Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bo Bramsen

Oprindelige forfattere MeHa og GoHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Bo Bramsen, Bo Viggo Bramsen, 6.10.1912-18.4.2002, forlagsdirektør, forfatter.

Efter eksamen fra Stenhus kostskole 1931 valgte Bo Bramsen det juridiske studium for at gå forsikringsvejen som havde ført til indflydelsesrige stillinger for adskillige af familien Bramsens mandlige medlemmer. Men han følte sig alt for levende og engageret til at følge den slagne vej til en ledende post i et forsikringsselskab. Han redigerede "Stud. Jur." og "Studenterhåndbogen" med en studentikos løssluppenhed som vakte opmærksomhed både hos professorer og studenter. Tiltrukket af redaktionelt arbejde valgte han som cand. jur. 1937 forlagsvejen og ansattes på Gyldendal men blev afskediget efter endt prøvetid. Samme år blev han ansat ved Dagbladet Politikens administration og blev medredaktør af årbogen Hvem-Hvad-Hvor. 1939–42 var han sekretær hos rigspolitichefen og derefter atter på Politiken hvis beskedne, nystartede forlag han blev leder af til 1947 hvor han udnævntes til dets direktør, en stilling han beholdt indtil han 1977 trak sig tilbage fra den daglige ledelse. Den lange periode var dog afbrudt tre år fra 1963–66, hvor han var chefredaktør for Dagbladet Politiken. Dette korte åremål var utvivlsomt en skuffelse for ham hvis evner ikke lå for dagbladets problemer.

Efter eget ønske kom han tilbage til forlaget hvis ledelse midlertidigt blev varetaget af hans nære medarbejder Peter Lindholt (f. 1907). Det lykkedes Bo Bramsen at drive forlaget frem til det betydeligste håndbogsforlag i landet. Hvem-Hvad-Hvor kom til at danne grundlaget for en lang række håndbøger der behandlede vidt forskellige emner. De største evner som forlægger viste Bramsen dog utvivlsomt som igangsætter af større værker om historie, kulturhistorie, litteratur, natur m.m. Ved en smittende begejstring og ved at knytte en stab af dygtige redaktører til forlaget udkom det ene værk efter det andet i store oplag. Alt sammen skrevet af videnskabsmænd, men på en sådan måde at stoffet blev forståeligt for den store læserkreds. Politikens værker blev populærvidenskab i dette ords gode betydning. Begyndelsen til denne imponerende udgivervirksomhed blev lagt med Carl Grimbergs Verdenshistorie I-XVI, 1958–61 der oprindelig udkom i hjemlandet Sverige 1926–41 uden større opmærksomhed. Først da Politikens forlag udgav værket i populær iklædning og ikke uden en opsigtsvækkende reklame blev Grimberg en institution der banede vejen for en bredt anlagt Danmarkshistorie (1962–66).

Annonce

Også faget har draget nytte af Bo Bramsens store evner som organisator og forhandler. Da han 1947 blev medlem af Den danske forlæggerforening ændrede han radikalt Dansk Boghandlertidende til Det danske Bogmarked, og i to perioder, 1959–62 og 1973–75, beklædte han formandsposten. Ved sin afgang 1977 blev han udnævnt til æresmedlem. I denne anden periode skrev han et debatoplæg Bogens vilkår i Danmark der formede sig som et opgør med folkebibliotekernes afgiftsfrie udlån på baggrund af de private forlags momstyngede udgivelser. Som slagfærdig og ofte provokerende debattør både mundtligt og skriftligt vakte Bo Bramsen tidligt opmærksomhed også uden for kollegers kreds. Det var således kun at vente at han der under 2. verdenskrig var redaktør af det stærkt udæskende og tyskfjendtlige Stud. Jur. blev arresteret af de tyske besættelsesmyndigheder 29.8.1943 og interneret i Horserød hvor han sad sammen med Hal Koch. Her udviklede han første gang ideen om en stor Danmarkshistorie. Via Sverige kom han til England hvorfra han som major i Danish Military Mission to SHAEF vendte tilbage 5.5.1945.

Allerede da Bo Bramsen var ganske lille døde faderen, og det kan næppe udelukkes at ukendskabet til faderen har haft en egen tiltrækning på Bramsens vågne og næsten nysgerrige sind. Interessen førte til flere bøger om bedstefaderen Luis Bramsens efterkommere, bl.a. en større bog 1968 om faderen Ludvig E. Bramsen, forsikringsnestor og socialpolitiker. Disse mere private optegnelser førte gradvis over i andre populære bøger af personal-historisk karakter Ferdinand og Caroline, 1968, der blev 1. bind i serien Politikens Historiske Bibliotek, og den ved udgivelsen 1975 stærkt omtalte Huset Glücksborg i 150 år som blev en stor publikumssucces, vel også på grund af det royale emne hvor personerne ofte blev portrætteret uden alt for megen hensyntagen til diskretion og historisk stringens. Bogen indbragte Bo Bramsen "Boghandlernes gyldne laurbær" 1976.

Bo Bramsen var ligesom faderen en lidenskabelig samler fortrinsvis af dansk kunstindustri og nedlagde gerne sin viden i større bøger. Fremhæves bør Gamle danmarkskort, 1952, 3. oplag 1975, Nordiske snusdåser, 1965, Andreas Holm. En københavnsk sølvsmed 1735–1812, 1976, Danske sølvmærker 1, 1979 og Blandt 100 gidsler i Horserød, 1996. I bogen Politikens historie set indefra 1884-1984 : en scrapbog 1-2, 1983-84, skildrer han forlagets historie. Han var endvidere redaktør af værket København før og nu og aldrig 1-12, 1987-90.

Familie

Bo Bramsen blev født på villa Vikingehøj, Vedbæk, Søllerød sg.
Forældre: tidligere indenrigsminister, direktør for Nye danske brandforsikringsselskab, gehejme-etatsråd Ludvig Bramsen (1847–1914) og Astrid Augusta Branth (1875–1959). Gift 2.6.1941 i Magleby, Langeland med Marie-Louise Meyer, født 5.2.1920 i Birkerød, død 29.7.1989, datter af generaldirektør for Andersen, Meyer & Co., Shanghai, Vilhelm Octavius Meyer (1878–1935) og Kirsten Bramsen (1884–1934). Bramsen var næstældste søn i faderens andet ægteskab.

Udnævnelser

R. 1962. R.1 1976.

Ikonografi

Tegn. af Bo Bojesen og Hans Bendix. Foto.

Bibliografi

B. B.s erindringer: Geheimeetatsrådindens hjem, 1992. En bog til B. B., 1972. B. B. i Weekendavisen 30.1.1976.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Godfred Hartmann: Bo Bramsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287524