Erichsen blev efter almindelig skolegang journalist og korrekturlæser ved dagbladene Dannebrog og Politiken i København hvor han desuden tog studentereksamen 1895, men ikke drev studierne videre end til filosofikum året efter. 1900 blev han sekretær i Turistforeningen og levede i øvrigt aktivt med i hovedstadens kunstnerliv, også i sin egenskab af litteratur- og kunstanmelder og som redaktør af et par kortlivede tidsskrifter.

1898 havde han debuteret som forfatter med skuespillet Tatere som blev opført tre gange på Folketeatret i april samme år. Senere fulgte fortællinger og skitser fra det vestjyske (1900, 1901 og 1905, udvalg i Fra Klit og Hav, 1912) samt den topografiske, poetiske Den jydske Hede før og nu, 1901-03 med tegninger af Valdemar Neiiendam. Efter eget sigende havde hans "Brug af levende Model gjort ham mistænkt paa de Steder, hvor han helst ville være", nemlig blandt den jævne vestjyske befolkning. Uomtvisteligt var det at forfatterbanen ikke førte til succes for ham. Han følte sig velsagtens derfor hæmmet af den hjemlige horisont hvilket indirekte kom til udtryk i digtsamlingen Isblink, 1904 som åbenbarer afhængighed af de hjemlige emner. Litteraturhistorisk placeres han (af Vilhelm Andersen) som én af flere blandt 1890'ernes romantikere i gruppen "Udfarerne", de forfattere som trods bundethed til det hjemlige følte sig hjemløse og "lokkedes fra det forskrevne Danmark til det ubeblækkede Øde".

L. Mylius Erichsens personlighed rummede det kunstnerisk eksplosive, en romantisk trang til at beherske det store øde, parret med en temperamentsbestemt mistillid til videnskabeligt petitessejag og bureaukratisk stivhed. Det var sandsynligvis derfor han fostrede ideen om Den litterære Ekspedition. Den skulle være litterær i den forstand at deltagerne skulle være skrivende individualister og kunstnere; ingen videnskabsmænd skulle være med, og ingen måtte opkaste sig som leder. Mylius Erichsen havde siden 1896 drømt om en arktisk ekspedition, drøftet planer herom med Knud Rasmussen der gjorde maleren Harald Moltke interesseret. Samtidig havde R.E. Peary (fra 1891) gentagne gange opholdt sig ved Kap York hvor han traf polareskimoerne.

Det blev L. Mylius Erichsens og Knud Rasmussens idé at finde vejen til disse eskimoer fra det sydligere Vestgrønland over Melvillebugtens is, den vej ad hvilken man dengang kun anede at grønlænderne var indvandret. Under Grønlandsadministrationens protester kom ekspeditionen af sted 1902. Foruden de førnævnte deltog den nysuddannede læge Alfred Bertelsen, og fra Godthåb Knud Rasmussens barndomsven, kateketen Jørgen Brønlund. Ekspeditionen blev under store strabadser gennemført, og alle vendte tilbage 1904. Efter hjemkomsten gjorde Mylius Erichsen. sig til talsmand for en aktiv dansk politik over for polareskimoerne til støtte for deres levevilkår og kulturelle udvikling. Samtidig ivrede han mod det stive grønlandske monopolstyre hvormed han altid havde haft dårlige erfaringer, som han mente at have genoplevet lokalt i Grønland. I skrift og tale trådte han agitatorisk frem og skabte, sammen med andre reformivrige grønlandsfolk, et betydeligt røre omkring Grønlands administration. Dette var medvirkende til de ændringer der i de følgende år blev foretaget. Et litterært resultat fik Mylius Erichsen ud af sin ekspedition, den fascinerende beretning med den noget generaliserende titel Grønland, 1906, gennemillustreret med sort-hvide og farvede tegninger af Harald Moltke.

Samme år stod L. Mylius Erichsen ud på en ny ekspedition Danmark-Ekspeditionen. Den var til en vis grad foranlediget af Pearys rejser tværs over indlandsisen fra Kap York til Independence fjord som af ham blev opfattet som et sund. Men Mylius Erichsen ønskede også at berejse den nordøstligste og sidste helt ubekendte del af Grønland. 1907 begyndte ekspeditionens nordfærd fra Danmarks Havn. To hold tog af sted. J.P. Koch ledede det ene der skulle nå Kap Bridgman, Pearylands nordøstligste punkt, mens Mylius Erichsen, premierløjtnant N.P. Høeg Hagen og Jørgen Brønlund skulle gennemsøge Independence "Sound". Mylius Erichsen forvildede sig ind i Danmarks fjord og måtte vende om. De to hold mødtes tilfældigt igen ved Kap Rigsdagen 28.5., men skiltes atter. Koch for at gennemføre hjemrejsen hurtigst muligt til Danmarks Havn, Mylius Erichsen for stædigt at forfølge sit egentlige formål. Han og hans fæller slædede 1.6. ind til bunden af Independence "Sound" og beviste at det var en fjord. Pludselig indtraf sommermildningen, isen begyndte at bryde hvorfor de i hast vendte tilbage til Kap Rigsdagen. Noget syd herfor måtte de etablere en oversomringslejr hvor de opretholdt livet med jagt. Fra 16.7. svigtede jagtudbyttet. 8.8 blev stedet forladt, og de forsøgte at nå længere ind i Danmarks fjord, men de var på grund af smeltevandsåbninger 16 dage om at nå ind til land 77 km sydligere. Herfra bevægede holdet sig dels med slæde og med få hunde, dels til fods under stadig jagt 120 km sydligere. Åbent vand hindrede videre fremfærd. Planen for hjemrejsen måtte ændres. Mylius Erichsen og hans fæller slædede derfor 12.9. nordpå igen på mere eller mindre svigefuld is ad Nordostrundingen til, nåede ikke så langt, vel på grund af nyis og dårligt vejr, vendte tilbage ind i Danmarks fjord og søgte sydøstpå over indlandsisen 19.10. for at nå kysten. Udmattede af den megen flakken frem og tilbage, af den svigtende proviantering, af førets ufremkommelighed, det ukendte terræns vanskeligheder, af storm, kulde og mørke nåede de havisen ved 79-Fjorden. Her omkom Høeg Hagen 15.11.1907 og Mylius Erichsen. 25.11. – efter Jørgen Brønlunds dagbogsoptegnelser. Kun Jørgen Brønlunds lig blev fundet (af J. P. Koch, 1908) sammen med hans dagbog og en del kortskitser.

Ejnar Mikkelsens Alabamaekspedition 1909-12 havde blandt andet til formål at finde spor efter Mylius Erichsen og hans fæller. I Danmarks fjord blev Mylius Erichsens vardeberetninger fundet, den ene på oversomringsstedet. De fastslog at Peary-kanalen ikke eksisterede, og at Independence "Sound" var en fjord hvilket L. Mylius Erichsen havde omdøbt den til. Hans væsentligste ekspeditionsresultater nåede frem til verdens kundskab trods hans død i det store øde.

Familie

L. Mylius Erichsen blev født i Viborg, døde i Nordøstgrønland.

Forældre: politibetjent, sidst i Ringkøbing, Peter Henrik Erichsen (1842-1911) og Karoline Marie Antonisen (1843-1900). Gift 8.11.1898 i Kbh. (b.v.) med Marie Berthine Sophie Lesse, født 7.8.1868 i Kbh. (Frels.), død 25.3.1942 sst. (Hans Egedes), datter af tobaksspinder, senere forretningsfører Carl Emil Laurentius Lesse (1834-1912) og Marie Oline Ulrikke Olsen (1836-1924).

Ikonografi

Tegn. af Harald Moltke 1902 (Kgl. bibl.) og 1903 (Fr.borg). Afbildet på tegn. af samme s.å. To mal. af V. Neiiendam, 1905 (det ene Fr.borg). Tegn. af Achton Friis. Udkast til monument for M. E., Høeg Hagen og Brønlund af Einar Jonsson 1908-09, af N. Hansen Jacobsen 1910-11 (St. mus.), af Johs. Kragh udst. 1912, og af Kai Nielsen; monument af sidstnævnte 1912 (Langelinieparken, Kbh.). Udkast til monument af H. Wederkinch udst. 1914, stentøjsgruppe af M. E. og de to ledsagere udført af Søren Kongstrand. Statue af Kr. Skikkild, 1916 (Ringkøbing). Afbildet på mal. af H. Moltke udst. 1922 og på mal. af samme 1931 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Medd. om Grønland XLI, V, 1913 (M. E.s report on the non-existence of the Peary channel). – Georg Brandes: Saml. skr. XV, 1905 350-56. Hans Kaarsberg i Politiken 18.8.1908. Achton Friis: Danmark-ekspeditionen, 1909. Studenterne fra 1895, 1921 222-24. Harald Moltke: Livsrejsen, 1936. Ejnar Mikkelsen: Farlig tomandsfærd, 1955 (3. udg. 1978) 70-81. Ringkøbing årbog, 1970-71 3-18.- Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig