Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alf Schiøttz-Christensen

Oprindelig forfatter FHLau
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Alf Schiøttz-Christensen, Alf Krabbe Schiøttz-Christensen, 12.2.1909-6.11.1981, chefredaktør. Født i Nørresundby, Fieskum hrd, død i Ålborg, begravet sst. (Sdr.kgd.). S.-C. blev student fra Ålborg katedralskole 1926 og tog filosofikum 1927. Han blev derefter typograflærling på faderens blad Aalborg Stiftstidende med det tilhørende Ålborg Stiftsbogtrykkeri. Sin bogtrykkeruddannelse sluttede han hos Egmont H. Petersen i Kbh. og på London School of Printing 1930. Den journalistiske begyndte han på Columbia University, New York, hvor han blev bachelor of literature 1931. Han arbejdede en tid samme år på Seattle Times og var 1932–33 korrespondent til danske blade fra Genève, Paris og Berlin. Sidstnævnte år kom han hjem og blev medarbejder i redaktionen på Aalborg Stiftstidende, 1940 chefredaktør. Da virksomheden 1943 blev omdannet til aktieselskab blev S.-C. tillige næstformand i bestyrelsen (formand 1980) og administrerende direktør (til 1980). Han stod bag oprettelsen af Nordjyske Distriktsaviser der blev udskilt som et selvstændigt aktieselskab, for hvilket han til sin død også var formand. Ud over ledelsen af sin avis tog S.-C. sig også tid til en betydelig indsats i bogtryk- og avisverdenens organisationer. Han var formand for Ålborg amts bogtrykkerforening 1936–46, medlem af bestyrelsen for Dansk provinsbogtrykkerforening 1942–47 og af Danske dagblades fællesrepræsentation 1959–71. Han var næstformand i Organisationen af bladudgivere i provinsen 1961–68, næstformand i Danske dagblades arbejdsgiverforening samt i Danske dagblades udgiverforening 1968–71. Endvidere var han fra 1961 bestyrelsesmedlem i den internationale bladudgiverorganisation FIEJ (vicepræsident 1974) samt i bladudgivernes internationale forskningsinstitut IFRA. Sine nordiske interesser plejede han i bestyrelsen for Fondet for dansk-svensk samarbejde, som formand for Foreningen Nordens Ålborg-afdeling – og vel også som medlem af det danske udvalg for Göteborg-Frederikshavn linjen. Privat var han bl.a. optaget af flyvning og i ti år formand for Ålborg flyveklub, desuden af spejderbevægelsen, hvor han en tid var divisionschef.

Det er sagt om S.-C. at han var fra en svunden tid, en levende anakronisme. Set ud fra hans fremtrædelsesform er det rigtigt: velklædt til det elegante, altid med grå eller sort bowler – rektor for Ålborg universitetscenter gav sin følte nekrolog over ham titlen "Den nordjyske bowler" – en mand med standpunkter som han sloges for, dus med få, i bladhuset chefen – også i til- og omtale – der tog sig af alt, alt, så længe kræfterne kunne bære, og med meget ringe tilbøjelighed til at uddelegere noget ansvar. Når det gjaldt hans avis og dens fremgang, var han knap så anakronistisk – eller rettere slet ikke. Aalborg Stiftstidende gik i hans tid fra at være en provinsavis til at blive et af landets store blade. Han havde næppe særlig ondt af dem der måtte give op; men han havde på den anden side ideer om, at mange kunne bevares, hvis man ville erkende de tekniske muligheder og udnytte dem og deres maskineri til mere end blot at trykke en enkelt avis. Fusioner og bladfabrikker var blandt de midler, han pegede på til at standse bladdøden. Hvad Aalborg Stiftstidende angik skulle det være et lokalblad. Indvendinger mod en relativt beskeden udenrigsdækning afviste han – lidt flot -med at henvise til, at problemer omkring et gadekryds i Ålborg var vigtigere for hans abonnent, end hvad der skete i Vietnam. Det var derfor vigtigt for ham at sikre, at Stiftstidende kunne blive ved med at komme, også når han engang ikke var mere. Det gjorde han ved 1965 at oprette Aalborg Stiftstidendes fond som han skænkede sine personlige aktier. Fondet ejer i dag ca. 80 pet. af samtlige aktier i bladet. Som arbejdskraft skånede S.-C. aldrig sig selv. Når et mål var nået, gav han sig straks på vej mod det næste. 1967 indviedes et nyt og moderne bladhus på Nytorv; ved hans død var man i fuld gang med et endnu større projekt, udflytningen af trykkeri, pakkeri og kørselsafdeling til Langagervej i det sydøstlige Ålborg.

Familie

Forældre: chefredaktør L. A. S.-C. (1863–1950) og Thora A. Krabbe (1872–1953). Gift 1. gang 1934 med Marcelle Jousserand, død 1.11.1995. Gift 2. gang 29.5.1944 med Ebba Jørgensen, født 10.2.1909 i Kbh., død 14.9.1964, d. af overtjener A. J. (død 1957) og Emilie Petersen. Gift 3. gang 16.2.1967 i Kbh. (Kastelsk.) med programsekretær Inger Emilie Grete Larsen, født 8.12.1919 i Kbh. (gift 1. gang 1939 med lektor, cand.mag. Martin Larsen, 1906–64, gift 1. gang 1931 med Rigmor Ingmann Palmark, født 1907), d. af køkkenchef Henry Alex Arnold Ferdinand Kaspersen (1898–1971) og Gerda Karen Marie Olsen (født 1896).

Annonce

Udnævnelser

R. 1956. R1. 1966.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Børsen 3.2.1969. – Ole Vang i Ålborg stiftstid. 9.2.1969. Virtus Schade i Weekendavisen 14.4.1978. Georg Hemmingsen i Ålborg stiftstid. 7.11.1981. Sv. Caspersen sst. 8.11. s.å. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn H. Lauridsen: Alf Schiøttz-Christensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 7. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297047