Ejnar Haase

Ejnar Haase, Ejnar Ludvig Haase, 21.11.1895-1.4.1957, boghandler. Født i Kbh. (Johs.), død sst. (Sions), begravet sst. (Ass.). H.s far fik 1884 som lige udlært medhjælper plads i Lehmann & Stages boghandel, efterhånden tillige et ikke ubetydeligt skolebogsforlag med afstikkere bl.a. ind på skønlitteraturens område (Leo Tolstoj, Pierre Loti). 1897 blev firmaet hovedkommissionær for Vajsenhusets forlag og Bibelselskabet og måtte af pladshensyn flytte fra Klareboderne til eget hus Løvstræde 8. Peter Haase var på dette tidspunkt forlængst blevet den uundværlige førstemand. Da Daniel Vilhelm Emil Lehmann (1846–1910) døde, optog den barnløse Carl Sechmann Stage (1846–1915) P. Haase som associé, og efter Stages egen død blev denne eneejer af Lehmann & Stage. Ifølge testamentarisk bestemmelse ændredes firmanavnet et par år senere til P. Haase. Haase følte sig mest som boghandler og indskrænkede forlaget til kun at omfatte skole- og lærebøger. I sine yngre år havde han taget livligt del i med-hjælperstandens begyndende organisationsarbejde; hans største bedrift var oprettelsen 1897 af Boghandlerfagskolen, den første af sin art i Norden. I Boghandlerforeningen som han blev medlem af 1911 påtog han sig ingen opgaver, men han var medlem af Vajsenhusets direktion og forretningsfører for Bibelselskabet. H. blev 1913 student fra Metropolitanskolen. Helst ville han have været ingeniør, men bøjede sig for faderens ønske og blev boghandler. Efter et par års læretid hos C. H. Bielefeldt, en af Købmagergades dengang mange boglader, blev han 1915 medhjælper i det fædrene firma, og på grund af faderens tiltagende sygdom overtog han tidligt den daglige ledelse af boglade og forlag, 1918 prokurist, 1921 associé, 1922 eneejer. 1921 ændredes firmanavnet til det siden bibeholdte P. Haase & Søn.

Højkonjunkturen under første verdenskrig og de nærmest følgende år satte fart i bogudgivelse og bogsalg. Det måtte friste en ung og virkelysten mand som H. til også at forsøge sig som forlægger. Med den første bog han udgav, en roman fra Fransk-Canada, havde han held, og det samme gjaldt adskillige af de mange udenlandske romaner han lod oversætte, flere af dem blev bestsellere, et ord som netop i disse år vandt indpas i dansk. Tillige var kunst- og anden kulturlitteratur smukt repræsenteret på forlaget; den af Aage Marcus redigerede serie Haases Haandbøger nød stor anseelse. Forlagets forbindelse med kirkelige kredse medførte at flere fremstående teologer betroede det deres bøger, og da oxfordbevægelsen, som H. havde personlig sympati for, i trediverne kom til Danmark blev H. dens hovedforlægger. Af de mange journalistbøger, vendt mod diktaturstaterne, i årene op mod anden verdenskrig udgav H. nogle af de mest efterspurgte. Skolebogsbestanden blev kraftigt udvidet. Bogladen udvidedes 1925 ved køb af Vor Frue Boglade der fra Nørregade flyttede til Løvstræde. Navnlig importen af udenlandsk litteratur øgedes stærkt; norsk og svensk blev dyrket som et speciale. Ligesom forlaget nød bogladen godt af H.s evne til at finde dygtige medarbejdere. En ubehagelig og for de implicerede ikke ufarlig tildragelse forekom under den tyske besættelse. Ved en ransagning i bogladen februar 1944 fandt Gestapo en del forbudte bøger. H. selv, bogladens førstemand og en ung lærling arresteredes og blev idømt tre måneders fængsel; boglade og forlag lukkedes på tyskernes forlangende, men kunne genåbnes nogle uger senere. Som sin far blev H. medlem af Vajsenhusets direktion og var også forretningsfører for Bibelselskabet. Som medlem af Forlæggerforeningen (fra 1921) sad han i en række udvalg; 1940–47 var han foreningens næstformand. Med særlig glæde varetog han hverv som først kasserer, senere formand for de Danske boghandleres hjælpekasse. Forening for boghaandværk og Boghandlerklubben viede han længe tid og kræfter. Da han døde lød der i den nordiske fagpresse og andetsteds anerkendende og hjertelige ord om ham som fagmand og menneske. – Sønnen Niels Jørgen Haase, født 5.4.1926, student fra Øregaard 1944, 1944–48 lærling og senere medhjælper i Hempelske boghandel i Odense har arbejdet i familiefirmaet fra 1950, fra 1957 som eneejer. Ved en systematisk omstrukturering har han givet firmaet et nyt ansigt, og i dag står det som en af bogbranchens mest rationelt opbyggede og effektive virksomheder, præget af N. J. H.s kvalitetssans. Forlaget helliger sig mere end nogen sinde undervisningslitteratur, tillige med det dertil hørende tekniske apparatur. Dog udgiver forlaget fremdeles en del børnebøger samt, på det nu inkorporerede Rasmus Navers Forlag, nogen skønlitteratur. Bogladen er moderniseret og udvidet med en stor musikafdeling. For Bibelselskabet er N. J. H. en initiativrig forretningsfører, ligesom han er leder af Vajsenhusets forlag. Også alment-faglige opgaver har nydt godt af hans virkelyst og fordomsfri syn på tingene. 1963 blev han medlem af Forlæggerforeningens bestyrelse, 1979 valgtes han til dens formand. Firmaet blev 1979 omdannet til aktieselskab med ham som direktør. –