Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernst Bojesen

Oprindelig forfatter AlFr

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ernst Bojesen, Ernst Severin Jens Bojesen, 23.2.1849-10.7.1925, forlægger. 1865 kom Ernst Bojesen efter præliminæreksamen i boghandlerlære hos Fr. Wøldike, en kreativ men økonomisk ustabil forlægger af hvis gode sider Ernst Bojesen lærte meget. Bojesen der fra sin tidligste ungdom selv var fuld af ideer og som kunne tegne og digte lidt kom hos ham i forbindelse med kunstnerkredse og fik sin første indførelse i københavnerlivet. 23 år gammel etablerede han sig sammen med en ældre Wøldikekollega, Christen Thomsen (1841–95), som bog- og papirhandler under beskedne former i Skindergade i Kbh. De to kompagnoner skiltes 1878, og Ernst Bojesen åbnede egen papir- og kunsthandel i Vimmelskaftet, 1882 flyttet til Nygade hvor han vandt ry som fornøjelsesråd for det københavnske borgerskab og begyndte som forlægger. Med hæfterne Juleroser, 1881-, Børnenes Juleroser, 1884-, Oldfux 1881–88 og Blæksprutten, 1889- skabte han en ny i begyndelsen fagligt omstridt, men af publikum stærkt yndet litteraturgenre der hurtigt efterlignedes herhjemme og i det øvrige Norden. Juleroser udkom fra 1885 i en svensk udgave.

Ernst Bojesens første store egentlige forlagsbedrift var jubeludgaven 1883–88 af Holbergs Komedier med illustrationer af Hans Tegner, iscenesat med en hidtil ukendt slagkraft. 1889 opgav han detailhandelen for udelukkende at drive forlag. Slag i slag fulgte nu rigt illustrerede værker som Felttogene i vore første Frihedsaar, P. Hansens Teaterhistorie, Nyt Testamente (billeder af Carl Bloch) samt en række mindre udgivelser, også de illustrerede af kendte kunstnere. Han var tydeligt tidens mest opfindsomme forlægger. Med Landmandsbogen, solgt i 12.000 ekspl., fik han ved købmandsmæssig dygtighed en ikke bogvant køberkreds i tale. Det ambitiøst anlagte værk Troldtøj, 1889–90 med tekst af Holger Drachmann og billeder af Th. Bindesbøll, August Jerndorff og Joakim Skovgaard blev en af hans få fiaskoer. 1895 forenedes Ernst Bojesens eget forlag og P.G. Philipsens forlag i aktieselskabet Det nordiske forlag, hvorved Ernst Bojesen fik et væsentlig udvidet virkefelt. Han, alle dage en reklamens mester, lancerede med opfindsomhed og festivitas storværker som de af Gustav og Ludvig Philipsen planlagte Danmarks Riges Historie og Folkenes Historie samt talrige andre værdifulde publikationer. Samtidig udvikledes håndbogs- og skolebogsforlaget efter moderne linjer, og danske forfattere søgte i stigende tal til forlaget, Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen kan nævnes. Sin mest geniale indsats ydede Ernst Bojesen fra 1897 med ugebladet Frem hvis indhold ved årgangenes slutning udgjorde færdige populærvidenskabelige bøger af høj karat. Den dansk-norske udgave nåede det dengang svimlende oplag på godt 100.000, og en svensk udgave, Ljus blev ligeledes en betydelig succes.

Med henblik på udbredelsen af Frem havde Ernst Bojesen egne udsendinge i Kristiania og Stockholm, og med Albert Bonnier havde han et livligt samarbejde med hensyn til flere større udgivelser og det smukt udstyrede Nordisk Bibliotek. Mellem Ernst Bojesen og Gyldendal, fra 1896 ledet af Peter Nansen, opstod i årene før og efter 1900 en voldsom syv år lang konkurrence, den såkaldte "forlagskrig" som efterhånden blev økonomisk belastende for begge parter. Den ophørte 1903 da de to forlag sammensluttedes til aktieselskabet Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag med Nansen og Ernst Bojesen som ledende direktører. De to hidtidige modstandere mødtes i et loyalt og frugtbart samarbejde, men Ernst Bojesens skaberglæde havde ligesom toppet. Hans sidste helt store sejr blev jubilæumsudgaven af H.C. Andersens Eventyr, 1905, udbredt i 135.000 ekspl. 1914 fratrådte han som direktør, 1917 nedlagde han i protest mod Fr. Hegels fagpolitiske linje sit hverv som medlem af forlagets bestyrelse. Ernst Bojesens ry har holdt sig efter hans død, men Karl Otto Bonnier siger også med rette om ham i sine erindringer, at han er Nordens mest idérige forlægger. Som menneske var han påskønnet, nærmest elsket, af fagfæller og medarbejdere i videste forstand, om end hans joviale, noget støjende humør ikke behagede alle. Æresmedlem af Den danske Boghandlerforening 1914.

Annonce

Sønnen Oscar Rønsholdt Bojesen (28.1.1879–2.7.1930) blev maler, elev på akademiet 1895–1900, og udstiller på Charlottenborg. Han rejste som ung en del med sejlskibe, og skibe var et foretrukket motiv.

Familie

Ernst Bojesen blev født i Sorø, død i Kbh., urne sst. (Ass.). Forældre: postmester Dominico Bojesen (1813-før 1870 i Amerika) og Engelke Jensine Busch (1815–70). Gift 5.5.1876 i Kbh. (Frue) med Thyra Valborg Fylla Rønsholdt, født 23.9.1855 i Kbh. (Helligg.), død 2.4.1933 på Frbg., d. af sproglærer Ivar Christian Rønsholdt (1815–96) og Sophie Jensine Elisabeth Jahn (1816–90). – Far til Kay Bojesen og Aage Bojesen.

Udnævnelser

R. 1902. DM. 1915.

Ikonografi

Træsnit 1886 efter foto. Tegn. af Alfred Schmidt 1886 og 1904–05 (Fr.borg). Mal. af E. Henningsen, 1892. Tegn. 1897 (repr. i Aftenposten). Mal. af A. Jerndorff, 1902 (Fr.borg). Afbildet på gruppetegn. af Gerda Ploug Sarp, 1915. Tegn. af Chr. Krohg. Tegnet selvportr. (?) (Kgl. bibl.). Mindesten med portrætrelief (Ass. kgd., Kbh.).

Bibliografi

Magnus Bojesen: Slægttvl. over slægten B., 1911. – A. Dolleris: Danm.s boghandlere I-IV, 1893–1919. Karl Larsen i Årbog for bogvenner, 1925. Henrik Koppel i Dansk bogh. tid. 16.7.1925. H. P. Rohde: E. B. Storforlægger i humor, kunst og oplysning, 1958. Michael H. Jensen: Løst og fast fra min barndom og fra et langt liv i boghandelens verden, 1960. Aleks. Frøland: Dansk boghandels hist., 1974. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aleks. Frøland: Ernst Bojesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287321