Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Koppel

Oprindelig forfatter AlFr
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Henrik Koppel, Henrik Emil Morris Koppel, 22.10.1871-2.6.1934, boghandler. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Mos. vestre). K. tog første del af artium og stod derpå 1887–91 i lære i Lehmann & Stages boghandel, mens den endnu havde lokaler i Gyldendals gård i Klareboderne; den videbegærlige yngling skal have interesseret sig stærkt for det store forlag der var hans læremestres vært og hvorfra deres firma var udskilt 1877. Senere fortsatte han sin uddannelse ude i Europa og i københavnske boglader. Som højt kvalificeret fagmand blev han 1898 af Ernst Bojesen sendt til Stockholm for at forestå omplantningen af ugebladet Frem til svensk. På dette sprog kom bladet til at hedde Ljus og blev som i sit hjemland en stor succes. Ljus blev også navnet på det svenske forlag der oprettedes to år senere med K. som direktør og hovedaktionær. I sit store familieværk Bonniers siger Karl Otto Bonnier, at den elskværdige og intelligente K. til sit forlag knyttede adskillige yngre talentfulde svenske forfattere som Bonniers senere med glæde tog imod. K. skrev svensk forlagshistorie, da han som den første forlægger i Sverige udgav en serie lødige enkronesbøger. Den mest solgte blev August Strindbergs Svenska öden och ävenlyr, trykt i 60.000 ekspl. Også en række større værker så lyset på forlaget. 1906–11 var K. desuden direktør for det Bonnierejede dagblad Dagens Nyheter. Han tog livligt del i de forhandlinger som 1912 førte til at svenske forlæggere, siden 1887 delt i to foreninger, påny samledes i én organisation. 1914, da han havde taget mod et på Gustav Philipsens initiativ fremsat tilbud om at indtræde i Gyldendals ledelse som kommitteret, solgte han forlaget Ljus til P. A. Norstedt & söner.

I Klareboderne blev K. ikke længe; som venteligt kunne Frederik Hegel (1880–1961) og han ikke med hinanden. 1917 begyndte K. et dansk forlag under eget navn og udsendte på det et antal kvalitetsværker, nogle af dem overført fra svensk eller efter svensk forbillede. Allerede de første år påtog han sig udgivelsen af større værker, fx trebindsværket Danske Herregaarde ved 1920, 1920–23, der kom til at danne grundlaget for senere udgivelser om samme emne, Emil Hannovers Keramisk Haandbog I-II, 1919–24, Mario Krohns smukke værk Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forbindelse i det 18. Aarhundrede I-II, 1922 og Francis Becketts Danmarks Kunst I-II, 1924–26. Sine publikationer gav han et smukt udstyr, hvad der har indbragt ham varig anerkendelse. I konkurrence med det ny Frem udsendte han 1927–29 som en direkte efterligning af det gamle Frem ugebladet Gry. Trods et fortrinligt indhold der bl.a. bragte så gode værker som Hartvig Frischs kulturhistorie, Ragnar Sparks Nordens Dyreverden og Vilhelm Marstrands Teknikens Vidunderland, blev bladet ikke den succes han havde ventet, delvis fordi det af det borgerlige publikum det primært henvendte sig til skønnedes for venstreorienteret. På sit forlag beskæftigede K. sig med alt fx korrekturer, og han havde et udmærket forhold til sine forfattere, også når han og de havde forskellige synspunkter. Palle Rosenkrantz, der havde erfaringer fra sine forbindelser med mange forlag, karakteriserede ham som "en samvittighedsfuld, loyal og kundskabsrig forlægger". K. var den første der lod sovjetrussiske forfattere oversætte til dansk, bl. a. Maxim Gorkijs erindringer, og han blev hovedkommissionær for de vigtigste af de såkaldte emigrantforlag der opstod, da mange tyske forfattere som følge af nazismen ikke kunne få deres bøger ud på tyske forlag.

K. hørte til de skrivende forlæggere. Som ung ydede han vægtige bidrag til boghandlermedhjælpernes årsskrift og Dansk Boghandlertidende, og som dettes redaktør 1920–24 skrev han talrige bidrag hertil. Hans syn på boghandelen var en forlæggers, hvad han ikke lagde skjul på; det gjorde ham ikke populær hos boghandlerne. Han elskede at polemisere, og i kraft af sin udholdenhed fik han i diskussioner altid det sidste ord. Til det nordiske boghandlermøde i Stockholm 1923, hvor et af forhandlingsemnerne var boghandelens organisation, skrev han det danske indledningsforedrag. Hverken i dette eller i den påfølgende diskussion sparede han på kritik af Fr. Hegels brud med Den danske boghandlerforening 1916, og han fremkaldte herved stævnets livligste ordskifte. Af boghandlerforeningen, den senere Forlæggerforening var han et aktivt, alsidigt interesseret medlem. 1932 udgav han i bogform nogle foredrag, Spredte Træk af Boghandelens Historie. Efter hans død førtes forlaget i et par år videre af en nevø. Da det opløstes, gik hovedparten af bogbestanden til Høst & Søn.

Annonce

Familie

Forældre: prokurator Menca K. (1833–1904) og Fanny Rosalie Bendixsen (1835–1907). Gift 11.5.1911 i Stockholm med forfatter Else Kleen, født 26.2.1882 i Wien, død 21.12.1968 (gift 1. gang 1902 med arkitekt Torben Andreas Grut, 1871–1945 (gift 2. gang 1909 med Margit Torssell, 1878–1968), gift 3. gang med Göran Henning von Horn, gift 4. gang 1926 med statsråd Fritz Gustav Møller, 1884–1970), d. af forfatter, dr. med. Emil Andreas Gabriel K. (1847–1923) og Grete Ingeborg Johanne Andrea Gram (1853–1927). Ægteskabet opløst 1914. – Bror til Vald. K.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Andr. Dolleris: Danm.s boghandlere 1906–18, 1919 207f. Förhandlingarna vid nord. bokhandelsmötet i Sth. 1923. Palle Rosenkrantz: 30 år på det da. parnas, 1927. Chr. Kønig i Dansk boghandlertid. 8.6.1934. Herb. Hirschsprung i Bogormen XXXI, 1934 juni-juli-nr. Berl. tid. 3.6. og 4.6.1934. [Loulou Lassen] i Politiken 3.6. s.å. Arthur G. Hassø: Den danske boghandler-foren.s hist. 1837–1937, 1937. Laur. Nielsen: Den danske bog, 1941. Karl Otto Bonnier: Bonniers V, Sth. 1956. H. P. Rohde: Ernst Bojesen, 1958. Michael H. Jensen: Løst og fast fra min barndom og fra et langt liv i boghandelens verden, 1960. Aleks. Frøland: Dansk boghandels hist., 1974.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aleks. Frøland: Henrik Koppel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292859