V. Pio

V. Pio, Valdemar Vilhelm Pio, 3.6.1829-9.10.1902, boghandler. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Vestre). 1841-52 var P. først lærling, senere medhjælper hos den særprægede københavnske boghandler H. Chr. Bakke (1815-84), navnlig kendt for sit lejebibliotek der under forskellige ejere blev fortsat til 1924. Hans virke og tid er skildret af Søren Vasegaard i skriftet Fra Bakkes Boghandel I. Bidrag til Belysning af kjøbenhavnske Bogforhold ved Midten af 19. Aarh., 1932. 1852 etablerede P. sig som boghandler under yderst beskedne former i Studiestræde i Kbh., efter sigende på en førstesal og med et gammelt taffelformet fortepiano som disk. Det var især som antikvar at P. først gjorde sig bemærket; tidlig avertering af brugte skolebøger vidner herom. Han var i det hele taget en flittig annoncør, ikke mindst da han begyndte at opkøbe restoplag som han især søgte at afsætte til tidens mange lejebiblioteker. Krakkede eller afdøde boghandleres boglagre lokkede ham også; således erhvervede han 1862 for 656 rdl. Gerhard Bonniers efterladte boglager. P.s boghandel blev især søgt af litterært interesseret, men ikke særlig velbeslået ungdom der her fandt gode bøger til små penge. P. begyndte tidligt forlag, hovedsagelig bestående af småskrifter for menigmand, amatørskuespil, folkelige håndbøger, lovtekster; de sidste fortsat som de stadig udkommende Pios lovudgaver. Sin egen forlagsvirksomhed forstærkede han ved opkøb af en række mindre forlag med de dertil hørende forlagsrettigheder. 1885, samme år som svigersønnen Th. Branner indtrådte i forlaget som medejer, erhvervede P. det ansete og betydelige forlag Chr. Steen & Søn der foruden solide skole- og lærebøger udgav bøger af forfattere som M. A. Goldschmidt, Beatus Dodt, Kaptajn Marryat, Carit Etlar (Carl Brosbøll). Til den sidstes ældre produktion, deriblandt Gøngehøvdingen, erhvervede P. forlags-retten for en betaling af 6 000 kr. en gang for alle, en pengeanbringelse han ikke tabte på. 1889 blev P. sammen med sin svigersøn medlem af Boghandlerforeningen, men påtog sig ikke faglige tillidshverv. Ved hans bortgang stod hans forlag som et af bogbranchens større foretagender, og han døde som en velstående, af fagfæller, medarbejdere og en stor vennekreds agtet og afholdt mand.