Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gunnar Helweg-Larsen

Oprindelig forfatter ESei
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gunnar Helweg-Larsen, 16.4.1887-23.8.1947, journalist. Født i Seest, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Vestre). H.-L. drog først til søs med et af marinens skibe, men dumpede ved prøven til kadetskolen og blev derefter 1908 student (priv.dimit.). 1911 blev han medarbejder ved dagbladet København til hvilket han først korresponderede fra London og Paris for under Balkankrigen 1912–13 at blive krigskorrespondent ved den bulgarske og montenegrinske front. Efter sin hjemkomst var han nogle år allround journalist ved København indtil han 1918 blev redaktør for det to år tidligere startede B.T. som han ved inspirerende og fantasirig ledelse gjorde til en meget stor succes. H.-L.s fremgang her førte til at den på det tidspunkt skrantende Ferslewske bladkoncern, der omfattede bladene Nationaltidende, Dagens Nyheder, Dagbladet og Aftenposten, 1926 gjorde ham til koncernens leder. Han arbejdede straks for en koncentration omkring Dagens Nyheder, og da den efter nogle års forløb var gennemført blev han dette blads chefredaktør. Hans bestræbelser for at gøre Dagens Nyheder til et intellektuelt konservativt morgenblad med appel til et bredere publikum blev imidlertid hurtigt standset. I 1931 indtrådte Gyldendalske Forlag som hovedinteressent i udgivelsen, og dets direktør Frederik Hegel hvis forstand på dagbladsdrift var mådelig, stilede mod en popularisering. H.-L. ønskede ikke at følge udgiverens intentioner, og 1933 blev han afskediget. Efter i nogle år at have været uden egentligt arbejde blev H.-L. 1936 redaktør af Gads danske Magasin og samme år journalistisk leder af Kristeligt Dagblad. Det lykkedes ham at få denne avis læst langt ud over dens hidtidige kirkelige læserkreds i kraft af et højt åndeligt niveau. Men også dette virke blev af kort varighed. Efter den tyske besættelse skrev han en række ledende artikler der tilsløret og underfundigt behandlede emner som det ellers ikke var muligt for den "legale" presse at beskæftige sig med. En artikel om Bøgenonnerne, de altædende snyltere syd fra, gik i afskrifter landet rundt. Han pådrog sig besættelsesmagtens irriterede opmærksomhed og efter en ny artikel om Norge blev han på tysk forlangende afskediget 1941. Han undgik arrestation og undslap også et nazistisk attentat da han forudseende havde forsynet indgangen til sin lejlighed med en panserdør. I de følgende besættelsesår kastede han sig ud i en omfattende foredragsvirksomhed over hele landet hvor han opnåede stor popularitet som national taler. I de samme år organiserede han Norgeshjælpen, de betydelige private danske fødevareforsendelser for hvis start han havde været den drivende kraft. Efter Danmarks befrielse i 1945 blev H.-L. udnævnt til presseattaché og senere legationsråd ved gesandtskabet i Stockholm, men han blev ret hurtigt slået ud af den sygdom der to år senere førte til hans død.

Som journalist førte H.-L. en smidig og kultiveret pen. Det var imidlertid som bladleder hans egenskaber kom til deres ret. Han havde fremfor alt øje for talent og samlede først ved den tids B.T., senere ved Dagens Nyheder mange af de medarbejdere der dengang og siden gjorde sig gældende i den københavnske presse. Hans opfindsomhed, frimodighed, festlige natur og varme sind vandt i sjælden grad medarbejdernes hengivenhed og tillid som det viste sig da de mest talentfulde fulgte ham fra B.T. til Dagens Nyheder, og efter hans afskedigelse fra dette blad omgående gik til andre arbejdspladser. Uheldige omstændigheder – fra udgiverluner til fremmed besættelse – kom til at begrænse en indsats i dansk presse der ellers kunne være blevet mere betydningsfuld end den fik lov til at blive.

H.-L.s artikler under besættelsen er samlet i bogen Stormfulde Døgn, 1945.

Annonce

Familie

Forældre: sognepræst i Seest, sidst stiftsprovst i Viborg Vilhelm Ludvig H.-L. (1850–1927, navneforandring fra Larsen 1902) og Thyra Lorentzen (1852–1906). Navneforandring 16.1.1902. Gift 1. gang 5.10.1917 i Viborg med Hatla Johnsen, født 5.5.1898 i Viborg, død 21.8.1945 i Kbh. (Stefans), d. af overretssagfører Bjarne Steingrim J. (1860–1930, gift 2. gang 1926 med Kathrine Thomsen Godsk (1895–1977) og Eleonora Marina Petersen (1861–1925). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 12.12.1939 med Vibeke Herløv-Muller, født 25.4.1899 i Kbh. (Johs.), død 13.9.1988, d. af adjunkt Anton Villiam H.-M. (1868–1910) og Elisabeth Helweg Møller (1878–1969).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Paul Læssøe Müller i Berl. aften 23.8.1947. Berl.tid. 24.8.1947. Henry Hellssen i Journalisten XLIII, 1947 nr. 5 3f. S. Helweg-Larsen, Hal Koch og A. Vigen: Mindeord ved red. G. H.-L.s begravelse, 1947. Jens Søltoft-Jensen i Århus stiftstid. 6.1.1963.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Seidenfaden: Gunnar Helweg-Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291099