Jokum Smith, Jørgen Jokum Smith, 20.9.1920-23.11.1980, forlagsdirektør. Efter studentereksamen fra Østersøgades gymnasium i 1938 læste S. en tid jura, men gik 1941–44 i lære hos Vilh. Priors kgl. Hofboghandel og i Magasin du Nords boghandel, en uddannelse som blev bestemmende for hans livsbane. Boghandleruddannelsen fulgte S. op med en stilling som volontør i Langkjærs bogtrykkeri 1944–45, så han efter krigen stod bedre rustet end de fleste af sine jævnaldrende til den forlæggergerning han drømte om.

Målbevidst, usnobbet og selvsikker tog han 1945 ansættelse som forlagssekretær i Det Schønbergske Forlag, blev fuldmægtig 1946 og forlagets leder 1948, hvormed han havde sikret sig grundlaget for sine første dristige initiativer som forlægger. Fortrolig som han var med boghandelens vilkår, bogens afsætningsmuligheder og dens funktionelle og æstetiske tilrettelæggelse tog han sjældent fejl og skabte sig en position der stod respekt om. Hans dygtighed skulle dog snart kalde S. til et langt mere krævende job. Knud W. Jensen havde 1952 erhvervet aktiemajoriteten i Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S, hvis direktør Ingeborg Andersen skulle fratræde. Fra Wivels Forlag, som han finansierede, hentede Knud W. Jensen først Otto B. Lindhardt, siden Ole Wivel, og sammen med S. udgjorde de fra 1954 det triumvirat som både økonomisk og litterært genrejste Gyldendal. S. havde som hovedområder under sig forlagets tekniske afdelinger (bogtrykkeri og bogbinderi), regnskabsafdelingen, den solide skole- og lærebogsafdeling samt en børnebogsredaktion. Alt hvad han rørte ved fik fornyet kraft. Han købte nye maskiner, nye skrifter, skabte et nyt, mere tiltalende skole-bogsudstyr og ekspanderede som børnebogsforlægger. Fra 1954–60 havde S. utvivlsomt sine lykkeligste arbejdsår, og længe efter sin direktørtid prægede han Gyldendals organisationsstruktur og bogproduktionens udstyr. Men S. var rastløs. Da stillingen som adm. direktør for A/S Dagbladet Politiken blev ledig modtog han en opfordring til at søge den og lod sig efter lang betænkningstid friste. Fra 1960–65 residerede han på Rådhuspladsen, til ringe glæde for sig selv og flere af sine nærmeste medarbejdere. S. fandt det urimeligt at han som økonomisk ansvarlig ikke havde redaktionel indflydelse på de blade huset udgav – som det er tilfældet fx i angelsaksiske lande. Det medførte gnidninger. Dog bestred han sit hverv med dygtighed og energi og forestod bl.a. omlægningen af Ekstra Bladet til tabloidformat, en risikabel disposition som lykkedes. Han styrkede koncernens økonomi og sikrede Politikens modstandskraft både over for konkurrencen fra Berlingske Tidende og over for de økonomisk belastende tekniske omlægninger som blev gennemført efter hans tid. 1966 flyttede S., ikke aldeles frivilligt, sine teltpæle til Aller Press A/S hvor han først var enedirektør og fra 1969–70 adm. direktør. Nogen dybere tilfredsstillelse kunne denne stilling dog ikke byde ham da virksomhedens produktion lå langt fra hans egne interesseområder. Først i 1970 kom S. igen på sin rette hylde da han valgtes til adm. direktør for det af Bordings bogtrykkeri ejede Carit Andersens forlag som han omdøbte til Forlaget Forum og ledede til sin død i 1980. Forlaget Forum blev købt af Gyldendal i 1975 hvorved S. vendte tilbage til den forlagskoncern som stod hans hjerte nærmest. S. havde været medlem af hovedbestyrelsen for Forening for boghåndværk 1956–68 og blev foreningens formand 1971–75. Han indtrådte i Den danske forlæggerforenings bestyrelse 1972, blev næstformand 1973 og formand 1975–78 samtidig med at han var formand for Boghandlerrådet. Hurtigt genvandt S. en central stilling i den danske forlagsverden som dens organisator og talsmand, men først og fremmest som udgiver af værdifuld saglitteratur præget af hans personlige interesser og smag. Men det var hårde tider i 70erne, og plaget af sygdom i sine sidste leveår fik S. ikke helt den afslutning på sin livsgerning mange undte ham. – S. var en stærk personlighed, hans krav til kvalitet og arbejdsdisciplin ubønhørligt, og kantet og egensindig som han var undgik han ikke at få uvenner. Han kunne virke arrogant og nedladende, men var i virkeligheden genert, lydhør for andres mening, hjælpsom og generøs. Mange beundrede ham, færre kendte ham tilstrækkeligt til at holde af ham, og få var de som havde styrke, trofasthed og humor nok til at nedbryde hans ensomhed. -Har bl. a. skrevet Bogfremstilling, 1968 samt artikler om forlagsvirksomhed og boghåndværk i forsk, fagblade.

Familie

Jokum Smith blev født i København, døde sst. og er begravet i Roskilde.

Forældre: overlæge, dr.med. Jens Christian S. (1892–1950) og sygeplejerske Anna Zelma Bay (1891–1963). Gift 1. gang 27.4.1945 i Roskilde med skolebibliotekar, overlærer Elly Margrethe Ingvorsen, født 3.11.1916 i Roskilde, d. af maskinmester Holger I. (1887–1961) og Danimonda Eva Pedersen (1892–1952). Ægteskabet opløst 1951. Gift 2. gang 21.6.1957 i Kbh. (b.v.) med forlagsredaktør, fil.kand. Marianne Monica Agda Victoria von Sydow, født 6.6.1916 i Stockholm (gift 1. gang med Anders Henschen, født 1914; ægteskabet opløst), d. af adm.dir. i Svenska Arbetsgivarföreningen Hjalmar von S. (1862–1932) og Ruth Schwartz (1875–1926). Ægteskabet opløst 1977. Gift 3. gang 27.12.1977 i Kbh. (b.v.) med Nanna Permin, født 25.6.1942, d. af grosserer Niels Erik P. (født 1914) og Gurli Trojel (født 1914).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Ole Wivel: Tranedans, 1975. Erik Ellegaard Frederiksen i Det danske bogmarked CXXVI, 1980 1470f. Georg Svensson i Svensk bokhandel 4.12.s.å.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig