Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chr. Kirchhoff-Larsen

Oprindelig forfatter PEng
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Chr. Kirchhoff-Larsen, Christian Kirchhoff-Larsen (ved dåben uden bindestreg), 20.12.1880-19.1.1965, journalist, forfatter. Født i Glostrup, død i Kbh., begravet på Ass. kgd. K.-L. blev student 1898 fra Metropolitanskolen og cand. phil. 1899. Han kom straks ind i journalistik, var 1899–1922 medarbejder ved Nationaltidende, 1922–29 ved Berlingske Tidende, 1929–31 igen ved Nationaltidende og fra 1931 til sin død ved Børsen. 1934–46 var han desuden redaktør af Journalisten. – I ikke mindre end 65 år var K.-L. beskæftiget med litteraturanmeldelser og litterær reportage, og hans kundskaber i navnlig dansk litteraturhistorie var overordentlige. I bogform udgav han Danske Digteres Kærlighedshistorie, 1922 og dens fortsættelse Digtere og Kærlighed, 1923. 1941 udkom Ave Eva. En Buket Anekdoter om Kvinden. K.-L.s største arbejde var Den danske Presses Historie af hvilken han fik skrevet tre bind der udkom 1942, 1947 og 1962 og dækker perioden til og med 1866.

Familie

Forældre: lærer, senere kontorchef Georg Oluf Valdemar Larsen (1848–1917) og Anna Thuline Teisen (1851–1921). Gift 29.6.1906 i Kbh. (Blåg.) med Margrethe Augustine Schiøtt, født 5.11.1883 i Kbh. (Jons.), død 17.10.1958 i Kbh., d. af revisor Rudolph Viinholdt S. (1845–1909) og Clara Louise Rudolfine Nielsen (1860–1947). – Brorsøn af Joakim Larsen.

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Carl Behrens i Journalisten 15.12.1930. Sv. Dahl sst. 1.1.1943 (anm. af Den danske presses hist.). Nationaltid. 20.12.1930. Børsen 20.12.1940. Laur. Nielsen sst. 8.12.1942 (anm. af Den danske presses hist.). Politiken 12.1.1965.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft: Chr. Kirchhoff-Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292567