Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gustav Philipsen

Oprindelig forfatter AlFr

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gustav Philipsen, 27.10.1853-3.2.1925, boghandler, politiker. Det var naturligt at P.G. Philipsen gerne havde set sin ældste søn føre det af ham skabte forlag videre. Gustav Philipsens ønsker gik imidlertid i anden retning. Efter studentereksamen 1871 med udmærkelse fra Metropolitanskolen og juridisk embedseksamen 1875 blev han sagførerfuldmægtig og volontør i justitsministeriet, men den således påbegyndte juridiske løbebane blev afbrudt ved faderens pludselige død 1877.

Han og broderen Ludvig Philipsen, født 15.6.1855, død 23.8.1895, overtog ledelsen af forlaget, først i moderens navn, fra nytår 1880 som dets ejere. Udadtil tegnede Gustav Philipsen forlaget, og han var også i højere grad end broderen idémand, men han selv og samtidige kolleger har understreget Ludvig Philipsens betydning for forlagets drift og vækst, skønt han var handicappet af et medfødt skrøbeligt helbred. Forlaget kom i ny blomstring, og en lang række varigt værdifulde værker så lyset, eksempelvis P. Hansen: Illustreret dansk Litteraturhistorie, 1886, K. Prytz: Elektriciteten, 1884, Georg Brandes: Berlin, 1885, Carl Bruun: Kjøbenhavn I-III, 1887-1901, Niels Neergaard: Under Junigrundloven I-II, 1892-1916, K. Bahnson: Etnografien I-II, 1894-1900, Sophus Müller: Vor Oldtid, 1897. Det er et spørgsmål om noget andet dansk forlag i løbet af en så relativt kort årrække har præsteret så mange og så store originaludgivelser af tilsvarende lødighed. De to mest ambitiøse, længe forberedte værker, Danmarks Riges Historie I-VII, 1896-1907 og Folkenes Historie I-VII, 1903-12, udkom først efter at forlaget 1895 var opgået i Det nordiske Forlag.

Gustav Philipsens forbindelse med yngre videnskabsmænd satte sig frugt i et omfattende videnskabeligt forlag med navne som bl.a. Harald Høffding, Eug. Warming, Jul. Lange, Kr. Nyrop, Vald. Vedel, samt i et godt skolebogsforlag, præget af bl.a. Johan Ottosen, Thora Goldschmidt, J.E.V. Boas. Det sidstnævnte område støttedes ved udgivelsen af Herman Triers tidsskrift Vor Ungdom, påbegyndt 1879. Et andet vægtigt tidsskrift, men af alment indhold, var Tilskueren fra 1884, i en årrække redigeret af Niels Neergaard. I modsætning til deres far udgav de to brødre adskillig skønlitteratur; en vigtig rådgiver på dette felt var åbenbart Edv. Brandes, af hvem de udsendte flere bøger. Blandt forlagets andre danske forfattere kan bl.a. nævnes Peter Nansen, Henrik Pontoppidan, Viggo Stuckenberg, Johannes Jørgensen, Gustav Wied, Ludvig Holstein, blandt norske og svenske Arne Garborg, Knut Hamsun, Gunnar Heiberg, August Strindberg. For at tilkendegive forlagets alsidighed erhvervede brødrene 1884 retten til Adam Oehlenschlägers samlede produktion.

Annonce

Gustav Philipsen, der 1888 var medstifter af Forening for boghåndværk, viste sammen med broderen endnu større interesse for bøgernes udstyr end faderen. Højdepunkter i så henseende var smukt illustrerede værker som fx M. Galschiøt: Danmark i Skildringer og Billeder, 1887-93, Sanct Hans-aftenspil illustreret af Hans Nic. Hansen, 1885, Karl Gjellerups oversættelse af Den ældre Eddas Gudesange illustreret af Lorenz Frølich, 1895. Begge brødre deltog aktivt i boghandlerforeningens virke; også her synede Gustav Philipsen mest. 1884 foreslog han fremsynet på et nordisk boghandlermøde i Kbh. en omordning af kolportagen; hans forslag nød ikke fremme. 1895 døde Ludvig Philipsen. Gustav Philipsen veg tilbage for at føre forlaget videre alene og under medvirken af Axel Heide lod han det s.å., sammen med Ernst Bojesens Kunstforlag, opgå i aktieselskabet Det nordiske Forlag der fik den for et forlag dengang meget betydelige aktiekapital på 900.000 kr. I selskabet indgik tillige Det nordiske Musikforlag, ledet af Henrik Hennings. Gustav Philipsen blev selskabets formand, Ernst Bojesen direktør for bogforlaget. Da dette 1903 sammensluttedes med Gyldendal til aktieselskabet Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, aktiekapital 2.6 mio. kr., indtrådte Gustav Philipsen som næstformand i det nye selskabs styrelse, efter Jacob Hegels død 1918 som formand indtil sin egen død. Hans på erfaring byggede indsigt i forlagsforhold blev begge selskaber til stor nytte.

Da Gustav Philipsen 1895 havde frigjort sig for forlagsmæssigt arbejde, trådte han for alvor frem for offentligheden. Trods en oprindelig tilbøjelighed for en af videnskab præget tilværelse (filosofi) førtes han af tiden og den samfundsmæssige udvikling ud i en mangesidig virksomhed der på flere områder beredte ham megen og berettiget tilfredsstillelse. Hans livlige interesse for alt menneskeligt var alle dage gået langt videre end til boghandelen. Gennem en umættelig læsehunger og støttet til en fabelagtig hukommelse skaffede han sig en ualmindelig indsigt på helt forskellige og ofte hinanden meget fjerntliggende områder, politiske, sociale og kommunale, rent æstetiske og kunstneriske. Med lige stor sagkundskab tog han, uden forberedelse, del i en diskussion om moderne kloakanlæg eller om gamle græske mønter; af de sidste var han i øvrigt en endog meget kyndig samler. Han holdt nok også af, med et stænk af koketteri, pludselig at lade sin viden eksplodere til overraskelse for de tilstedeværende. Fra sit hjem nærmest nationalliberalt indstillet undergik han, navnlig ved studiet af A.F. Tschernings skrifter, en udvikling over til venstre; hans nære venskab med N. Neergaard holdt, da deres veje skiltes.

Gustav Philipsen hørte til den kreds af begavede og virkelystne unge mænd der samledes om Viggo Hørup som den beundrede fører; allerede 1886 indtrådte han i bestyrelsen for den 1883 stiftede liberale vælgerforening i Kbh. For ham som for så mange andre blev den engelske parlamentarisme det foretrukne forbillede, og i et selvbiografisk rids tager han afstand fra politisk dogmatik: "Jeg foretrækker Bernard Shaw og Sidney Webb for Engels og Karl Marx". Lille og uanselig af ydre var han ikke særlig udrustet til offentlig fremtræden. Desuden hæmmedes han af en kejtet generthed der aldrig forlod ham helt, og i mange år var han et af vittighedsbladenes yndlingsofre. Medfødt veltalenhed besad han ikke, derimod en uanfægtet saglighed der vandt ham ørenlyd og respekt, og når han kom i ånde på en talerstol glemte han sin skyhed. Hans indsigt, hans klare forstand og sunde dømmekraft anerkendtes fra alle sider. Selv var han, uden pral, klar over sit værd. Gustav Philipsen var borgerrepræsentant 1893-1904 og fra 1904 til sin død var han rådmand i magistratens 4. afdeling. 1905 sluttede han sig til det stiftede radikale venstre. Selv om han i kraft af sin viden og sin evne til at se en sag fra alle sider ikke havde let ved at træffe vidtrækkende beslutninger, medvirkede han alligevel ved mange vigtige afgørelser. Hans styrke lå mere i at gribe betænksomt ind og derved forhindre væsentlige fejlgreb end i et stærkt personligt initiativ. 1898 blev han medlem af folketinget, men sad kun i to perioder; ved valget 1903 faldt han for L.V. Birck. Han var formand for arbejdsrådet, senere for arbejderforsikringsrådet fra 1909 til sin død, og han sad i bestyrelsen for Foreningen for socialpolitik, for Kunstindustrimuseet, for Forening for boghåndværk, for Foreningen fransk kunst. Gustav Philipsen, der førte en klar og livlig pen, skrev meget, i Det ny Aarhundrede, Tilskueren, som han i et par år var medredaktør af, og navnlig i Politiken. Hans evne til at overkomme var formidabel. Et repræsentativt men meget begrænset udvalg af hans store produktion er samlet i bogen Af min Urtegaard, udgivet af venner til hans 70-års dag. Her findes et selvbiografisk rids og en oversigt over det Philipsenske forlags historie. Sin ikke ubetydelige formue overlod Gustav Philipsen ved testamente til det offentlige.

Familie

Gustav Philipsen blev født i Kbh. (Mos.), død sst., urne på Bispebjerg. Forældre: boghandler P.G. Philipsen (1812-77) og Bella Nathanson (1816-1912). Ugift.

Udnævnelser

K.2 1923.

Ikonografi

Tegn. af Hans Tegner, 1895. Tegn. af Alfred Schmidt 1902 og 1907 (Fr.borg), af M. K., 1904 og af Vald. Andersen, 1908. Tegn. af J. F. Willumsen, 1919 (Kbh.s bymus.) til mal. s.å. (Fr.borg), litograferet af Willumsen selv s.å. og gentaget på dobbeltportræt med borgmester Marstrand s.å. (Kbh.s rådhus). Afbildet på tegn. af Alfred Schmidt, 1921 (Fr.borg). Tegn. af A. Lofthus, 1924 (sst.) og to af Eigil Petersen (Kgl.bibl.). Foto.

Bibliografi

G. P.: Af min urtegård, 1923. – O. H. Delbanco: Festskr. i anledn. af boghandlerforen.s halvhundredårsdag, 1887. A. Dolleris: Danm.s boghandlere, 1893 157f; 1906 269-71; 1919 297f. N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901-03 385– 91. Peter Nansen: Mine 20 år i Gyldendal, 1918. Karl Madsen i Bogvennen, 1925 5f. Chr. Kønig i Dansk boghandlertid. LXXI, 1925 51f. V[ald] K[oppel] i Politiken 4.2.s.å. Karl Otto Bonnier: Bonniers I, Sth. 1930; IV, 1931. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, 2. udg.

1932. N. Neergaard: Erindr., 1935 131 229. Arthur G. Hassø: Den danske boghandlerforen.s hist., 1937. Laur. Nielsen: Gyldendal gennem 175 år, 1945. Fr. Hegel: Erindr. I, 1946. Harald Grieg: En forleggers erindr..

Oslo 1958 (ny udg. 1971). H. Hvenegaard Lassen: De danske folkebibliotekers hist., 1962. Aage Marcus: Den lange vej, 1969. Aleks. Frøland: Bøger, bogsalg, boghandlere omkr. 1875, 1969. Samme: Dansk boghandels hist., 1974. – Papirer i Kgl.bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet. – Om Ludvig Philipsen: J. L. Lybecker i Nord. boghandlertid. 30.8.1895. F. Hendriksen i Bogvennen, s.å. 41-44.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aleks. Frøland: Gustav Philipsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295753