Terkel M. Terkelsen, Terkel Madsen Terkelsen, 8.11.1904-25.4.1985, chefredaktør. Født i Tjæreborg. T. kom 1923 efter studentereksamen til dagbladet Vestkysten som journalistelev. 1927 kom han til Jyllands-Posten, heraf to år ved bladets Kbh.s-redaktion i H. Hansens redaktørtid, 1933 til Nationaltidende som redaktionssekretær og året efter til Berlingske Tidende. De to mænd der efter læreårene kom til at øve størst indflydelse på T.s liv og karriere var The Times' mangeårige Skandinavien-korrespondent Thomas Barman samt Nic. Blædel hvis politiske holdning stærkt prægede T. 1937 blev T. på Blædels foranledning sendt til London som Berlingske Tidendes korrespondent. I London følte T. sig som en kværket korrespondent i en tid da tysk indflydelse føltes stærkt i Danmark og i det berlingske hus der til T.s harme på tysk foranledning afsatte Nic. Blædel. T. følte bitterhed mod den danske presses holdning over for Tyskland og skrev siden at "Danmark var ikke blevet besat en dag før eller senere hvis danske blade havde levet op til de forventninger man med rette kunne stille til blade med så rige traditioner". Efter den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 tilstræbte T. sammen med andre strandede korrespondenter, herunder S. Tillge-Rasmussen og E. Blytgen-Petersen, at værne om og om muligt forbedre Danmarks omdømme og i første omgang sørge for at de danske udsendelser i BBC blev opretholdt. Han var medlem af Det danske råd og skrev i engelsk presse og især i The Times om Danmark. Han blev ansat som radioaflytter i BBCs Monitoring Service og virkede 1941–45 som leder af den danske afdeling i det britiske udenrigsministeriums Political Intelligence Department. Den særlige britiske frihedssender på dansk blev startet af T. der tillige skrev indholdet af de første løbesedler der af Royal Air Force blev nedkastet over det besatte Danmark. 1941 udsendte han Denmark. Fight follows surrender med forord af Clement Attlee og 1944 Front line in Denmark. 1945 kom på dansk Bejrielsens Problemer som blev udgivet af Danmarks frihedsråd og som byggede på erfaringer fra andre befriede lande.

Efter befrielsen genoptog T. sit virke som korrespondent i London for Berlingske Tidende og kom efter en tur i Østen for avisen hjem 1946. Han blev samme år inddraget i den såkaldte redaktørkrise i det berlingske hus. Den var fremkaldt af oplysninger om at Berlingskes ansvarshavende chefredaktør fra 1935, Svend Aage Lund, havde spillet en central rolle i oprettelsen under besættelsen af Dansk-tysk forening. Sammen med redaktørerne Aage Schoch og Ebbe Munck forbeholdt T. sig sin fremtidige stilling ved blade! og stillede på linje med sine to kolleger krav om, at Lund fremtidig ikke skulle have afgørende indflydelse på bladets indhold. Krisen løstes ved at T. på Lunds forslag blev gjort til ansvarlig chefredaktør mens Lund fortsatte som administrerende chefredaktør hvorved indledtes et mangeårigt frugtbart samarbejde, uden at de to chefredaktører dog kom til at stå hinanden personligt nær. Som skribent koncentrerede T. sig fortrinsvis om udenrigs- og forsvarspolitikken. Han støttede tidligt Danmarks tilslutning til Atlantpagten og bl.a. via et personligt bekendtskab med H. C. Hansen virkede T. for bevarelsen af et bredt politisk flertal bag udenrigs- og forsvarspolitikken. T. har aldrig søgt at påkalde sig offentlighedens opmærksomhed og har udadtil haft en mindre fremtrædende rolle end adskillige andre ledende pressefolk. Han har dog beklædt mange tillidsposter. Således førte hans interesse for pressefriheden i de nye selvstændige lande ham ind i ledelsen af International Press Institute hvis danske afdeling han var formand for til sin afgang som chefredaktør 1972. Han var med til at lægge grundstenen for Danmarks Journalisthøjskole og var medlem 1969–72 af Journalisthøjskolens bestyrelse og forretningsudvalg. I to år efter sin afgang som redaktør var T. indtil 1975 formand for interessentskabet og for Det Berlingske Officin A/S og A/S De Berlingske Virksomheder. T. har skrevet Særmelding fra London, 1971 og udgav 1977 sine erindringer Fra pålidelig kilde. På sin 70-års fødselsdag fik T. som den første danske journalist den britiske orden C.B.E. for sin lange og fremragende indsats for de britisk-danske relationer. Han har tillige fået tildelt Kong Christian Xs frihedsmedalje.

Familie

Forældre: gårdejer, sognerådsformand Jens Madsen T. (1864–1953) og Dorthea Pedersen (1869–1944). Gift 27.4.1929 i Esbjerg med Ella Schou Schmidt, født 3.9.1909 i Helsingør, død 17.12.1986, d. af togfører Christian S. (1857–1934) og Louise Schou (1869–1936).

Udnævnelser

R. 1946. R1. 1958. K. 1972.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

T. M. T.: Fra pålidelig kilde, 1977 (erindr.). – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig