Emil Selmar

Emil Selmar, Peder Emil Selmar, 3.6.1854-14.1.1934, bogtrykker. Født i KM. (Trin.), død i Gentofte, begravet sst. S. stod i lære hos bogtrykker Sally B. Salomon, og efter at være blevet svend arbejdede han i forskellige kbh.ske trykkerier, bl.a. som sætterfaktor hos Fr. Bagge. 1897 blev han ansat ved Berlingske Tidende hvor han virkede indtil 1920 som faktor ved maskinsætteriet som han havde været med til at organisere. Da Fagskolen for boghåndværk blev oprettet 1893, knyttedes han dertil som lærer i typografi, hvilken stilling han beklædte indtil 1919. I samarbejde med skolens grundlægger F. Hendriksen overvågede han de mange smukke satsarbejder der i tidens løb udgik derfra, og fik herved som også gennem sin personlige påvirkning af eleverne en ikke ringe indflydelse på det nyere danske bogtryks udvikling. Denne indflydelse styrkedes yderligere ved hans omfattende faglige og typografihistoriske forfattervirksomhed. Han har skrevet talrige artikler i fagblade, årbøger o.l. og udgivet en række småskrifter med emner fra det danske bogtryks historie. 1891 udkom hans hovedværk Vejledning i praktisk Typografi og 1892 Grundregler for Nodesatsens Teknik (under navnet Emil Sørensen) hvilke to værker blev slået sammen til en udvidet og omarbejdet udgave som udkom 1913 under titlen Typografi. Med denne omhyggeligt udarbejdede og stærkt benyttede håndbog skabte S. sig et anset navn inden for skandinaviske bogtrykkerkredse. En ny udgave, besørget af en række fagmænd, udkom 1938, fire år efter hans død, men den er så stærkt omarbejdet at det væsentlig kun er navnet den har fælles med de tidligere udgaver. Til minde om S.s fortjenstfulde virksomhed oprettede en kreds af fagfæller ved hans død et legat som bærer hans navn, og hvis midler kommer fagskolens elever til gode.