Kåre Olsen

Kåre Olsen, 24.7.1906-26.4.1979, førstebibliotekar. Født i Kbh. (Stefans), død sst. (Lundehus), begravet sst. (Bispebjerg). O. blev student fra Østre Borgerdyd 1925 og tog 1935 skoleembedseksamen (historie og latin). Han knyttedes umiddelbart herefter til Det danske sprog- og litteraturselskab som medarbejder ved og senere redaktør af Diplomatarium Danicum. 1941 kom han til Det kgl. bibliotek hvor han 1943 blev fastansat som bibliotekar og fik overdraget ledelsen af bibliotekets håndskriftafdeling, en stilling han varetog fra 1958 med titel af førstebibliotekar og – bortset fra et ufrivilligt ophold i Sverige fra dec. 1943 til juni 1945 – indtil han 1976 tog sin afsked på grund af alder. -Håndskriftafdelingen gennemgik under O.s ledelse en hastig udvikling; han gennemførte en systematisk og dynamisk accessionspolitik som resulterede i en meget stor tilvækst til samlingerne af en række betydningsfulde privatarkiver fra forfattere, videnskabsmænd, kunstnere og andre kulturpersonligheder, ligesom benyttelsen af samlingerne både nationalt og internationalt voksede år for år. O. udgav i 1943 en oversættelse af Otto af Freisings latinske krønike om Frederik Barbarossa og var 1948-56 sammen med Frantz Blatt udgiver af Diplomatarium Danicum VI-VIII og Danmarks riges breve VI-VIII, men hans litterære produktion er i øvrigt ikke stor, til gengæld meget gedigen. Nævnes må således udarbejdelsen af den store katalog Gyldne bøger som dannede grundlag for den dansk-svenske udstilling af samme navn 1952, og selv om der var tale om et udstillingskatalog, er det dog et videnskabeligt førstehåndsarbejde. O. var i det hele taget hovedmand i mange bemærkelsesværdige udstillingsarrangementer, bl.a. Islandske håndskrifter og dansk kultur som 1965 blev vist over hele landet. I sine senere år kastede O. sig over H. C. Andersen-studiet og blev en førende forsker på dette område. Han var medudgiver af H. C. Andersens dagbøger I-XII, 1971-77, og lige til sin død arbejdede han med den videnskabelige udgave af H. C. Andersens såkaldte store album eller stambog, til hvis udgivelse han allerede tidligt havde taget initiativet. Han oplevede ikke at se værket fuldført, det udkom 1980 ved to af hans medarbejdere Helga Vang Lauridsen og Kirsten Weber. I øvrigt kan nævnes afhandlinger om Skriftens historie (Nordisk håndbog i bibliotekskundskab I, 1957) og Illuminerede franske tidebøger (Bogvennen, 1947) samt s.m. H. Topsøe-Jensen bogen Ingemann-manuskripter, 1951.

O. fik i årenes løb en lang række tillidshverv; fra 1943 til sin afgang var han den ledende kraft i Kommissionen til registrering af litterære kilder til dansk historie, og siden 1971 var han medlem af Videnskabernes selskabs arkivkommission. I mere end en menneskealder var han medlem af bestyrelsen for Selskabet til historiske kildeskrifters oversættelse og 1950-70 medlem af den arnamagnæanske kommission, ligesom han 1938 blev medlem af Selskabet for oldtids- og middelalderforskning og 1939 af Det danske sprog- og litteraturselskab. Han var endvidere bl.a. medlem af bestyrelsen for Martin Andersen Nexøfonden samt af Kungl. samfundet för utgivande av handskrifter rörande Skandinaviens historia og det kgl. norske videnskabernes selskab.