Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helge Jensen

Oprindelige forfattere MeHa og VeJes
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Helge Jensen, Helge Ejler Jensen, 22.7.19102005, chefredaktør. Født i Ringsted (Ringsted bysg.). J.s opvækst i et musikhjem i Ringsted med mange udadvendte aktiviteter – faderen grundlagde bl.a. et sjællandsk symfoniorkester – havde ikke blot stor menneskelig betydning for ham, men gav ham allerede i barneårene en kontakt med pressen som bidrog til hans tidlige beslutning om at ville være journalist. Efter realeksamen kom han 1926 i lære på Venstres Folkeblad, byens radikale avis, og 1929 blev han medarbejder ved Holbæk Amts Venstreblad, ligeledes radikalt. Fra faderen havde han taget den radikale politiske holdning i arv og 1931 idømtes han 14 dages simpelt fængsel fordi han som militærnægter udeblev fra session. Han var virksom i Radikal Ungdom og en kort tid hovedbestyrelsesmedlem. Men under indtryk af nazismen i Tyskland drejede han politisk mod den Christmas Møllerske konservatisme og tog afstand fra pacifismen. 1935 gik han på session i Århus, men blev ikke indkaldt. Han var da sprunget over i den konservative presse, idet han 1934 knyttedes til Aarhuus Stiftstidende hvis chef Louis Schmidts personlighed og synspunkter på journalistisk teknik og etik prægede ham stærkt. Han virkede her både i redaktionssekretariat og reportage. 1937 ansattes han som redaktionssekretær på det konservative hovedstadsblad Nationaltidende, men vendte 1942 tilbage til Aarhuus Stiftstidendes redaktionssekretariat, fra 1945 som dets leder. 1950 blev han medredaktør og kom 1964 i chefredaktionen. Han udtrådte 1977, men havde fortsat tilknytning til bladet som skrivende. 1970–77 sad han i dets bestyrelse. – At Aarhuus Stiftstidende 1971 officielt erklærede sig "uafhængig liberal" faldt godt i tråd med J.s opfattelse af journalistikkens plads i samfundet. Hans journalistiske engagement var stærkere end det politiske, og tidligt foretrak han redigerende virksomhed for skrivende, uden dog at give afkald på den sidste: gennem sin tid i pressen forfattede han omkring 400 kronikker. Fagets historie og uddannelsesproblemer har hans store interesse. Han var lærer ved journalistkurser ved Århus universitet (senere journalisthøjskolen) fra starten 1946 til 1965 og indtil 1977 medlem af undervisningsrådet (uddannelsesrådet). 1963 udgav han lærebogen Journalistik. Talent og håndværk med betydningen af en korrekt holdning til professionens metodiske, sproglige og etiske normer stærkt understreget. I skriftet Redaktionssekretæren, 1963, skildres udførligere denne særlige funktion og i Franz v. Jessen. Horsensdreng. Verdensmand, 1972 en af dansk presses store mænd, hvem han lærte at kende på Nationaltidende. Bogen Ritzau privat : liv og død i efterladte papirer, 1991 blev skrevet i anledning af Ritzau Bureaus 125-års jubilæum. Blandt hans øvrige større skriftlige arbejder kan nævnes bogen Aarhus. Byen ved bugt og bøgeskov, 1960, og erindringsbogen Tone og tema, 1978. J. var formand for Aarhus journalistforening 1948–60 og sad i bestyrelsen for Ritzaus bureau 1964–78. Han var medlem af justitsministeriets udvalg om offentlighedsloven 1973–78 og af det udvalg som 1977 afgav betænkning med forslag til nye presseetiske regler. Han tildeltes Den danske presses belønningsfonds pris 1977, og 1994 fik han Laust Jensen-prisen.

Familie

F: musikdirigent Hans Christian J. (1879–1967) og Anna Marie Grejsen (1888–1979). Gift 1. gang 31.12.1932 i Holbæk (b.v.) med Ebba Larsen, født 22.10.1908, d. af gårdejer Andreas L. (død 1950) og Andrea Rasmussen. Ægteskabet opløst 1961. Gift 2. gang 13.11.1963 i Silkeborg (b.v.) med sekretær Inger Haufelt Jørgensen, født 6.7.1923 i Kbh. (Helligånds), d. af godsekspeditør ved DSB Poul Laust J. (1892–1954) og Marie Kathrine Margrethe Haufelt (1898–1968).

Udnævnelser

R. 1971.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Asger Muchitsch, Arnold Bundegaard og Eiler Krag (Aarhuus Stiftstid.). Foto.

Bibliografi

Erindringer i Ringsted folketid. febr.-maj 1960 og i Holbæk amts venstrebl. juni-juli 1962. Interview i Berl. tid. 9.10.1977. H. J.: Tone og tema, 1978. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Verner Jespersen: Helge Jensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292031