Frederik Gad

Frederik Gad, Frederik Hegel Gad, 27.4.1871-13.6.1956, boghandler. Født i Kbh. (Helligg.), død i Hillerød, begravet i Kbh. (Vestre). G. og hans to år ældre bror Oscar Tønsberg Gad (født 27.4.1869, død 8.10.1920) var allerede fra barndommen udset til med tiden at overtage det af faderen grundlagte firma G. E. C. Gad. Her stod de begge i lære, O.G. efter at være blevet student fra Lyceum 1887, G. efter præliminæreksamen fra Borgerdydskolen på Christianshavn. Læretiden i den fædrene forretning suppleredes med studieophold i udlandet: O.G. på forlag i Lund, Leipzig og Paris, G. i boglader i Stockholm og Berlin. 1897 indtrådte de som medejere af firmaet, O.G. med forlaget, G. med bogladen som særligt område, en også efter faderens død opretholdt deling. I sin ledelse af forlaget fulgte O.G. i det væsentlige de hævdvundne linjer, men medbragte også egne, økonomisk ikke altid lige givende synspunkter og ideer. Gnidninger mellem de to af temperament vidt forskellige brødre blev ikke undgået.

Da G. efter broderens død blev eneejer, ledede han i mange år personlig både boglade og forlag, hvis sunde og kontinuerlige vækst blev fortsat. Som hidtil lagde forlaget vægt på langtrækkende udgivelser af bestående værdi. Ældre berømmelige værker som Trap Danmark og Hages Haandbog i Handelsvidenskab udsendtes i moderniserede udgaver, nye bindrige udgivelser kom til. Teologi og navnlig jura var som hidtil hovedområder, men også almen kulturhistorie, botanik, zoologi m.m. var smukt repræsenteret. Bestanden af skole- og lærebøger øgedes stærkt. G.s personlige interesser afspejlede sig i et betydeligt antal personalhistoriske arbejder og i skrifter om østerlandsmissionen. Hovedparten af udgivelserne var i det lange løb lønnende, ikke få blev varige bestsellers. Da også bogladen arbejdede med overskud, var det en grundmuret virksomhed, som G. med henblik på dens fortsatte beståen under de bedst mulige vilkår fra nytår 1954 overdrog til en selvejende institution, G. E. C. Gads Fond hvis overskud anvendes til gavn for videnskabelige, kulturelle og kirkelige formål.

Fra faderen havde G. arvet interesse for faglige anliggender, og som med-, senere eneejer af et velrenommeret firma, betydeligt både som boglade og forlag, kom han hurtigt til at indtage en central position inden for branchen. I årene 1914-17 da der skete gennemgribende ændringer i dansk boghandels struktur deltog han i de afgørende forhandlinger, og som formand for Boghandlerforeningen, nu Forlæggerforeningen, 1918-30 lagde han ligeledes vægt på de praktiske resultater.

Mange hæftede sig ved dobbeltheden i G.s væsen: på én gang selvbevidst og forlegen, hård arbejdsgiver og filantrop, konservativ af indstilling men pragmatisk radikal, i småsager økonomisk nøjeregnende så det kaldte på smilet, men grandseigneur når det gjaldt. Over for den virksomhed han havde arvet følte han sig som forvalter af et betroet pund hvad der stemte godt med hans religiøse livssyn. For sin vidt forgrenede slægt var han den omtænksomme og ofte giveglade onkel.