Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.C. Rafn

Oprindelige forfattere HD-N og CSPet
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C.C. Rafn, Carl Christian Rafn, 16.1.1795-20.10.1864, oldforsker, udgiver. Født på Brahesborg ved Assens, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). R. blev 1814 student fra Odense, 1816 cand. jur. fra Kbh.s univ. og tog s.å. officerseksamen, var derefter løjtnant ved de fynske dragoner indtil han blev lærer i latin og almindelig grammatik ved Landkadetakademiet hvor han var 1820-26, men derudover beklædte han aldrig noget embede. Hele sit liv viede han studiet af nordisk oldtid og oplysningsarbejdet herom. Allerede som dreng var hans begejstring for oldtiden blevet vakt gennem læsning af Ossian, og i skoletiden havde han lagt sig efter islandsk. 1821-23 var han volontør ved universitetsbiblioteket med henblik på en revision af den Arnamagnæanske samling. Han fandt det som sin livsopgave at gøre denne samlings skatte tilgængelige gennem gode, almenlæselige udgaver. 1821-26 udgav han i oversættelse efter håndskrifterne Nordiske Kæmpe-Historier I-III. 1826 fulgte en udgave af Krákumál med dansk, latinsk og fransk oversættelse. Gennem disse arbejder vandt han ikke alene dansk, men også udenlandsk anerkendelse, og fra tysk side fik man R. til at udgive de mytisk-heroiske sagaer i grundteksten. De udkom i tre bind 1829-30: Fornaldar sögur Nordrlanda samtidig med en i det væsentlige revideret dansk udgave af den tidligere oversættelse Nordiske Fortids Sagaer. Tekstudgaven, der for størstedelen genoptryktes i Reykjavik 1885-89, fik stor betydning for den følgende tids sagn- og litteraturforskning. R.s sidste publikation udgivet i eget navn var Færeyínga Saga, 1832, inkl. en dansk og en færøsk oversættelse, den sidste ved J. H. Schrøter. 1825 havde R. sammen med Gísli Brynjúlfsson, Sveinbjørn Egilsson og Thorgeir Guðmundsson stiftet Det kgl. nordiske oldskriftselskab. Sjælen i selskabet blev R. i sin egenskab af sekretær og dermed egentlig leder, og efter sin afsked fra undervisningen 1826 helligede han sig fuldt ud dets trivsel. Han drev selskabet frem til en enestående position, og gennem en omfattende korrespondance skaffede han det medlemmer over hele verden, ikke blot videnskabsmænd, men ad diplomatisk vej også europæiske fyrster, indiske rajaher og amerikanske præsidenter, heriblandt også stiftende medlemmer. Gennem R.s utrættelige virke tilvejebragtes en anselig selskabskapital som ved hans død udgjorde 85 000 rdl. Som ældre gjorde han sig navnlig gældende ved udsendelse af pragtværker. 1837 udgav han Antiquitates Americana; om nordboernes opdagelse af Amerika før Columbus, 1850-52 Antiquités Russes om de svenske vikingers grundlæggelse af det russiske rige og 1856 Antiquités de l'Orient om runeindskriften på marmorløven fra Piræus. R.s navn er endvidere knyttet til værket Grønlands historiske Mindesmærker I-III, 1838-45 som han udgav sammen med Finnur Magnusson. I fællesskab planlagde de også en publikation om oldskrifternes efterretninger om nordboer på De britiske øer, et initiativ som desværre, på grund af utilstrækkelig engelsk deltagelse, ikke efterfulgtes af nogen udgivelse.

Ved stiftelsen af oldskriftselskabet havde udgivelsen af oldskrifterne været det primære, men det varede ikke længe før R. også begyndte at interessere sig for arkæologi. 1830 blev han medlem af kommissionen til oldsagers bevaring og trådte således i forbindelse med Museet for nordiske oldsager, Nationalmuseets forgænger; efter hans forslag oprettedes en særlig oldsagskomité; og til publicering af arkæologiske og historiske fund i Norden stiftede han Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed der udkom i tre bind 1832-36 og 1836-63 fortsattes i 23 bind med Annaler for nordisk Oldkyndighed, siden 1866 Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie. Da stoffet med meddelelser fra udlandet voksede, udgav han 1843-63 i syv bind Aniiquarisk Tidsskrift hvorved etnografi og komparativ arkæologi fik en mere fremtrædende plads blandt selskabets arbejdsområder end før. De vigtigste afhandlinger i disse tidsskrifter oversattes, især til fransk i Mémoires de la Société Royale des Antiquaires du Nord I-IV, 1836-60. R. søgte bestandig at udvide selskabets virksomhed. 1843 oprettedes et "amerikansk" kabinet med især eskimoiske, indianske og caraibiske genstande som J. J. A. Worsaae efter R.s død indlemmede i Etnografisk museum. Med sigte på tilvejebringelse af en historisk-antikvarisk beskrivelse af Danmark stiftedes 1845 et historisk-arkæologisk arkiv og bibliotek. R.s planer om at gøre oldskriftselskabet til et fællesnordisk centralinstitut for old-forskning lod sig derimod ikke føre ud i livet på grund af svensk modstand, men i Danmark har det af R. skabte nære samarbejde mellem selskabet og Nationalmuseet været til megen nytte, om end hans ledelse af selskabet hyppigt fremkaldte kritik, navnlig under demokratiseringsprocessen i 1840erne. Hans stilling rokkedes dog ikke, og 1861 valgtes han til "bestandig sekretær". I 1900-tallet mindedes man bl.a. R.s store indsats gennem Odense universitetsbiblioteks C. C. Rafn-forelæsninger. Dr.phil. h.c. i Bonn 1825, dr.jur. h.c. i Königsberg 1830. Medlem af talrige udenlandske lærde selskaber, 1836 af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog. – Titulær professor 1826. Etatsråd 1839. Konferensråd 1859.

Familie

Forældre: maler, mejeriforpagter Christian R. (1740-1825) og Christiane Kiølbye (1763-1825). Gift 20.7.1826 i Kbh. (Garn.) med Johanne Catharine Kiølbye, født 23.8.1807 i Kbh. (Trin.), død 17.5.1878 sst. (Ass.), d. af toldbetjent Christian K. (1764-1829) og Anna Dorothea Jørgensen (1769-1823).

Annonce

Udnævnelser

R. 1828. DM. 1842.

Ikonografi

Mal. af faderen 1805 og ca. 1830. Tegn. af Mac Dougall og af P. C. Skovgaard. Træsnit af W. Obermann, 1864, efter foto, efter samme stik af Magnus Petersen, 1875, og mal. af C. C. Andersen, 1896 (landsbibl. i Reykjavik). Mal. af A. Jerndorff, 1899. Foto. – Gravsten som runesten sat af oldskriftselskabet og gengivet i træsnit.

Bibliografi

Kilder. Breve fra og til C. C. R., med en biografi ved Benedict Grøndal, 1869. Briefwechsel der Gebrüder Grimm mit nord. Gelehrten, udg. Ernst Schmidt, Berlin 1885 145-84. Lærde brev frå og til P. A. Munch I, Kria. 1924 109f 160f 164f 191f 263-65 428-30 452f. Breve i Varðin XII, Tórshavn 1932 1-22.

Lit. Fr. Algreen-Ussing i III. tid. 6.11.1864. J. J. A. Worsaae i Årbøger for nord. oldkyndighed, 1866 107-17 og sst. 1875 IX-XXIX. Karl Martin Nielsen sst. 1969 7-9. Johs. Steenstrup: Historieskrivn. i Danm. i det 19. årh., 1889. Ludv. F. A. Wimmer: Om undersøgelsen og tolkn. af vore runemindesmærker, 1895 = Univ.progr. 71f. Finnur Jónsson i Ársrit hins islenska fræðafjelags IX, 1927-28 1f. Halldór Hermansson i Islandica XXIII, Ithaca 1933 10f. Bengt Hildebrand: C. J. Thomsen och hans lärda förbindelser i Sverige I-II. Sth. 1937-38. Carl S. Petersen: Stenalder, broncealder, jernalder, 1938. Erik Moltke: Jon Skonvig og de andre runetegnere II, 1958 = Bibliotheca Arnamagnæana. Suppl. II. Finnbogi Guðmundsson: Sveinbjörn Egilsson og C. C. R., 1969 = C. C. Rafn-forelassn. I. Papirer iKgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Dehn-Nielsen, Carl S. Petersen: C.C. Rafn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296040