H.H.J. Lynge

H.H.J. Lynge, Herman Henrik Julius Lynge, 13.11.1822-5.12.1897, boghandler. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet på Frbg. Det var ikke helt tilfældigt, at bogbindersønnen L. kom i boghandlerlære; det skete i øvrigt før han blev konfirmeret. Læremesteren var Chr. Tønder Sæbye (ca. 1789-1844) der 1830 havde ombyttet sit borgerskab som marskandiser med et som boghandler; 1837 blev han af den s.å. stiftede boghandlerforening antaget som rabat-berettiget boghandler. Foruden antikvariat og boghandel drev han lejebibliotek, havde formentlig enkelte bøger på forlag og købte i hvert fald restoplag; hans forretning kan ikke have været noget dårligt lærested. Ved hans død blev L., 22 år gl., bestyrer af forretningen, som familien beholdt indtil L. overtog den 1853. To år senere købte han N. C. Ditlewsens (1802-53) boghandel, antikvariat og forlag, hvormed hans antikvariske lager voksede stærkt og han blev ejer af forlagsretten til H. A. Brorsons Troens rare klenodie, hvis salg på dette tidspunkt hovedsagelig lå i Norge, hvorfor en norsk boghandler ulovligt havde eftertrykt den. Ved et forlig overtog L. det norske restoplag og solgte derefter det hele til J. W. Cappelens dengang unge forlag. L. begyndte tidligt at reklamere. Han oplyste at hans antikvariske lager var på ca. 80.000 bind og tilføjede, at hans gode forbindelser satte ham i stand til at effektuere selv de vanskeligste ordrer. Senere skulle lageret vokse betydeligt, til ca. 300.000 bind. Han var Danmarks første egentlige antikvarboghandler og fik som forbillede stor betydning for branchens udvikling. Hans egen forretnings hurtige vækst skyldtes hans utvivlsomme dygtighed og praktiske sans, hans flid, tæft, og en helt enestående hukommelse. I en samtidig omtale af ham siges der, at man vanskeligt kunne stille ham et bogligt spørgsmål som han ikke straks kunne besvare; det samme sted roses han for sin store hjælpsomhed. Hans kunder fandtes over hele Norden, biblioteker, institutioner, samlere, som han ikke blot kunne forsyne med bøger men også med billeder af snart sagt enhver art. Selv var han den fødte samler, og hans interesser spændte vidt: bøger og autografer, mønter og medaljer, malerier, portrætter og grafisk kunst. Han rugede ikke egoistisk over sine skatte, men som F. Hendriksen taknemligt har sagt lånte han dem gerne ud til mennesker som de kunne være til nytte eller glæde, ligesom han rundhåndet skænkede gaver til offentlige biblioteker o.l. Hans store kærlighed var Ludvig Holberg. Af de to samlinger holbergiana som han skabte kom den ene via F. S. Bang til Sorø akademi, mens den anden, endnu større, ifølge testamentarisk bestemmelse blev solgt efter hans død på en af de ti store auktioner der blev afholdt over hans efterladenskaber. For en stor samling danmarkshistoriske blade, der også skulle have været på auktion, opnåedes der dispensation fra testamentet, så den udelt kunne afstås til Frederiksborgmuseet. På anerkendelse af L.s virksomhed kom det ikke til at skorte. 1861 blev han tildelt den svenske fortjenstmedalje i guld, 1878, ved sit 25 års jubilæum som selvstændig forretningsmand, fik han den danske.

Af pladshensyn måtte L. flytte flere gange. Han vedblev at være rabatberettiget boghandler, noget dengang usædvanligt for en antikvar; 1885 blev han endog indvalgt som medlem af Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn. I sine sidste leveår var han svækket af sygdom og overlod mere og mere ledelsen af firmaet til sønnen Herman Lynge der 1892 var indtrådt i det som medejer. - Kancelliråd 1892.