Børge Outze

Børge Outze, 18.3.1912-27.6.1980, journalist, forfatter.

Fra de tidligste drengeår ville Børge Outze være journalist, og kun 11 år gammel fik han af redaktøren for Fyns Venstreblad P. V. Elmholt løfte om ansættelse. Den blev dog "først" til virkelighed, da han var 16 år og havde taget realeksamen. Elmholt var da død, men hans blad bevarede længe den centrale stilling i radikal politik han havde givet det, og det var samtidig landets måske mest frugtbare "journalistskole" hvorfra mange senere fremtrædende pressemænd er udgået. Gennem otte år, fra 1928-36, blev journalisteleven Børge Outze en af de flittigste medarbejdere, og i et journalistisk "hundeliv, der" – som han senere skrev – "er det eneste liv værd at leve for den som eengang har prøvet det", lærte han sit fag til bunds ved at skrive om alt fra hønseavlerforeningens generalforsamling til boganmeldelser og udenrigspolitik.

Efter at have aftjent sin værnepligt -som militærnægter, han var vokset op i et gammelradikalt miljø – kom Outze til Kbh. hvor han 1936 blev ansat ved det konservative Nationaltidende som politireporter og redaktionssekretær. Vrede repræsentanter for Konservativ ungdom protesterede med baggrund i hans militærnægtelse mod ansættelsen, men lod sig berolige med et løfte fra redaktionen om at Børge Outze ikke måtte beskæftige sig med politisk stof. Blandt Nationaltidendes medarbejdere fandtes i de år i midten af trediverne en række betydelige journalister der, foruroligede over udviklingen i Tyskland, udgjorde en slags privat anti-nazistisk klub hvis "medlemmer" senere blev fremtrædende folk i den illegale presse og i ledelsen af den aktive modstandsbevægelse. Yngre end disse og stadig radikal "anti-nationalistisk" pacifist var Outze oprindelig ikke medlem af denne klub, men besættelsen den 9. april 1940, som han som bladets udsendte medarbejder i Sønderjylland oplevede på dramatisk måde, medførte en sindelagsændring i national, militant retning. Inden for rammerne af den kontrol og censur besættelsesmagten påtvang aviserne udfoldede Børge Outze i sin reportage så megen underfundighed og skriven mellem linierne, at en kampagne mod ham i det nazistiske "Fædrelandet" allerede 1941 foranledigede tyskerne til at kræve hans afskedigelse, hvilket dog afværgedes gennem et løfte fra Nationaltidendes redaktion om at forbyde ham at skrive politisk stof. Helt indtil han 1944 måtte "gå under jorden" bevarede han derefter en "legal" journalistisk stilling. Men hans væsentligste arbejde bestod i at udarbejde en løbende rapport til information for bladets bestyrelse, dengang Dansk arbejdsgiverforening, med alle sådanne nyheder af betydning som den tyske censur ikke tillod at fremkomme i pressen. Det drejede sig i begyndelsen om et nyhedsbrev i få eksemplarer, men ekstrakopier uddeltes efterhånden til den illegale presse og betydningsfulde personer i dansk politik og administration.

Fra begyndelsen af august 1943 blev denne Information et regulært underjordisk nyhedsbureau der fungerede hver dag frem til befrielsen, og fra at være en vigtig kilde efterhånden blev det vigtigste, centrale medium for fri oplysning om hvad der skete i det besatte Danmark. Det gjaldt hjemme som over for udlandet hvor nyhederne gennem den af danske journalister i Stockholm oprettede Dansk pressetjeneste formidledes til den engelske radio, til svensk radio og presse og de allierede korrespondenter i Stockholm. Hertil bidrog talrige medarbejdere fra dagbladene i København og provinsen og meddelere i politi og ministerier og offentlige tjenester. Når det hele samledes i Børge Outzes informationsblade således at de blev det centrale og dominerende blandt adskillige tilsvarende bestræbelser i besættelsens Danmark, beroede det på hans enestående sproglige prægnans under den løbende "rewriting" af de indkomne meddelelser, hans vedholdenhed i arbejdet døgn ud og døgn ind, og hans principielle, journalistiske vilje til at meddele kontrollerede kendsgerninger, som en illegal presse af forskellige afskygninger så kunne benytte i agitationens tjeneste. Hans placering i midtpunktet for den frie nyhedsformidling og medlemskabet af frihedsrådets bladudvalg måtte gøre tyskerne stærkt interesserede i hans uskadeliggørelse. I midten af oktober 1944 sporede de ham i en lejlighed på Gl. Kongevej hvor han havde møde med bl.a. Mogens Fog fra frihedsrådet. I seks uger sad han i enecelle i Gestapos hovedkvarter på Shellhuset, men snakkede sig gennem forhørene frem til en handel om at blive sluppet fri imod en aftale om at han når han var kommet ud af landet ville spionere for tyskerne mod Sovjetunionen. Løsladelsen camoufleredes som flugt under transport, og Børge Outze kom til Sverige hvor han fra Stockholm fortsatte arbejdet for den frie danske informationstjeneste.

1.5.1945 sejlede han tilbage til Danmark, fire døgn før den tyske kapitulation, og befrielsesnatten 4. maj besatte han og hans bladhold med det illegale Korps Ågesen det nazistiske dagblad Fædrelandet og dets trykkeri, og 5. maj udkom Information for første gang som dagblad med Børge Outze som chefredaktør. Den kontinuerlige daglige udgivelse kunne dog først begynde tre uger senere. Outze havde startet det nye dagblad under ekstraordinære omstændigheder og på ekstraordinære vilkår. Med sin lille gruppe havde han bemægtiget sig et trykkeri ved hvad der formelt var et røveri der først senere kunne legaliseres, og der var ikke skyggen af en startkapital. Samtidig var det et blad der ville være anderledes end andre danske aviser. I veneration over for besættelsestidens nyhedsbureau og fordi der i navnet lå en i begyndelsen nyttig goodwill hed det Information, skønt Opinion ville have været nok så træffende. Det var meningerne – iøvrigt mange forskellige meninger – der fik førstefødselsret fremfor nyhederne. Blandt disse var der for den sags skyld mange af den slags, personalia, underholdning og det kunststofagtige nyhedsstof der bredte sig i den øvrige dagspresse, som så at sige ikke interesserede redaktionen i St. Kongensgade. Noget helt væsentligt var de ledende artikler, "spidserne".

Gennem årene havde Børge Outze for længere eller kortere perioder skiftende medredaktører ved sin side. Medarbejderstaben omkring ham roterede endnu hurtigere. Hans blad blev en talent-magnet, og talenterne fik mulighed for at udfolde sig hurtigere end bladets slunkne kasse kunne honorere. Mens nye håbefulde trådte i stedet gik mange til andre græsgange, og i tiden der kom sejlede forbløffende mange af de grimme ællinger fra rugekassen på Information frem som svaner på de store dagblade, på universiteterne og i dansk kulturliv. Outze tog de mange opbrud fra bladet stoisk, næsten fatalistisk, og den samme holdning prægede ham under de mange økonomiske kriser hvor der ofte ikke syntes anden udvej end at konstatere fallitten, og hvor Børge Outze aldrig, og imod al økonomisk fornuft, accepterede den. Hans stædighed blev væsentlig for bladets overleven i perioder hvor så at sige alle andre var ved at lægge det i graven. Men fremfor alt var det Outzes sproglige mesterskab i efterhånden tusinder af ledende artikler der fastholdt, for ikke at sige tryllebandt læserne.

Gennem 35 år og frem til sin død stod Børge Outze som redaktør for Information, men den langt overvejende del af hans legendariske "spidser" skrev han de første tyve år. Gennem midten af tresserne arbejdede han med et værk om Danmark under den anden verdenskrig. Et forlag havde fået den, som det på forhånd måtte synes indlysende, idé at man i O. havde manden der kunne skrive selve "folkebogen" om besættelsen. Projektet blev lagt stort an, men i stedet for at "fortælle løs" kastede Outze sig som med en professionel historikers ambitioner ud i kildekritiske studier i hvilke han kørte fast, og firebinds-værket måtte afsluttes af en anden forfatter. Trods nogle kapitler af bestående værdi tilfredsstillede resultatet hverken ham selv eller læserne. Det kom til at bidrage til forlagets konkurs og medførte for Information dets hovedskribents ofte langvarige fravær. Gennem den sidste halve snes år af sit liv var Børge Outze derefter plaget af sygdom, og han viste sig stadig sjældnere på redaktionen. I den næsten totale kovending der fra slutningen af tresserne fandt sted i de holdninger til væsentlige politiske spørgsmål Information tidligere havde indtaget tog Outze derfor ikke megen del. Bortset fra den distance til de løbende beslutninger hans sygdom medførte følte han måske også at hans blad som et ungdommens organ måtte følge en ny ungdoms holdninger hvis det ville holde sig levende. Desuden lå hans usædvanlige evner ikke så meget i standpunkterne selv som i deres formulering i skrift. Her havde han til gengæld ikke sin lige i epokens journalistisk. Foruden det nævnte ufuldførte værk, Danmark under den anden verdenskrig, 1962-68 har Børge Outze fremstillet Informations tidlige historie i bogen Sådan begyndte det, 1970. En samling af hans og Erik Seidenfadens ledende artikler 1945-48 er udgivet under titlen "Spidser". 1980-82 udkom Børge Outzes journalistik I-III.