Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

S.P. Qvist

Oprindelig forfatter VeJes
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

S.P. Qvist, Søren Peter Qvist, 23.12.1882-12.8.1967, chefredaktør. Født i Gauerslund, død i Middelfart, begravet i Gauerslund. I fyrre år ledede Q. Fyns store venstreavis, men det fynske gemyt blev aldrig hans; han var af østjysk bondeæt og behersket af jysk sind i Jakob Knudsensk forstand. Kampen for bondens politiske og økonomiske hævdelse prægede barndomshjemmet og blev afgørende for hans egen politiske holdning. Faderen var sognerådsformand og sønnen hjalp ham ofte med embedets dokumenter, det gav ham lyst til skrivende virksomhed. Han var to vintre på Vestbirk højskole, den sidste som en slags hjælpelærer i dansk stil og stenografi, var også på Askov og på kortere studieophold i Tyskland (en journalisthøjskole i Heidelberg) og England (Ruskin College i Oxford). November 1902 ansattes han ved Middelfart Avis, men hans egentlige journalistiske karriere begyndte juli 1904 da han knyttedes til venstreavisen Vejle amts Folkeblad hvis redaktør Chr. Søndergaard blev hans beundrede faglige læremester. Q. avancerede til medredaktør. Venstre i Vejlekredsen valgte ham 1920 ind i folketinget. Han kom i gruppens bestyrelse, men nedlagde sit mandat september 1922 efter at han 11.6. s.å. var tiltrådt som ansvarshavende redaktør for Fyns Tidende i Odense. Han gav afkald på aktiv politik for helt at hellige sig bladvirksomheden. Fyns Tidende var fra Jørgen Pedersens tid en af de største og mest indflydelsesrige provinsaviser, og dens position blev under Q. yderligere styrket. Han talte venstres, bondens, liberalismens og de folkelige værdiers sag sådan som han forstod den – og som han forstod den var den sagen – med en ensidig beslutsomhed der gav hans synspunkter stor gennemslagskraft. Hans stil var mundret, uden forsiringer, umisforståelig. Og som stilen manden. Der var en åndelig råstyrke i hans store, tunge skikkelse som ikke var til at komme uden om. Han kunne være opfarende og urimelig, sikker på sig selv og sin sag indtil hensynsløshed, men også følelsesbestemt indtil det sentimentale. Han gjorde sig til et med partiet, og da han og hans blad var på højden betragtede mange Fyns Tidende som venstres stemme fremfor nogen i avisernes kor. I næsten fyrre år (1924-60) var han formand for venstres redaktørforening, gjorde den til en institution i partiet og udnævntes ved sin afgang til æresmedlem. Da det hidtil privatejede Ritzaus Bureau 1.1.1947 overtoges af den danske dagspresse blev Q. bureauets første formand, indtil 1955. Før 1947 havde han været formand for pressens telegramudvalg der var et forbindelsesled til RB. I en årrække var han også formand for pressens radioavis. Han var formand for Odense frisindede vælgerforening og aktiv for oprettelsen 1929 af venstres landsorganisation i hvis forretningsudvalg han straks fik sæde. 1941-51 var han organisationens næstformand. 1946-50 sad han i radiorådet. Lokalt var han i bestyrelsen for Fyens Landmandsbank og for Fyens Konservesfabrik til 1962.

Da pressen overtog RB fremhævede Q. at der var tale om en national opgave. Det var en efterklang fra besættelsestiden, men ingen tilfældighed at netop Q. slog på det nationale. Den sønderjyske sag havde altid hans hjerte, og under hele besættelsen markerede han klart sit nationale standpunkt. (Et udvalg af hans ledere fra de fem år udkom 1952 i bogform under titlen Der kommer en sommer). På de fortrolige pressemøder i udenrigsministeriet kunne han tage skarpt til genmæle mod Erik Scavenius og han var 1941 med til at tvinge Th. Madsen-Mygdal bort fra posten som venstres landsformand på grund af hans forhold til besættelsesmagten. 3.7.1944 blev Q. hentet på bladet af tysk sikkerhedspoliti og sad arresteret, først på husmandsskolen i Odense, siden i Vestre fængsel i Kbh., men sigtelsen mod ham var uklar, og efter et par uger blev han løsladt. Natten til 22.2.1945 sprængte tyskerhåndlangere Fyns Tidendes bygning i luften. Det hindrede dog ikke bladets fortsatte udgivelse. 1947 indviedes et nyt bladhus på det gamles plads. Tidendes position syntes uantastelig, efterhånden også i Odense by hvor det konservative Fyens Stiftstidende ellers sad solidt. Lige så urokkelig var Q.s autoritet som besættelsesårene havde givet særlig pondus. Måske blev den autoritet efterhånden for stor. Han afviste selvsikkert den bladpolitiske nytænkning som efterkrigstiden nødvendiggjorde, og Fyns Tidendes bestyrelse, hvori fra 1954 sad tidl. statsminister Erik Eriksen, lod ham for længe beholde chefposten. Legemlig og åndelig svækkelse ramte ham i stigende grad, men han ville trods alderen ikke gå af. Da han omsider blev tvunget bort, pr. 30.6.1962, var tidendes oplag ganske vist så stort som nogen sinde – 36.000 mod 17.000 ved hans tiltræden – men stiftstidende havde oplagsmæssigt overfløjet tidende, og den udvikling var begyndt der 1979 endte med at det en gang så mægtige venstreblad gik ind som selvstændigt organ og erstattedes af en side i stiftstidende. Omstændighederne ved Q.s afgang og strid om bladets fremtidige ledelse skabte bitterhed mellem ham og Erik Eriksen der ellers i sin politiske karriere havde haft en stærk støtte i Q. Denne var således oprindelig modstander af Eriksens forfatningsforslag 1953, men svingede over og var i høj grad med til at hale det hjem ved folkeafstemningen. – Q.s åndelige svækkelse gjorde hans sidste år til en tragedie. Han døde på Middelfart statshospital.

Familie

Forældre: gårdejer Søren Sørensen Q. (1858-1935) og Kirsten Pedersdatter Bundgaard (1856-1937). Gift 24.9.1909 i Gauerslund med Karen Brems, født 2.5.1884 i Brøndsted ved Børkop, død 12.9.1947 i Odense, d. af gårdejer Søren B. (1850-94) og Dorthe Bjerre (1855-1939).

Annonce

Udnævnelser

R. 1947. DM. 1951. K. 1953.

Ikonografi

Mal. af Mogens S. Andersen, 1953 (Fyens Stiftstid.). Foto.

Bibliografi

Interviews i Jyllandsposten 28.5.1962, Sorø amtstid. 9.6. s.å. og Pressehist. afhandlinger I, 1963 124-44. Slægtstavlesaml., 1931 142. Sorø amtstid. 21.12.1932. S. Hauberg i Skanderborg amtsavis s.d. Sv. Thorsen: Den danske dagspresse I-II. 1947-51 især II 26f. Gunnar R. Næsselund: Nyhedsformidling gennem 100 år, 1966 især 124-28. Carl Frederiksen i Fyns tid. 13.8.1967. Erh. Larsen i Sjællands tid. 14.8. s.å. Knud Madsen: Avis-tragedien i Odense, 1973. Kr. Jespersen: Et liv uden sikkerhedsnet, 1976. Knud Secher: De andre og lidt om mig selv, 1977 især 84-86. Venstre 50 år for folkestyret, red. Kurt Sørensen, 1979 146 164-66. Orla Johansen i Jyllandsposten 6.10.1979. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Verner Jespersen: S.P. Qvist i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296003