Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Victor Andreasen

Oprindelige forfattere MeHa og VeJes

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Victor Andreasen, Victor Johannes Andreasen, 18.2.1920-17.4.2000, chefredaktør. Victor Andreasen der var en af sin periodes mest omdebatterede pressefolk blev student (Th. Langs skole, Silkeborg) 1939, cand.polit. (Kbh.s universitet) 1947 og var 1947–50 sekretær i Statistisk departement, 1947–52 medarbejder ved Finanstidende. 1948 knyttedes han til Dansk Arbejdsgiverforenings og Industrirådets erhvervs-økonomiske institut, fra 1952 som chef og redaktør af instituttets Erhvervsøkonomiske Meddelelser. 1958 sprang han helt ind i journalistik som lederskribent og kronikredaktør ved Ekstra Bladet, men vendte 1960 tilbage til arbejdsgiverforeningen som kontorchef og 1961 tillige økonomisk-politisk redaktør ved foreningens blad Arbejdsgiveren.

1962 blev Victor Andreasen af daværende udenrigsminister J. O. Krag hentet til udenrigsministeriet som sekretariatschef, var medlem af regeringens nedrustningsudvalg, men vendte 1963 tilbage til Ekstra Bladet, nu som adm. chefredaktør. 1967 gik han til Berlingske Tidendes økonomisk-politiske redaktion, overtog 1969 den redaktionelle ledelse af ugebladet Hjemmet, blev 1971 på ny chefredaktør ved Ekstra Bladet, men fratrådte 1976 og leverede herefter som fri skribent bidrag til dagblade og tidsskrifter om filosofiske, økonomiske og aktuelle emner i øvrigt.

I en bredere offentlighed er Victor Andreasen især kendt for to ting: den journalistiske stil han som chefredaktør gav Ekstra Bladet, og ægteskabet med Tove Ditlevsen i hvis bøger – selvbiografiske som fiktive, fx Vilhelms værelse, 1975 – parrets bevægede samliv ofte skildres. Selv redigerede han brevsamlingen Kære Victor - breve fra Tove Ditlevsem til Victor Andreasen 1972-76, 1993.

Annonce

Da Victor Andreasen første gang blev chefredaktør ved Ekstra Bladet var dets oplag 71.000 og faldende. Lukning truede. Med Victor Andreasen vendtes udviklingen, og da han fratrådte 1976 var oplaget tredoblet. Han gennemførte journalistiske metoder der til en vis grad havde fortilfælde, fx hos Ekstra Bladets første redaktør Frejlif Olsen men virkede nye og provokerede mange ved deres aggressivitet og tilsidesættelse af "borgerlige" normer. Stærkt kritisk holdning til myndigheder og andre magthavere, nøgenbilleder og udpræget interesse for sexuelle emner (Victor Andreasen blev 1968 ved højesteret dømt for billedpornografi), en direkte sprogbrug, ofte blomstrende af ringeagtsytringer, var vigtige elementer af denne journalistik. Iflg. Victor Andreasen selv der var arbejdsmandssøn fra det sandede Midtjylland, skulle den tale "nedefra og opefter". Han henviste gerne som et holdningsmæssigt forbillede til Hørups kamp for den jævne befolknings ret over for en lille men dominerende klike. Omvendt blev denne Ekstra Bladsstil angrebet for at appellere til vulgaritet og ansvarsløse stemninger, og kritikere inddrog Victor Andreasens egen person under henvisning til hans krydsen mellem angivelige modpoler som radikale og konservative bladhuse, arbejdsgiverforening og samfundskritisk journalistik, embedsmandskontor og ugebladsredaktion. Selv mente Victor Andreasen trods de mange skift altid at have handlet i overensstemmelse med sin egen personlighed der trivedes ved udfordring i begge ordets betydninger: som opgave og som provokation. Under løsning af en opgave identificerede han sig mere med resultatet end med midlerne, og han gav gladeligt rollen som borgerskabets enfant terrible eller lagde torpedo under den etablerede kulturs ark, som da han på "Hjemmet" fyrede Klaus Rifbjerg og i stedet ansatte under-holdningsforfatteren Ib Henrik Cavling. Men han var selv en stor og kræsen læser og meget kundskabsrig. Af samfundsopfattelse var han liberal, men med dyb skepsis over for partipolitik, ideologi og idyldyrkelse. Han troede ikke på tilværelsens harmoni og ytrede sympati for arvesyndsdogmet, måske som en arv fra årene i katolsk underskole i Silkeborg (moderen var polsk katolik).

Victor Andreasen var medforfatter til bogen Bankerne og Samfundet, 1955 og publicerede bl.a. Nogle problemer omkring offentlig prisregulering, 1959.

Familie

Victor Andreasen blev født i Rårup; begravet på Beldringe kirkegård, Præstø.

Forældre: arbejdsmand Rasmus Peter A. (1886–1954) og Aniela Smolenska (1896–1960). Gift 1. gang 1.10.1944 i Ordrup (Andreask.) med Inger Margrethe Nielsen, født 27.2.1916, d. af proprietær Carl Adolf N. (1882–1920) og Marie Jensen (1883–1973). Ægteskabet opløst 1950. Gift 2. gang 4.8.1951 på Frbg. (b.v.) med forfatteren Tove Ditlevsen, født 14.12.1917 i Kbh., død 7.3.1976 sst., d. af Ditlev Nielsen D. (1880–1972) og Kirstine Alfride Mundus (1890–1965). Ægteskabet opløst 1973. Gift 3. gang 17.5.1984 med malerinden Vibeke Bengtsson, født 9.10.1932, d. af overdyrlæge Erik Fogedby (død 1991) og Regitze Carstens.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Ugeskr. for retsvæsen, 1968 726–30. A.: "Formiddagsavisen – Folkets Røst" i Madsen og medierne, 1970. Mindebogen Om Tove Ditlevsen, red. Harald Mogensen, 1976, heri Arne Jørgensen: Toves mænd og A.: Min kone Tove samt Tanker om døden – efterskrift. Tove Ditlevsen: Gift. Erindringer, 1971 137–45; jvf. også romanen Vilhelms værelse, 1975. Jyllands-Posten 29.3.1970 og 17.7.1977. Information 2.7.1977. Ugebladet Expres 25.2.1974.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Verner Jespersen: Victor Andreasen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286093