Emil Bojsen, Emil Theodor Clausen Bojsen, 13.1.1854-12.9.1898, journalist. Født i Vilstrup ved Haderslev, død i Horsens, begravet i Yding. B. blev student 1872 fra Viborg, tog filosofikum 1873 og landmålereksamen 1881, men var allerede da gået over i journalistik. Han hørte til det første kuld af stærkt politisk indstillede redaktører der rykkede frem i den fra 1870ernes begyndelse hurtigt voksende venstrepresse. Han var kun 22 år da Horsensegnens folk 1876 overdrog ham ledelsen af et indtil den tid temmelig omtumlet venstreblad, Horsens Folkeblad. Navnlig de første fjorten år af sin virksomhed udfoldede han en for den tid karakteristisk polemisk, agitatorisk og organisatorisk virksomhed. Han lagde stærk vægt på at forene den politiske gerning med et praktisk arbejde for økonomiske og sociale opgaver. Han var førende i arbejdet for oprettelsen af det første andelsslagteri, for andelsbyggeforeninger for småfolk og lignende. Det var hans ide 1888 at føre Studentersamfundets frisindede akademikere sammen med Horsensegnens bønder, og han rejste i sin by en stærk liberal bevægelse. Fra 1888 var han formand for venstres organisation, en sammenslutning af de såkaldte grundlovsværne- fremskridts- og demokratiske foreninger. Denne centralorganisation søgte i nogle år at løse den vanskelige opgave at forene bergianere, bojsenianere og høruppere under samme hat. B. var formand for organisationen i dens levetid, og han omgikkes en tid med en uigennemførlig plan om at oprette et aktieselskab der skulle samle hele landets venstrepresse under sig så alle indre stridigheder derved kunne modvirkes. I tre år (1890–92) udgav han Venstres Bog. 1889 var han drivfjederen i det såkaldte vikingetog til Lolland – en møderække på samme dag over alt i Vestlolland. Han var riffelbevægelsens og skattenægtelsernes mand; ved given lejlighed udtalte han at hvis provisoristerne tog grundloven fra folket ville dette selv tage den tilbage – en udtalelse han tiltaltes for som opfordring til magtanvendelse. På denne baggrund kunne hans overgang til forligspolitikken se ud som et brud med tidligere standpunkter. I virkeligheden var forholdet vistnok det at han under indtrykket af at de stærke ord ikke kunne holde til handlingerne nærmede sig den reformpolitik for hvilken Frede B. var førende. Han var forbeholden i sin anerkendelse af forliget 1894, men fulgte trofast den politik som var indledet med dette, om end han var skuffet over ministeriet Estrups forbliven til aug. 1894 og ministeriet Reedtz-Thott der afløste det. Egnens befolkning fulgte ham, og så stærk var hans og hans blads stilling at et forsøg på at skabe et blad der skulle føre den "stærke" politik videre aldrig fik fremgang. De sidste år var hans helbred nedbrudt.

Familie

Forældre: sognepræst F. Boisen (1808–82) og Eline B. Heramb (1813–71). Gift 12.10.1884 i Ebeltoft med Thyra Iversen, født 16.6.1861 i Såby, Yding sg., død 3.11.1932 i Horsens, d. af gårdejer Jørgen I. (1823–1915) og Karen Sørensen (1819–1901). – Bror til Frede B. og Peter B. og Jutta Bojsen-Møller.

Ikonografi

Mindestøtte med buste af Bundgaard, 1900 (Karoline Amalielund, Horsens).

Bibliografi

Horsens folkeblad 12.-14.9.1898. Chr. Søndergaard i Jysk månedsskrift, 1911, og Vejle amts folkeblad jul 1917. Horsens folkeblads jubilæumsnr. 1916. Soph. Claussen i Politiken 1.10.1916. Fyns tid. 29.3. s.å.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig