Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Konrad Jørgensen

Oprindelige forfattere FHLau og HeSkov
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Konrad Jørgensen, Jakob Kristian Konrad Jørgensen, 26.3.1849-22.5.1921, bogtrykker, redaktør. Født i Rostrup ved Hobro, død på Vierwaldstådtersøen i Schweiz, begravet i Kolding. Fra sit hjem var J. stærkt påvirket i grundtvigsk retning, kristeligt og folkeligt. 1866–67 var han elev på Kolds højskole i Dalum, 1867–68 friskolelærer i Måle ved Kerteminde, 1868–69 elev på Askov højskole. Til 1874 var han lærer sst. og i friskolen Fredevang i Askov, derefter et par år redaktør af Kolding Folkeblad. 1876 oprettede han, støttet af Ludvig Schrøder,Højskolebladet i Kolding. Bladet fik god og voksende tilslutning og blev et mødested for en stor kreds af den grundtvigske retnings penneførere. "Der var naturligvis", siger J. i en selvbiografi, "inden for Kredsen af Højskolens Venner forskellige Meninger om mange Ting. Jeg søgte at give dem Ordet under saa vidt muligt lige Vilkaar og blandede mig nødigt ind i Forhandlingerne med Forbehold og Efterskrifter, selv om jeg derved stod i Fare for og lejlighedsvis ogsaa maatte finde mig i at blive kaldt en "Mand uden Mening"." I dette spor holdt han bladet lige til sin død, men overgav i øvrigt omkring 1890 det daglige redaktionsarbejde til sin brorsøn Karl J. (1866-1902, søn af direktør Severin J.) og genoptog det kun senere i kortere perioder. 1878 havde J. oprettet eget trykkeri og hertil knyttet en forlags-forretning. J. tog del i skyttebevægelsen og blev 1885 i en for Vejle amts skytteforening kritisk periode denne forenings formand. 1888, da skytteforeningernes landsorganisation truedes med sprængning på spørgsmålet om repræsentation ved regeringsjubilæet, medvirkede J. til at sammenholdet blev bevaret. Han fratrådte 1889. Efter at J. i en artikel i Højskolebladet 1886 havde kaldt højskolens venner frem til støtte for venstre blev han indvalgt i landstinget hvor han havde sæde 1886–94. Her sluttede han sig til det forhandlende venstre og stemte for forliget 1894. – Den ro og fasthed der var over hele hans optræden, ikke mindst i kritiske øjeblikke, og hans personlige uangribelighed skabte ham tillid og agtelse i vide kredse. Hans tillidshverv var mange, og han udførte på forskellige felter et betydeligt arbejde. Han var således medstifter af Dansk højskoleforening 1878, meddirektør i Kolding Folkebank 1879–86, medlem af bestyrelsen for Ågård valgmenighed og formand for Kolding højskolehjem. Han virkede desuden i børnesagens tjeneste og gjorde et stort arbejde for Sønderjylland. – Bogtrykkeriet, der endnu eksisterer, overdrog han 1920 til et par yngre medarbejdere.

Familie

Forældre: lærer, senere i Beder og Sønder Kirkeby, Peter Michael J. (1813–78) og Karen Kirstine Jensen (1816–84). Gift 4.7.1887 i Kolding (b.v.) med Maren Nielsen Nørbye, født 10.12.1854 i Kolding, død 24.3.1926 sst., d. af kalkværksejer Jens N. (1821–80) og Anne Marie Andersen (1826–1901). – Bror til Karl A. J. og Severin J.

Udnævnelser

R. 1909. DM. 1921.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Mindeskr. om K. J. = Ekstranr. af Højskolebl. 28.10.1921. Signe Bjørner i Højskolebl., 1949 130–32. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn H. Lauridsen, Helge Skovmand: Konrad Jørgensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292384