N.Chr. Christensen

N.Chr. Christensen, Niels Christian Christensen, 19.3.1896-15.12.1983, chefredaktør. Født i Holstebro, død i Horsens (Vor Frelser), begravet sst. C. tilhører den uddøende race af pressefolk der trods sparsom skolegang men med erfaring fra arbejdslivet gør journalistisk karriere. Han er fra små kår. Faderen var som murer oftest arbejdsløs om vinteren og solgte da som "uldjyde" strikvarer rundt i sognene. Han døde da sønnen var fem år, og i skoletiden måtte C. hjælpe moderen med hjemmets opretholdelse ved eftermiddagsarbejde på Holstebro Dagblads trykkeri. Han gik i frimenighedspræsten Morten Larsens friskole og mødte her som andetsteds en grundtvigsk påvirkning. Der var ikke råd til at lade ham få den præliminæreksamen som overbyggede skolen. Han kom i lære på bladets trykkeri men gik efter et år som uddannet typograf 1916 i gang med journalistisk uddannelse, stadig ved Holstebro Dagblad, og supplerede med et højskoleophold på Askov 1918-19. Han forblev i venstres presse, kom 1919 til Langelands Avis, 1920 til Randers Dagblad og blev 1925 redaktør af Skive Venstreblad. Den hårde konkurrence med det dominerende radikale Skive Folkeblad gav ham erfaringer som udmøntedes efter at han 1934 blev ansvarhavende redaktør af Horsens Folkeblad. Han moderniserede bladet teknisk og gav det redaktionelt et bredere vingefang. Mange abonnenter faldt dog fra da C. kort efter sin tiltræden åbnede en kampagne mod den antiparlamentariske, senere klart naziprægede Landbrugernes sammenslutning. Men han fortsatte kampagnen - også under besættelsen, trods sagsanlæg fra LS- og bondepartiside. Abonnenterne kom igen, oplaget øgedes, og da han ved årsskiftet 1970-71 fratrådte som bladets chef var Horsens Folkeblad byens eneste avis.

Uden for Horsens Folkeblad har C. taget en lang række opgaver på sig navnlig inden for presse og politik. 1922-23 sad han i Provinsjournalist-foreningens bestyrelse men gled siden over i redaktør- og udgiverorganisationerne og kom i de fleste bestyrelser, ofte som formand eller næstformand. Han har arbejdet stærkt for en organisatorisk koncentration af dagspressen, og ved oprettelsen 1968 af Danske dagblades udgiverforening og arbejdsgiverforening blev han formand for begge, og efter sin fratræden 1971 æresmedlem af begge. Samme aktivitet har han vist i venstres organisationer, eksempelvis er han æresmedlem af venstre i Horsenskredsen efter at have været formand 1938-68. C. har været medlem af folketinget 1945-50, valgt i Koldingkredsen, 1953-64 valgt i Bækkekredsen, og 1943-50 sad han i Horsens byråd.

I tilbageblik citerer C. gerne Aakjærs ord: "Fra folket vi kommer, til folket vi går - dets lykke skal være vor lov". Han ser en klar linie fra barndommens materielle kår og grundtvigske miljø og frem til sit bladlige og politiske engagement. Trods sin indsats for organiseringen af dansk og nordisk journalistuddannelse kan han ytre frygt for, at overdreven specialisering fjerner journalistikkens folkelig grundlag. Hans udadvendte sind og kontaktskabende evne har gjort sig gældende overalt i hans virke. I folketinget sluttede han sig nært til Erik Eriksen, men var i overensstemmelse med sine anlæg mere formidlingens end markeringens mand. - Dansk røde kors' mindetegn for krigshjælpearbejde 1939-45.