Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.A. Hansen

Oprindelig forfatter VeJes
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J.A. Hansen, Jens Andreas Hansen, 12.5.1878-2.4.1939, chefredaktør, politiker. Født i Nørre Jernløse, død i Roskilde, urne i Søndermark krematorium. H. ville fra de tidlige drengeår være journalist og blev efter præliminæreksamen (Holbæk realskole) og et højskoleophold (Ondløse) 1895 elev ved Horsens Dagblad, kom 1897 til Holbæk Amts Dagblad og 1901 som redaktionssekretær til Aalborg Amtstidende hvis ejer og redaktør var Vilhelm Lassen. Da denne snart gik ind i aktiv politik blev H. 1903 medredaktør og ved Lassens ministerudnævnelse 1905 ansvarshavende. I stofvalg og sprog havde Lassen været reformator, ført den brede befolknings hverdagsinteresser ind i avisens spalter, skrevet kort, fyndigt, uakademisk. I en artikelserie 1935 (udkommet som særtryk) bevidnede H. Lassen sin taknemmelighed: "Den fortræffeligste læremester i journalistik og bladteknik, en ung mand kunne få". Med naturgivet talent videreførte han som redaktør Lassens bladpolitik. Lassen trak dog fortsat i trådene. H. var i daglig telefonkontakt med ham i København og efter hans død 1908 med hans enke og arvtager som Amtstidendes udgiver fru Marie Lassen. Men hun ønskede delvis andre retningslinier fulgt for bladet end Lassens, og dem kunne H. i det lange løb ikke indordne sig under. 1911 købte han sammen med Vilh. Lassens bror og forretningsfører Henrik Lassen Roskilde Dagblad som han omskabte efter idealerne fra Ålborg. Samtidig trak den praktiske politik i ham. Lejrekredsens venstre opstillede ham 1918 som folketingskandidat, og april 1920 blev han valgt. I folketingsgruppen gjorde han sig hurtigt gældende, kom i bestyrelsen, vakte opmærksomhed som debattør og fulgte navnlig forsvarspolitikken. Han sad således i militærkommissionen af 1919 og var delegeret ved nedrustningskonferencen i Geneve 1932. Da venstre 1922 købte dagbladet København for at få bladpolitisk fæste i hovedstaden var "LA." selvskreven som redaktør. Roskilde Dagblad overtoges af et aktieselskab. H. gik til sit nye hverv ud fra den betragtning at der efter venstres valgsejre 1920 måtte være grobund for den liberale idé på storbyens brosten. Men bestræbelsen slog fejl, selv om H. 1924-26 var ude af tinget og kunne hellige avisen hele sin arbejdskraft. Måske gjorde han bladet mere politisk end godt var hvis en moderne storbymentalitet skulle fastholdes. I hvert fald blev København et nederlag for ham, og 1927 vendte han tilbage til Roskilde Dagblad som redaktør og påny medejer 1928. At han faldt ved folketingsvalget 1932 blev yderligere en stor personlig skuffelse for ham. Hans linie var brudt. Roskilde Dagblad tabte terræn til den radikale konkurrent Roskilde Tidende, og' sygdom og melankoli mærkede hans seneste år. Men han efterlod sig et næsten mytisk eftermæle og en inspiration hos den generation af journalister der oplevede ham i vigør.

Som stilist og polemiker var H. beundret. I sin københavnske periode fik han kælenavnet "Kuglelynet" – en mindelse om hans daglige bidske, ofte underfundige kommentar under tegningen af en tordensky hvorfra et lyn slår ned, men også en association til manden selv, en energiudladning fra en tæt, firskåren krop. Han var intet vennesælt gemyt, distancerede sig sarkastisk fra andre, men evnede alligevel at kalde på talentet hos sine medarbejdere. Svend Thorsen har sammenlignet ham med Jacob i Erasmus Montanus, der ud fra sin praktiske, uimponerede bondefornuft gerne anerkendte at Erasmus sikkert var en lærd mand, men også en stor tosse. I partiet venstre lå H. til venstre for midten og ønskede i Vilh. Lassens ånd fodslag mellem gårdmænd og husmænd. Han stod i meget de radikale nær, men det radikale parti var dog et af hans yndlingsofre. I venstres program 1925 skrev han indledningsordene "På frihedens grund skal folket bygge sin fremtid" der er ført over i efterfølgende venstreprogrammer. – H. vedkendte sig stolt sin sjællandske oprindelse og udgav 1934-35 sammen med Thorkild Gravlund dialektbladet Sjællænderen. – Blandt andre tillidshverv var han medlem af radiorådet fra oprettelsen 1926 og af dets programudvalg.

Familie

Forældre: præstegårdsforpagter Anders H. (1841-1904) og Ane Kirstine Jensen (1851-98). Gift 1. gang 4.11.1901 i Holbæk med Augusta Lorentzen, født 1.8.1876 i Holbæk, død 10.4.1937 i Roskilde, d. af brygger Ole L. (1832-1906) og Karen Marie Rasmussen (1836-1900). Gift 2. gang 20.8.1937 i Kbh., (Holmens) med Sophie Margrethe Olsen, født 30.11.1893 i Helsingør (Skt.Olai), død 19.10.1974 i Hellerup, d. af brygger Emil Christian O. og Caroline Jørgensen.

Annonce

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Alfred Schmidt, 1922 (Fr.borg). Mal. af Søren Bjulff, 1953 (Dagbladet, Roskilde).

Bibliografi

P. Christensen og J. A. H.: Aalborg amtstid. gennem de første 20 år, 1935 43-70 (særtryk af Aalborg amtstid.). V. Sorgenfrey Hansen i Journalisten XXXV, 15.4.1939. Sv. Thorsen: Den danske dagspresse 1, 1947 254-57. Lars Larsen-Ledet: Mit livs karrusel II, 1947 268f. Roskilde dagbl.s jubilæumstillæg sept.1953. Kr. Jespersen: Et liv uden sikkerhedsnet, 1976 119-22 143 5. Einar Jacobsen: Historien om en avis i provinsen. Tillæg til Dagbladet 27.9.1978. Samme i Berl.tid. 22.12.1978..

Referér til denne tekst ved at skrive:
Verner Jespersen: J.A. Hansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290696